lettede hiint Skib Anker og gik med et Par hundrede Stndenter at söge Bundsforvandskab hist mellem EKlipperne og Granerne. Vi vidste maaske kun dunkelt, hvad vi vilde. Forsaavidt vare vi dog i vor gode Ret, Tiden var en politisk Barndomstid, og selv vare vi unge. Vi taalte Uveir, Savn og Kulde med let Sind og egledede os til det Kommende, uden ret at vide, hvo og hvad der ventede os. Paa svenske Kyst ved Calmar viste sig Selen. Da vi. drog ind under det gamle Slots Porthvalvinger, sang vi Plougs Sang om det frie og magtige Norden, der skal före Folkenes Sag til Scir. Ordene indeholdt sagtens en Overdrivelse; men i hiint Öieblik vare de Udtrykket for noget Sandt: Anelsen om noget Stört, Beredskabet til at hengive sig for det. Vi for vor Part tsenke med ublandet Glede tilbage paa den: Tid. Forholdene have senere forandret sig og bragt Bitterhed mellem os og Enkelte, med hvem vi dengang gik. Det kunne vi sce bort fra. Den egenlige Forandring er, at hine ere gaaede over til at blifve Majoritet, vi have i hvert senere Tidsrum vyeeret i Minoritet, hvorved vi tillade os at tforstant, at vi have fremhevet den Side af Sandheden, som syntes os at blive iorsömt og lide Uret. Nu er det Majoriteten, der udsender Skaren; de begunstiges ar de Regerende, voile under Orlogsflag. have faaet kongeligt Dampskib tilleie; der er ingen Fare for, att Nogen. som har! deeltaget i Toget. skal blifve sat tilside ved Embedsbesettelser 0. desl. Det er en Behagelighedstour, der staaer i Forbindeloc med en Idec, men tkke en Reise af saa overveicnde ideal Natur, saa gjennemvavet med 2edel Angst og Smerte. som den forrige. Men der er tabt adskilligt Andet eller vundet noget Nyt: Ungdommen er borte. vi leve ikke lengeri politisk Barndom, vi have lert Noget og vide bestemt eller kunne bestomt vide, hvad der staaer i Velen for Lengsler og Drömme. Der er Sange, som ikke l:enger kunne synges med det ubestemte Haab og den dunkle Tro som för, og der er ingen ny Sang digtet. Det er sSkect endnu en Ting: Man har, rigtignok vredt declamerende. men dog frivillig, indladt sig paa den comfortable Iseelstat og modtaget en Tingenes Tilstand, der legalt gjör Ende paa politiskskandinaviske Comhinationer — som man dog ikke vil opgive. Nogle ere nödte til at halde sig i denne falske Situation, sveve over Atgrunden mellem deres Theori og deres Praxis og deciamere ). Studenternas Tog kan kun saae Sanahed og Virdighed i sig, bringe Held og godt Udbytte naar de opgive det Tangede og til Broderfolkeue? medbringo en klaret Anskuelse. hvori Idee oz Realitet have saaet deres rette Piads. Forötrigt 1iremtrieder den historiske Forskjel mellem dette To og det förste med stor Tydelighed. Naar de nu igjen staae paa Ödins Höi eller i Carolina rediviva, spå vil en og anden ldre Svensk erindre, at han for tolv Aar siden, da hau paa samme Steder saae de danske Studenter, kunde blive tilböielig til at spörge: Bebude de en Fremtid eller Undergang? Söge de Hjälp hos os, og hvad kunne vi byde mod Ovorsvömmelsen, som truer dem udenfra, og mod Slaphoden i det Indre? FEre vore Styrere sterkere, ville de kalde os frem og bryde op for Alvor? Komme disse unge Mennesker, uden at ane det, for at berode Plads, söge ny Jord, for den Tid, da de skulle have mistet deres egen Hjemstavns Jord? — Nu vil en saadan Mand staae frem og spörge: Ur her Nogen, der var med ved Slesvig, Fredericia eller Tdsted? Og er der Nogen, saa vil den svenske Mand i sin kjarlige Hilsen indlegge en taus Afbigt for, att han dengang tvivlede.