Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 14 juni 1856, sida 1

7 — hernet äl Torgoch Sillgatorna, hos F. J. E. Olsson t at Kyrkooch Larmgatorna. . nn rörande studenttåget, ord som återgifvas på originalspråket, i hopp, att vi småningon skola kunna meddela våra läsare uttrye ken af våra bröders känslor, på deras ege I språk, som icke bör förblifva oss svårt at satta. Fvdrelandet yttrar: I det Öieblik vore Lasere modtage disse Linier ere Deltagerne i det fjerde nordiske Studentermöde rimeligvis allerede ankomne til den gamle Universitets-Stad paa Fyris Strande, og det förste Haandslag er blevet vexlet mellem Brödrene og Frenderne fra Nordens forskjellige Kanter. Den höinordiI ske Sommeraften samker sig stille ned over ett Skuespil, hvortil der dog — man sige hvad man vil — ikke i hele Verden kan finde noget fuldt Lignende Sted udenfor de skandinaviske Lande. og over en Handling, hvis Betydning ogsaa i politisk Henseende ikke vill kunne miskjendes af Nogen, der Har Vie for den Kjendsgjerning, ati Historien, ligesom i Naturen, den Spire bliver den stzerkeste, der voxer langsomt, at der tidt udvikler sig de störste Resultater af den Begyndelse, der var den mest beskedne, og at den Tid, der behöves for at modne Frugten, ikke er spildt, medens den smukke Blomst, Hieblikkets Barn, i Regelen ogsaa kun er til for Öieblikket. Ällerede det förste store Studentertog til Upsala i Åaret 1843 var unegtelig — for at bruge et Udtryk af en berömt Svensker — en Heendelse, der saae ud som en Tanke, og de fölgende Studenterbesög i Kjöbenhavn og Christiania beviste tilstrekkeligt, at det virkelig varen Tanke. Men det forekommer 08, sat det i disse Dage pgjentagne Upsalatog beviser endnu noget mere. Saavel den snarere fordoblede, end svzkkede Iver, hvormed man i Christiania og hersteds har ilet med at fölge den fra Upsala udgaaede Indbydelse, som den Begeistring, hvormed den svenske Hovedstads Befolkning har grebet Leiligheden til ogsaa att deltage i en Bevzegelse, hvis egenlige Maal dog for den laae noget till Siden, samt, og maaskee endnu mere end alt Andet, den höit og ligetrem udtalte Sympathi, hvormed man i Stockholm sSelv paa de allerhöieste Steder og Kredse, hvor man ellers har den Leveregel ikke at lade sig henrykke af ungdommelige Stemninger, dog denne Gang har sluttet sig til den samme Bevsegelse, Alt dette synes suimodsigelig at vise, at den Tanke, der ligger til I Grund for de nordiske Studenters gjentagne gjensidige Besög, ikke blot selv er levende og straeber videre, men ogsaa, at den er bleven formelig anerkjendt, at den fra nu af maa betragtes som en saldt legitim og forsaavidt ogsaa politisk gyldig Factor i den hele nårmeste Udviklingaf de skandinaviske Rigers indre Liv og ydre Forhold. Der er endnu ikke forlöbet ti Aar siden dengang, da en höitstaaende Villie i vort Naboland fandt sig af politiske Grunde? opfordret til at forebygge et Besög af de upsalensiske Studenter i Kjöbenhavn; idag existerer der ingen saadanne politiske Hensyn, som maatte forbyde Carl Johans Sön selv som Vert at modtage en del af de tilreisende Gjzester, eller Officiererne af hans mest aristokratiske Militaircorps at fraternisere med unge danske Studiosi. Vi troe, at den svenske Konge, der allerede ved Tractaten af 21de November har taget det förste Skridt til at frigjöre sig fra en nedarvet beklagelig Indflydelse österfra, ved denne Leilighed er med en höist roesv:erdig Frimodighed gaaet endnu langt videre i Retning af en ny og national Politik. De sidste Aars Begivenheder have tilstra:kkeligt oplyst de skandinaviske Lande om, hvor de overhovedet maatte söge deres Allianeer, men Studenterne tilkommer Eren af fra först af at have peget hen paa den Alliance, der for vort Norden er den naturligste og sandeste af Alle. AÅt selv Hofferne i dette Öieblik aabent slutte sig til de Unge i dette Fremtidens afgjörende Spörgsmaal, ville vi ikke ligefrem kalde en Demonstration, men det er under alle Omstendigheder en Kjendsgjerning, hvorover de nordiske Folk maae glaedes, medens det uden Tvivl overfor visse fremmede politiske Anmasselser i det Mindste er en Udtalelse, der dog uundgaaelig maa blive baad ehört og tiltsrekkeligt forstaaet. Denna Skandinaviska tilldragelse har framkallat följande ord af den genialiske författaren af Nord och Syd, hvilken trots den negativa ståndpunkt han på sednare tider intagit till de danska nationlitetssträfvanden, dock utgör ett af sitt lands yppersta pennor. Denne föri:re yttrar följande : Vi yttrede i et tidligere Nr med Hensyn til Heelstaten: Den danske Nationalitet kan da nu styrke sig i Frihed og i Samkvem med de skandinaviske Folk. Det blaa Hav, der politisk er en Adskillelse, forener i denne Henseende. Det vil maaskee gjöre Forholdet sandere og solidere, at nu hver af de Tre har sit eget lovlige, hsderlige Hjem, hvortil man skal vende tillbage efter Udaflugten. — Det er fra dette Standpunkt, att vi betragte det Upsalatog, som i disse Dage skal afgaae. Det har sin ideelle Ret; men der er dog en szerdeles stor, Forskjel mellem dette og Toget 1844. For strax at nevne Hovedforskjellen: De, som dengang droge ud, hörte til Minoriteten. Mzengden, de Fleste, holde ssedvanligviis med den Sterkere, med Regeringen, der hevder den borgerlige Orden og kan aabne Adgang til mange store og smaa Behageligheder. Den Tids Regering var ikke saae meget ligegyldig, som svag og saae med neesten lige Frygt og Misfornöjelse paa de hemmelige Fjender og paa de Danske, der tenkte selvstendig og vilde v:erne om dansk Ret, ja maaske undertiden med störst Vrede på Sidstnevnte. Saa aAnh Hamnar man funl ål