Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 8 juni 1849, sida 1

brodersbandet. I anledning deraf framställer han till den förstnämndes af desse furstar besvarande följande frågor: Var det oprigtigt meent? Naar Konger farnes, Da jubler Folket köit. Med erligt Sind Det troer, at adel Troskab e kan sarnes, Hvor Vennen kysser rört sin Frundes Kind. Christian er död. Tal, Oscar, har vi feilet, Naar vi i Kysset, Du den ZEdle gav, Har troet at see en kellig Eed beseglet, Med hvilken han gik salig i sin Grav? Har vi det varme Favntag ret fortolket, Naar i dets Id vi anede en Bön, Der gjaldt en Konges Kjarlighed til Folket, En gammel Faders Omsorg for sin Sön? Velan, lad Svaret frå Din Lahe tone, Ilar Du, som Drot, forstaaet Skjabnens Bud? Og kan Du det forsvare for Din Krone, I Nödens Stund at hjälpe Danmark ud Af Faren, som med Undergang det tyuer? Tör Du forkynde Ondskab Död og Fald? Siig, Oscar, om den skjönne Lod Dig huer, At fölge -Rrens drabelige Kald? Sedan af skalden dessa spörsmål blifvit framställda, fortsar han, att i sin sång tilltala konung Oscar sålunda: : Du samlede ifjor de tappre Skarer, Utlingerne af Narvas Gossar blå. Rask ilte de at dele Stridens Furer, For danske Bröders gode Sag at slade. Og hvilken Jubel dem paa Veien fulgte Fra By til By, ja over Land og Sö; Ii nogen svensk Soldat sig selv fordulgte, At her det gjaldt at seire eller döe, Thi det var förste Gany ved Danskens Side, Åt han i Kampen skulde holde Stand, Og heller vilde han i Grasset bide End staae tilbage for den danske Mand. Ved denne Vaddestrid vi havde seiret Og drevet Fjendens Overmagt afsted; Ved Elben kunde Danmark have feiret Et herligt Felttog og en gunstiy Fred; Da Sverrig kunde regnet sig til Zre At have viist, hvor Nordens Grandse stod; Vi denne Gjeld med Hader kunde bere Og engang den indlöse med vort Blod. Urri standsed Du? Nei, hvorfor lod Du ane At Du maaskee til Bistand var bered? Uvi aabned Du for Svenskens Mod en Bane, Der var et Mellemting af Krig og Fred? Hbvad var din Mening, da til Fyen Du sendte En udvalgt Fortrop af din skjönne Icer, Som daadlös atter hjem til Sberrig vendte Og ei engang fik ladet et Gerar? Mens Danmark blödte, og blandt vore Brave Saamangen Norsk og Svensk vandt Kampens Lön, Din Har stod i den skyggefulde Have Og lytted til Kartovens hule Drön. Naar Aftenbönnens Psalme da var sungen, Soldaten stirred paa den fjerne Kyst; Han slumred ind med: Gud välsigna Kungen! Og dromte saa om Seir i Kampens Dyst. Men hvad skal Gud da Sverrigs Drot beskjere Af Held, som til hans Börn i Arv kan gaae? Hvad Andet end et Navn og lIHeltewre, Der kan i Svea Kungasaga staae? Kun dristig Handling Efterslagten fryder; Niationens Stoltked er dens Fjenders Skraf, Og Folket lönner milde Borgerdyder IIos Kongerne hlot med et Skuldertrak. IIrad Under at Din Tören har fordervet Den Aand, der bandt tre Nordens Folk til Dig! Den Vaabenhvile, som Din Pen erkverved Har kildet Dig og os i Tydskens Soig. Det var den förste Gang, at Svensken vendte Fra Krigens Bulder hjem foruden Daad, Mens trindt omkring Forbandelser man sendte Mod Politikens hemmelige Raad. Det danske Hjerte sig med Mismod fyldte, Da Haabet svigtede, der stod saa fast. For Utaknemlighed Du os beskyldte, Da Broderkjalpens Ankerkjede brast! Siig hvad Du vil! Et maa Du dog bekjende, At Du os ene lod i Dödens Strid. Un lunken Ven er värre end en Fjende, Og Du har spildt for os en kostbar Tid. Det gamle Saar paany Du har oprevet; Gid Kjarlighed ei vendes maa til Had! Men husk: I Sagas Bog staaer ubeskrevet Om Oscars kongelige Daad et Blad. Skriv Bladet fuldt, end er e Tiden omme, Du FTöukken kan endnu i Fluoten nade.