Danmark. Illustreret Tidende innehåller följande poem af H. C. Andersen: Tröst i Tro. Skal vi ei mere synge igjen: -Danmark deiligst Vang og Venge! Hjertet blöder, synge vi den; Vinterens Storm har jaget den hen. — Kommer da ikke en eneste Ven? Ham har vi ventet saa lenge. Sommeren bleser sin milde Bör, Hvidtjörnen blomstrer og Gjögen kukker, Alt er saa smilende friskt som för, Fuglene kviddre i vante Humeur, Hver en Blomst har sin gode Couleur, Kun Menneskets Hjerte sukker. Ikke det hjälper, gred selv Du Blod, Jamre og klage ikke Dig baader, Det som skal skee, fra Evighed stod Skrevet hos ham, som er alviis og god, Han, som aldrig sin Skabning forlod, Kongernes Konge, som raader. Ikke endnu er vort Fartöi et Skrog, Alle Mand vere paa Dekket! Stykker af Relingen Söen tog, Söen slaaer, som den sjelden slog, Spröiter sin Fraade mod Danebrog, Gud, hold den uforkrenket! Aldrig Fortröstningen heelt veirer hen. För brister Hjertet af Sorgen. Altid Folketroen var den: Danmark har i Vorherre en Ven, Holde vi fast, Han holder igjen, Og Solen vil skinne i morgen!