Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 22 januari 1847, sida 1

HY 100tCtUUIHSRHT STfHIUäadd IHåll, SUL ICHNVL Paus känt sitt mod och sin kraft stiga vid Sveas klocktoner; så skulle mau måhända ännu tydligare inse, hvad Norden förlorat i Tegner. — Derester alsjong man: Viken tidens flyg: tiga mwinnen! samt derefter följande af anonymen J. K. författade säng: Reis dig, o Kempe, af Graven paanyl Oplad end een Gang din Stemme! Stil os for Cie den Storhed, hvis By Folkene trindt kunde skremme! Kom, som naar lystig til Kampen du gik! Viis os de Skrammer, du seirende fik! Ja, lad os skue saa dybt i dit Blik, At vi det aldrig kan glemme! Leoenge den Danske med Heender i Sköd Blunded soni Uffe hin Spage, Ei han fornam til de Toner, som löd Dunkelt fra Fudrenes dage. Aanden dog ei viger ganske fa Nord, Snart, naar den tirres og Faren er stor, Kraftig den viser i Daad og i Ord At den er kommen lilbage. Saxerne saae, at i Tidernes Löb Sveerdet vi lagde frå Belte; Dristig nu de, som for Fedrene kröb, Frem over Eideren veelte. Uffe, saa vaugn af din dösige Ro! Klemp, om du end skal staae Een imod To. Viis dem, at Loven endnu har sin Klo, Viis, at du stammer fra Helte! Ja du vil vaagne, og Fedrenes Sverd Glad du i Faren vil finde, Og det skal stande sin Pröve, naar hver sljelper dig tykkes at svinde. Blomsten er visnet, men Fröet er lagt, Atter det blomstrer i kongelig Pragt, Alter den Id, som i Nord blier vakt Vidt over Verden skal skinne! På anmodan höll derefter professor Clausen före tömmandet af löftesbägaren följande tal: Naar den eldre Man bliver draget ind i den yngere Slegts Midte, da er det Nutiden, der treder i cleröring med Fremtiden. Og heri er der, mener eojeg, en smuk Betydning. Det er en Mindelse om, aat der kun da bliver arbeidet rettelig i det Nervecrende, naar Öie og Sind er henvendt till Fremtiöden, hvor Prövestenen er henlagt for det godt og aret udförte Arbeide, og at der kun da stundes paa ret Maade hen imod det Tilkommende, naar aman slutter sig til Roden, der staaer fast i det aNerverende, og hvorfra Krefterne skulle udvikle åsig til at skyde ud i Fremtiden. Alllsaa — det er Fremtiden, hvortil mit Ord skal henvende Deeres Tanke her. vel veed jeg det, att Fremtiden cikke kan nevnes, uden att Alvor trenger sig ind ci Sjelen. Men hermed maae vi försone os; det er omu engang blevet vor beskikkede Lod, at en alvordig Tone skal drage sig igjennem vort Liv. Den ctölger os ogsaa i vore sestlige Lag, og först lidt cester lidt bringes den til at vige for den glade, esorgfrie Stemning. Og paa den anden Side, hvor eskulle vi söge Lys og Livslyst uden i Fremtiden? Crhi, dersom det er Sandhed, at vi maae drage os etilbage i os selv, eller fordybe os Enhver i sin bont, den vere nu boglig eller borgerlig, eller indaskrenke os Enhver til sin egen hjemlige Kreds, dor at finde Klarhed, Fred og Tryghed, da maae vi dog vel tilstaae, at Nutiden ikke har Velvere 6cog Tilfredsstillelse al byde for den, der lever i og cfor noget Mere end den nermeste Kreds. Men, enaar jeg nu udbringer Önsket om en Fremctid, bedre end Nutiden, da er et saadant Öneske uden al Betydning; ja, jeg vilde ligectrem sige, at det er et syndigt önske, dersom vi ikke dertil föie den Tanke, og holde fast ved den: Hpat Fremliden ikke oprinder for et Menneske, og candnu mindre for et Folk, anderledes end at Fremktidens Skikkelse bliver for en stor Del Menneskets cog Folkets eget Verk. Dersor — naar vi nu finde cos ilde i den Tid, der er bleven vor Tid, da er det cfordi Fedrene, medens denne Tid var Fremtid for (C(lem, ikke have vidst at see ud over deres egen cTid; og ville vi, at en bedre Tid skal opgaae for cvore Sönner, da maae vi vide anderledes at arbeiade for Fremtiden, end de have forstaaet det. Ogsaa dengang har der veret höiere Tanker og höieere Formaal, for hvilke den unge Slegt har veret begeistret, om hvilken der er blevet talet og sunaget og svermet. Men saalenge som disse Tanker cog disse Formaal endnu have staaet i en svevende Tt0 .. 2 Fr SS 1