Göteborgsposten – 17 mars 1864, sida 1

Article Image
——— — härifrån till Stockholm, med anlöpande af åtskilliga städer å södra och östra kusten, och börjar fartyget lasta d. 21 d:s. Carl Johans församling. Vid kyrkostämma sistlidne Måndag förekommo följande ärenden: Till revisorer för granskning af kyrkans och skolans räkenskaper för sistl. år utsågos kollegan mag. Bentzer och handl. Fr. Carlsson. — Stämman beslöt dels att för iordningställande af kyrkans inre skulle upplånas 3,000 rdr, hvilket lån borde successivt godtgöras med det kyrkan tilltallande öfverskott, som uppkommer genom de förhöjda bänkrumslegorna; dels att en nu ansedd högst nödig reparation af kyrkans yttre tak skulle företagas. Åt kyrkorådet uppdrogs att draga försorg om dessa arbetens snara verkställande på lämpligaste sätt. Vidare beslutades att icke allenast fortfarande bibehålla de nu existerande 8 st. småskolorna utan att jemväl en ytterligare sådan skola skulle inrättas; hvarjemte anslogs 100 rdr rmt såsom tillägg till förut beviljad dylik summa, att användas till ersättning åt lämplig person, hvilken med biträde af Fruntimmers-tillsynings-föreningen skulle gifva undervisning i innanläsning åt individer i och öfver konfirmationsåldern. — Härefter väcktes af handlanden Lilliequist förslag om, att kyrkostämma måtte utlysas och förrättas i och för ordnandet af presterskapets och klockarens löneförmåner, och dervid afses att erläggandet af offer och s. k. matdagspenningar eller påskören måtte ersättas med deremot svarande bestämd lön, hvilket förslag vann de närvarandes bifall; hvadan ock kyrkorådet anmodades att i ärendet uppsätta förslag, som vid blifvande kyrkostämma skulle föreläggas församlingen. Det är icke längesedan ett dylikt förslag gjordes, men det antogs då ej; måtte det nu få bättre framgång, såsom det onekligen förtjenar. Norska Storthinget öppnades i tisdags af H. M:t konungen med följande trontal: Gode Herrer og Norske Mend! Ligeover for Begivenheder, der ere os alle bekjendte, har jeg anset det for Pligt, att sammenkalde Kongeriget Norges Storthing, for at jeg ved dets Beslutninger kan erholde densamme Handlefrihed för Norges Vedkommende, som jeg allerede er i Besiddelse af for Sverige. Med det Maal uafladeligt for Öie at spare, saa lenge Forholdene tillstede det, de tvende Folk, hvis Skjebne Forsynet har betroet til min Ledning, for tunge Öffre, har jeg dog ikke kunnet see bort fra Muligheder af, at Optordringen till at bringe dem kan blive uafviislig, og Forskjellen mellan de i hvert af Rigerne gjeldende grundlovsmessige Bestemmelser har dertor gjort det nödvendigt, at sammenkalde Storthinget, for at de Hindringer kunne blive bortryddede, som ellers vilde stille sig i Veien for, at Foranstaltninger, svarende til Begivenhedernes Udvikling, kunne blive trufne samtidigt tor begge Rigers Vedkommende. Jeg holder mig sorvisset om, at Storthinget deler min Anskuelse, at begge Broderfolk bör i lige Grad vere beredte til at möde de Krav, Forholdene måtte stille til dem. Siden Storthinget senest var samlet har jeg, på de forenede Rigers Vegne i Forening med de fleste öfrige Magter, atsluttet en Tractat med Hans Majestät Belgiernes Konge, angående Aflösning af Scheldetolden. Denne Tractat er, af Hensyn til de i samme stipulerade Pengeutredsler, for Norges Vedkommende betinget af Storthingets Samtykke. Proposition vil derfore blive fremsat for Storthinget om Meddelelse af dette Samtykke. Enkelte andre Propositioner, vedkommende indre Anliggender, der gjöre Krav på Storthingets Medvirkning, ville ligeledes blive Eder fore

17 mars 1864, sida 1

Thumbnail