cklör vi troe, at det er blevet. Thi for altid Flere agaaer det op som Sandhed, at en Nation gives kun Gder, hvor der er et nationalt Liv. Af altid Flere cerkjendes det, at vi, der ere hensatte ved Nordens csydlige Grendse, have det IIverv at verne og veraåge om den skandinaviske Nationalitet mod den adygtige, men farlige Nabo, saa at det Sande og Gode i det Fremmede maa blive tilegnet, men det afremmede Overmod viist tilbage med Fasthed og Bestemthed. Og altid mere og mere bliver det cerkjendt, at et nalionalt Liv har kun der sin friske cog faste Rod, hvor Nationen kan tilfredsstille det enaturlige Kald til selv at faae Del i Styrelsen af Det, der angaaer dens Vel og Vee i Nutid og Fremclid. Dette, m. H., er Tanker og Formaal. der haåäve deres Betydning i og for den historiske Virkeclighed; og naar disse i deres sande Betydning klaere sig i den Ungres Sim! og optages i hans Beevidsthed, da tör vi haobe, al de ville meddele hans tnken og. hans Streben et Preg, der vil bevare Sig Livet igjennem; vi tör haabe, at der af denne Ungdoms-Slegt vil fremgaae en Manddoms-Skegt, åasåadan som Festens adle Taler har skildret den: di hvem Nordens Åand kan hjendes i sin mandige Kraft. Saaledes opfordrer jeg bem. m. II., til at tomme et Glas paa Onsket — ikke egenlig for (Fremtiden, men for os selv, eller rettere: ikke paa et Onske, men paa et Löfte om att slutte os ner atilsammen, for at hjelpe til at berede vort Föedrealand en bedre Fremtid, end den Tid, der er bleven (Nutid for os. Eher att detta tal blifvit hållet assjongs soljande af P. R. (Poul Rytter — C. Ploug) förfaltade säng: Studenten sad engang forstemt I Vinternat, I Frenuned Klögt han troede gjemt Al Livets Skat; Da löd en hjemlig Harpeklang Omkring hans Vraa, Då fölte han en megtiig Trang 1 Hjertet slade, Og Norden gik op for hans Tanke. Thi Mindets Stjernehimmel svam Paa Tonens Hav, Og Haabets gyldne Straalekam Steg op deraf, Og Fremtid sank til Fortids Barm I Nuets Heg; Da svulmed Styrken i hans Ärm, Og Modet steg; Thu Fremtiden cied hans Tanke. Studenten slog sin Vimpel ud Til Vikingstog; Med Vaarens Luft som Vaarens Bud Han kjek uddrog, OHUpsal, Kjöbenhavn og Lund Har hört hans Pagt, Og Livsens Ordet i hans Mund Har viist sin Magt; Thi Norden blev Folkenes Tanke. Studenten sjunger selv hver Dag Nu om sit Haab; Det flammer höjt i Brödres Lag Ved Druens Daab; Men engang vorder han tilt Mand, Hans Sanq till Daad, Og aldrig. aldrig svigter han, För han har naaet, At Norden er meer end en Tanke! Kandidat C. Liebe föreslog derefter en skål för bröderne i Upsala, Lund och Cbristiania, som samverkat med de danska studenterna i den nordiska ideens tjenst. Ålvexlande med sosterländska sänger följde nu en skål för den ärade gästen, talaren och skalden, pastor Grundtvig, proponerad af magister M. Hammerich; tor Oehlenschläger, föreslagen af kandidat U. E. Schack; tor professor Clausen, utbragt af prosessor F. Liebmann och slutligen för den sjerde gästen, professor N. M. Petersen, föreslagen af kandidat C. Ploug. Derefter assjongs följanJe af Fr. B. (Fredrik Barfod) författade sång: Hvor lever bag Messingtraadsgitleret irygt Den Dumpap i Borgherrens Slue! For Hög og for Rev den ei hjender til Frygt, Den fodres af Fröken og Frue; : Den fik kun eet Savn: den fik Vinger til Flugt, Men aldrig den maale tör Himmelens Bugt. On SI3hotr cam inner han BRHYHnAHHD Hamm