Aftonbladet – 27 augusti 1872, sida 2

Et Rige saa hvert Landskab blev Og Stater alle Steder, Som liver sin egen Lov sig skrev Med Snit af egne Klaeder; Men Kongemagtens Trang opsled Den brogede Mangfoldighed, Og putted Stump for Stump den ned I sine vide Lommer. Og dermed var vor zeldste Lov Ei lenger til at spore; Thi atter gik det lös paa Rov Og Vold — kun i det Store; Men da saa Vindingen blev talt, Den ud til Skam og Skade faldt: Af Nordens Kremper var i alt Tilbage — trende Dverge. Er vi nu blevne ganske smaa Ved vore Fzedres Synder, Saa maa vi endelig forståa, Hvorfra vor Nöd begynder: Derfra: at hin Naturens Lov, Mens Folket trzelled eller sov. Blev trampet under Hel og Hov Af gridske Herskerlyster. Nu skal dens Aand, af Dvale vakt, Ei mere gaa i Glemme, Men, holdt i re og ved Magt, Vor Gjernings Prag bestemme! Og vil vi trodse Verdens Storm, Saa maa den blive Livets Norm, Saa maa den tage Bogstavform Og vorde lest til Thinge!