Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 29 juli 1847, sida 1

l HLOUGMECII 0GCII SJU JU og edle Sindelag lader os legge Iljertets Hyldning til den Arefrygt, Vi skylde den kongelige Veerdighed. Disse Egenskaber, i Forening med hans venskabelige Sammenstemning med vor höitelskede Konge, give den skjönneste Borgen for, at ingen politisk Misstemning skal indgribe sorslyrrende i den skandinaviske Udvihling. 4 Derpå afsjängs följande, af Emil Aareslrup författade sång: Natur, dio Sundhedskilde Har ammet Konsten stor; Al Videnskab og Snille Kom fra den dunkle Jord. Dig skyldes alle Krefter, Du gav os Lov og Skik — Hvad Under, Manden hefter Paa Dig sit Forskerblik! IIVvad Under, om han gjerne Din Tanke vil forstaae, Dybsindig som en Sjjerne Paa Nattehimlens Blaa! Sit Mod, sin Kraft ban samler — Sbjont ved din Storhed ör — Med dristig Haand ban samler, Gudinde! i dit Slör. Han blotter Marmorarmen, Han leger med dit Haar, Han föler under Barmen IIvordan dit lljerte slaaer; Fortro ham blot dit Indre, Din Tankes höie Flugt! Lad Sijerneöiet tindre Forstaaeligt, som smukt! En sagte llvisken lyder Fra dine Leber da: Det Ord, dia Taushed bryder, Er skjönt som Brudens Ja — Vi legge tat vort Öre, Tet ved dit fulde Bryst, For Ordet ret at hore: Frihed! saa löd din Röst. Det Ord, som Bölgeskummet, Det gaaer fra Kyst til Kyst, Og stort, som Verdensrummet, Det fylder Mandens Bryst. Åf Alt, hvad vi har lyttet, Alt, hvad der bragtes ud: Frihed! bet var Udbyttet — Frihed, Naturens Bud! Det klinger som en Caade, Ål evig gruble paa! Dog skulle vi den raade Og lose vel sorstaae. Det straaler fra det Dunkle, Fra Nattens Moderhjem — Fiihedens Dag vil funkle Og bryde herligt frem! warester konserensrädet Örsted ånyo tog till rtda sålunda: aJeg tillader mig at udbringe en skaal for Vaturvidenskabens fortsatte Blomströn og Udbrelelse i vort Norden. Vi have i Sagen selv ikkerhed nok for, at det Önske, som inlesluttes i denne Skaal, ikke vil blive uopfyldt. Dm der end ingen anden Drivespore gaves til at öge denne Videnskab, vilde dens uberegnelige lore Nytle skasse den talrige Dyrkere. Men vi ave noget langt Bedre: en gliedelig kundskabsöÖcst, som allerede lenge har bersket og bestanist mere udbreder sig i Norden, giver os de kjönneste Förhaabninger, og lover os den Dyrelse i Aand og Sandhed, hvis endelige Fölger; elv med llensyn paa Nyiten, ere de mest veljörende. Men al denne Fortröstniog udelukker kke Gavaligheden af, at vi gjensidigen styrke s i kröfige Forsälter; tvertimod, vi maae sige s selv; at der her handles om vort eget kald. aturvidenskabens Indslydelse paa Menneskeslieg