Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 11 februari 1854, sida 1

Fald ved Trollhättan, der kaster sit Skum op i Luften, men som den roligt slydende Elv, der idag har fört os ned til Eder. Derelter afsjöngo de danska studenterna följande sång af Hostrup (J. K.): vi er en lille, munter Flok. I verden vi slet intet veie; vel har vi Haab og Ungdom nok, Dog det er alt det Guld, vi eie. I Tankens blege Skyggeland Vi ferdes tro ved Vintertide, Men daler Vaaren paa vor Strand, Da slyve vore Lengsler vide. Og bleser da en gunstig Vind, Da fölge vi dens Kald saa gjerne, Og slaae fra Bog og Pen vort Sind, Oz slyve til de Grander sjerne. Og kjekt i Norden gaa vi frem, Tni hvor end Skjebnen hen os sender, Vi drage dog fra Hjem til Hjem, Og komme jo til Slegt og vennerOg denne Tro, som hid os drev, Har her foröged Styrke vundet, Den var vort Pas, vort Reisebrev, Som I har godt og gyldigt fundet. Og derfor skal i Sang mod Sky Vor varme Tak til Eder strömme, Ja Tak til hver i denne By, Som deler vore lyse Drömme. Pastor Kindberg föreslog skålen för Lunds universitet: