Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 10 januari 1844, sida 2

C. M. BEeLIMAN. Livet er kort: i evig vexel svinder Gledeus Moment og Nydelseruss Ruus; Vuglingens Kraft og Pigens Rosenkinder Viftes jo bort i vinterstornens Suus; Magten, der kued Natiouerue egne, Purpuret blegner, Og Hjulet ruller over Borgens Graus. Nordens Komet har endt sin stolte Bane, Slukte forlengst er Straulerne, den sköd; Trolddommen bruds. der merted frem at mane Guldaldrens Höst at venKlippesk öd:g Gustav er glemt og hans snildrige Fölge Gravene dölge, Og der er tyst, hvor för hans Drapa löd. Datidens Glands forsvaudt. men af dens Mörke Stiger en Her, der trodser Dödens Magi; klelte. som kun med Öllet pröved Styrke. Kippernes Hof i lurret Galladragt, Gratier fra Gaden og Viingudens prester, — De blev til Rester, Mens alt det Store blev i Graven lagt. Sangeren greb de pudsige Patroner, Trylled dem ind i sine Drömmes Vald, Gav dem paany et Legeme af Toner, Kanded deri sin egen rige Sjal; Og fra hans Lyra gjenfödte de svevcd, Nu först de leved: Et evigt Liv i dem han lever selv ! Hylder da ham, hviss skjelmske Muse svi Drukne Satyrer om i Kunstens Sal; Ham, i hvis Skjemt Naturens Veniod klingå Ham, i hvis Latter sukker Livets Qval: Nordens Natur. der bar ham ved sit Hjerte, Sange ham lerte, Som ultid Nordens Hjerter röre skal! ——— — —