Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 14 september 1849, sida 2

Henriette Nissens Concert. Christiania, der i Regelen kun tvende Aftener ugentlig gjennem Theatret skjenker sit Publicum Adgang til Kunstnydelse, havde allerede i lang Tid veret begunstiget med en saa stor Velsignelse af reisende Kunstnere, at de stationaire vare ner ved at blive glemte. Violoncellisten Kellerman og Dandserinden Fjeldsted, et italiensk Operaselskab fra Kjöbenhavn og et do. Concertselskab fra Stockholm, Harpespilleren Pratt6 og Sangerinden Lessing havde givet Aftenunderholdninger i saadan Meengde, at Pianisten Demarie og endnu et Par andre Concertgivere maatte udsette deres Optreden indtil videre; og hvad der var det allermerkverdigste: Publicum, der ellers ikke just er saa tilböieligt til at samle sig, havde veret forsamlet en masse overalt — da var det at Henriette Nissen, den ene af Nordens tvende store Sangerinder, kom hid for at overbevise os om at vi endnu havde hört lidet, hvormeget vi end havde hört. Demoiselle Nissens europeisk berömte Navn havde i Löverdags sammenkaldt et talrigt Publicum — deriblandt den kongelige Familie — i Concertsalen. Man ventede at böre noget Udmeerket, men man hörte noget Magelöst. Man hörte en Sangerinde, der forenede den skjönneste Stemme med den mest fuldendte elassiske Skole. For at omtale hendes Sang betegnende maatte man bruge lutter Superlativer, thi den overgaaer i enhver Henseende al den Sang, vi hidtil have hört. Fylde, Klarhed, Friskhed og Blödhed — alt var superlativt, men skulde vi iser udhbeve en enkelt Egenskab ved Demoiselle Nissens Stemme, da maatte det vaere dens beundringsverdige Egalitet. Naar Talen er om italiensk Sang i Almindelighed er en Nordboer gjerne tilböielig til at tenke sig lidt Skrig, om end aldrig saa lidt, som noget Uundgaaeligt, men her hörte vi en Sangerinde, der foredrog tre store italienske Solonummere af Bellini, Verdi og Donizetti (Aria af Il Puritani, Cavatine af Ernani og Tyrolienne af Betly) uden at det var muligt at bemeerke, hvor hendes Forcetoner vare beliggende. Concertgiverindens Foredrag var overalt xedelt og smagfuldt, intetsteds ödslede hun med Coloratu