Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 8 juni 1849, sida 1

:i . nn Oc-: 8 ls i Hr N. J. Gumperts boklåda. I ren på sätt brukligt ii3 —— Lad kold Beregning ei din Tanke kilde; Den, som for Sandhed Mamper, han er vis. Og ler af Orleans — blot ei for sille — Åt Freden kjöbes e for hver en Priis. Man har Dig sagt: Hvi vil Du gribe Sverdet, Troskyldig blande Dig i Andres Strid? Hvad gjör det Dig, om end man rykker Gjerdet, Der hegner Danmarks Land fra Arilds Tid? a Om end det gamle Rige underkues, NE Der engang var Medbeiler til din Magt; ( Om nordisk Aand og Sprog paa Livet trues 1 Af Tydskens Praleri og Overmagt? I Hvad Ret kan Dansken sig vel paaberaabe, I Der hjemler ham vor Bistand i hans Nöd? Og kunde vi taknemlig Cjengjald haabe, Dersom en Fjende ind i Sverrig bröd? Er det vel ret at offre Blod og Penge For flygtig Heder i en fremmed Sag? Nei, lad os vente, til vi selv kan trenge Og vove for vort eget Land et Slag. II I mm Li. -— jag Mon vel en Gustav Adolf laante Öre Til snadan Tale, da som Bundsforvandt Han kaldtes ud, for Troens Svärd at före Der, hvor han evigt Navn og Döden fandt? Men hvor han faldt, der stader til Nordens Heder En Steen, der berer Svenskens stolte Narn Og viser ham, at og paa fjerne Steder Den Tappre kemper for sin Födestavn. Men naar man tärer länge paa et Minde, Da tränger det, med Daad at friskes op, Hvis ei det skal som Mythe reent forsvinde Og blive som en Själ foruden Krop. Forunder Gud os Seir, da vil vor LEre : Fordunkle hundredaarig Heltefärd, Mens Danmarks Fald en Plet for Den skal väre, Der ej for Ret och Sandhed drog sit Svärd. Hoi spörjer Du, hvad Dansken vilde gjöre, Om Fjenden for Din egen Arne stod, Om han sin Här til Bistand vilde före Og offre for Din Sag sit Hjerteblod? .... Fölg Himlens Vink, naar Du seer Barnet falde Fra Klippens Skränt, spring flux i Bölgen ud Og lad dets Moder ei forgjäres kalde Paa Frelsens Mand, der komme skal fra Gud! Du spörge ei om hvo din Daad belönner, Trhi Gjengjelds-Loven aldrig vil forgade: Det Barn maaskee kan redde dine Sönner I EUngang, naar selv Du gammel er og graa. I I Naar e Du fatter, at det danske Hjerte Ved Slesvigs Tab fast briste maa af Sorg, Da adspörg kun som Svensk dit eget Hjerte Yed Ålands-Öerne og Sveaborg! Og lytter Du blot til Fornuftens Stemme, Da vil den sige: Naar din Ven er stärk, Din Kraft er dobbelt stor. Du e bör glemme, At Grannens Rinymuur er det Udenrärk, I Som Du med ham maa drabelig forsvare, Hvis Du vil värne om dit eget Land. Og troer Du vel, det sväver ei i Fare, Naar Voldsmänd raade paa den danske Strand? Om end din Lid til Fjeldets Muur Du sätter, UBvorfra Du trodser Ejendens Vold og Svig, Da husk, at Skaanes frugtbargrönne Sletter Ut andet Slesvig vorde kan for Dig; Da har Du selv Dig Vennens Arm beröret, DVer kaldte Dig, da Lykken ham bedrog; Da evinger Du et Staal, der ei blev prövet, Dengang da sErens bedste Time slog. Sin manliga, fosterländska, frihetsandande sång afslutar skalden sålunda: Jeg gader ei videre. Nu vil jeg digte Til Vaarens Pintsefest en Velkomst-Sang: Ilt blomstrer frem, os Haabet ei skal sbigte, oo Thi Gud vil ei vort Danmarks Undergang; I Hans Almagt vil paany til Jorden sende IIldtungerne, der löfte kan vor Aand, IIos vore Fjender Sandheds-Faklen tände N Oo gyde Kraft i vore Venners Haand. Om end en liden Stund vort Blod skal flyde I Martyrkamp for Danmarks gode Sag, Vil Morgensolen dobbelt skjön frembryde; Paa Nattens Mörke fölger atter Dag. De tre skandinaviska brödrafolken upprepa i chorus sångarens ord: Yhptå nattens mörker följer åter dagi De tro derypå, fast och innerligt; men, hvad mera är, de vilja, om ej deras regeringar derföre lägga hinder i vägen, bevisa sin tro med sina gerningarLarantäner och kolerakarantänsförfattö ningen. Kommerskollegii kungörelser af den 14:de och