Göteborgsposten – 29 december 1869, sida 2

— AAA —— — literby kyrka. Till hed. af Göteborgs-Posten. Då jeg skrev min lille Opsats om Ytterby Kirk skete det ikke for at komme i en Pennefseide endnu mindre for at udkramme en Stump historis Lärdom, det skete simpelthen i den Hensigt at redd denne gamle Kirke, som jeg har anscet og endn anser for hellig Olafs Bygningsvärk, tra en när Ur dergang, og jeg stötter mig i min Formening i denn Nag til Professor P. A. Munch, som jeg vel ude derfor vel at udsätte mig for at blive kaldt nors Nordmand — med al Girund anser for Nordens stör ste Ilistoriker. Munch opgiver i sin Norges IIiste rie, at foruden Fuldförelsen af Mariakirken i Sarps borg os Klemenskirken i Nidaros, der vel sore på begyndte af Olaf Try: ;vessön, tillägger Sagnet Ola llaraldssön Opförelsen ar flere Kirker og bland disse de nedeustående sex Kirker: Ytterby Kirk i det ytre Kongellelle, s varteborg Kirke i det nordre kanrike, Akers Kirke ved Oslo, Säms Kirke vec Tunsberg, Tune Kirke ved Sarpsborg og Heisreims Kirke ved Skirmgssal (när Laurvig). og då disse kärker i den gamle Christenret närnes som Fylkeskirker tillagger han Sagnet tuld Gyldighet. Munch t a lelr Åser, ogsa, att Ytterby Kirke var indviet til S:t Ilallvard, hvilket han väl anser tyder på en senere Indvielse, men just ikke på en senere Öpförelse, Og när man desuden erindrer Harald IIärdrades Iver for at skafte Viken en egen Ilelgen i St. IIallvard, er der jo Intet i Veien for, at han lod den af St. Olaf opförte Kirke indvie til St. Hallvard. Vi blive vel også nödte til at böie os under Munchs Mening, dä han er en alt for skarp historisk Critiker til at ibe sin Antagelse i Luften, og isärdeleshed når enne angår Norges Historie. Alle de andre fem anforte Kirke ere af Steen — fölgelig også Ytterby og om end senere i Norge opförte Kirker ere af Trå — deribland også IIitterdals berömte Starkirke, betinger dette aldeles ikke, at hellig Olafs Kirker også skulle väre af ; de vare det ikke i noget Tilfälde — såvidt vides; Olaf så og folte alt for vel den Modstand Folket böd (hristendommen til ikke at bygge fastere og af bedre Materiale end hans horgjangere Håkan den Gode og tildels Olaf Tryggvessön, hvis Träkirker bleve nedbrändte af den hedenske Befolkning; af den Grund byggede han Stenkirker, hvilke endnu stå, og som det bliver en hellig Pligt for os at beskytte mod Odeläggelse og efter bedste Evne at värne om. Dette har jeg besträbt mig for at gjöre i min lille Opsats, men desvarre har Hr B—z ved sin Critik sögt at ödelägge dens tilsigtede Virkning, og nu ser jeg grant, at hirken vil gå sin Undergäng imöde og synke i Grus; men kan jeg ikke då også med Grund bebreide Hr. B—z, at han for en Del er skyldig i dens Fald, idet han så aldeles har modarbeidet det Mål, jeg har arbeidet for? Akers gamle Kirke var også for nogle År siden emt til Nedrivelse, men Christianias Indvanere kunde ikke tale, at Templet skulde Jevnes med Jorden; de atkjöbte derfor Nenigheden Kirken og restaurerede den i dens oprindelige Skik, og nu står den der som et herligt Minde om St. Olaf. De övrige tre Kirker holdes også höit i Äre, og Tune Kirke, som var den mest bröstfäldige, istandsättes nu. Man er da endelig konnnen så vidt i Norge, att man söger a värne om de yderst få Oldtidslevninger vi have, men for kort Til siden var det anderledes, og derfor er også så mangt et gammelt og smukt Bygulngsvärk ödelagt. Efter saledes efter Munch at have påvist Gyldigheden af min Påstand om Ytterby Kirke, skal iv sorelöbig bemärke, at det er temmeligen o is, hvor Kong Olafs og Jomfru Astrids Formäling ik; det Väsemtlige er, at denue Kirke er bygget hellig Olc nt at det er den samme Kirke, som endnu står og hir stäct mere end S50 År, or, er mind fulde Overbevisuing, og den ade sig rokxke at alle Hr. Im—725 Påstande: derför I. isker jeg og i inderlist, att den endnu må blive stående i ÅÄrhundreder! Skulde imid ertid IIr. B—z komme med yderliöre Bemärkninger, har Jeg blot at sive, at Jeg vil it slive ham Svaret skyldig; jog onsker ingen LenneIn FPEAAREN — ———äF!: —