Aftonbladet – 19 juli 1872, sida 2

st og forklaret, Guds Veje ere större end enneskets Veje. Huaralds Sejer i Hafursfjorn blev i Hans Haand, som styrer Folkenes kjebne, Midlet til Norges Forening tilen Stat. vad er da. der bliver Dagens store Spörgsav — hvad er den nationale Enheds Betydning r et Folk? . . Lad os betragte Tangevssa Helgeland til Agde: den, saa som det laa foran os för ademwu agl SE MD a ursfjordRejste ej vore Fjalde sig li. ge over Dalen? Blomstrede ej Lier og Lunde vesaa friske för som efter? Gav ej Havet sit isk, Skogen sit Tömmer ligesaa villigt og lige va rigt för som efter? Levede ej Bonden ligesaa i. ja friere paa sin Jord i Neskongeriies Dage id siden? Klang ikke Sagaens Tale ligesaa dyb o tonede ikke Skaidenes Kvad, Eddaens herlige igtning höjere og klarere da end nogensinde den? Egede ikke Sproget den samme Malm — agnen og Sagnet ligesaa store Skikkelser för om efter denne Tid? Half og Frithjof paa sine nekker, Sigurd og Halfdan — hvor finder Du toutere Karle end de? Og dog er der en meg: ig Forskjel paa denne Tid og den fölgende: laturen var lige stor og skjön — men der var ngen, söm ret kunde optage den i et nydende g gladt Mennveskebiyst og före dens Pris tilseere Slegter, fordi indre Tvedragt og voldsom 3roderstrid. mellem Konge og Konge inden Lanet svangrede Luften med Blod og forfandlede laturens Fred til en rygende Valplads. Sine Velsignelser, sin Fisk og sit Tömmer gav Naaren lige villigt som altid — men de. som kulde nyde den, vare meette og traette af Blod og Camp — Bonden var friere end nogensinde — nen Treldommens Skjaendselsmerke pregede lenne Frihed — og for at den ene Halvdel skulde ere fri, maatte den anden Halvdel veere Trelle; ökaldenes Kvad og Eddaens Digt blomstrede i lenne Tid. men der fandtes Ingen, som havde Pid eller Evne til at optegne dem saa, at de seeste Slegter kunde oplives af disse Sange — og wvormeget er ikke ogsaa tabt, inden den fromme Jemund og den store Snorre optegnede spredte Stumper af disse Kvad i en senere Tid? Store Helteskikkelser iandtes — men for hvad arbejlede de? I sig selv, i sin egen Kraft og JEre navde Helten sit Middel og sit Mael — den sammenbindende Kjade, der föjer den ene Mauds Arbejde til den andens og giver det Betydning som et Arbejde, hvis Grund er Kjerlighed, hvis Maal er det Heles Vel — den savnedes — Laniet havde Helte nok, det havde Slagdage nok, men det havde ingen Historie. Folket existerede, siden det kunde samles til en Nation, men det var i en Forstand som Dyret, det savnede Selvbevidstheden, Bevidatheden om sin egen Existens som Nation; det kunde ej udfolde sin Kraft, fordi den ene Del turde ej tro den anden, dets ulige Dele laa i Henderne paa den förste den bedste Strandhugger — og det er et saare N. tigt Moment til en retferdig Dom over Harald : Folkets taagede Tanke lengtes mod og skimtede denne Enhed. . : Harald kom, en Yugling. lyslokked, glad og fager, med Kongedrömmen og Kongetanken bag sin klare Pande. Sagaen siger os, at det Helo var en Kjerlighelshistorie, men den ved ikne ret, om hun hed Gyda eller Ragna. Ja vel. Saaen har Ret —enhver stor Bedrift er jo igrunden en Historie om Kjierlighed, den er den eneste drivende Kraft i alle store Foretezender — Kjzer lighed maa der til! Men hans Eiskede hun hed hverken Gyda eller Ragna — det var ingen lider Oplandsprindsesse. han vilde vinde, hendes Navti var Norge. I Gydas Ord om at hun kun vil erxte den. som Har samlet Norge. ndtaler sig höjt og lydt for förste G.ng den Folkets stille Leengsel imod noget Bedre. Höjere end Smad: kongernes evige Strid — Lcengselen efter ar blive en Nation og skabe en Historie. Ög i denne Lengsel og i Haralds Kjerlighed, som mödte den, maaske ubevidst for ham selv, ligger det Digteriske, det Forsonende over hans s nee Skikkelse. over det Voldsverk. han udöver, da han med Krigens Ret tvinger Smaskongerne ned i Jarlesederne, men Norge op i Nationernesg Rekke. idet han i Hafrsfjord smedder alle deres Kroner sammen i sin gylden Kongsring. La Nutidens Usurpatorer vinde sit Maal, og det skal vise sig at Festniugsfirkanter og Bajonetter. at egen Magt og Rigdom er deres Hovedmaal: Harald gik henimod Folkets Lengsel og frigjorde den. da han besejrede Smaakongerne, og derfor kaster Poesien sin Dagglands paa hans elteskikkelse, derfor kaster Mindets Aftensol hans Skygge langt, langt ud igjennem kommende Aarhundreder. Han kan selv have trenkt saa, eller ikke — maa je have taget Fejl i min tro paa. at ialfald en Ahnelse herom foresvaevcde ham, da han udfört sit haarde Verk. et er var Meningen med hans Herren vilde med ham, åct hvortil lan blev bringt. I fri Underordning under det Heles Vel,; i Enhyers Indordnen paa sin Plads treder den nationale Enhed frem, og med Harald kom den. Han blev den, som gav os en Nationalbevidsthed og en Historie og dermed i Ordets sande Mening et Fedreland. Med Harald kom det. Orden blev der, N:es stred ej lenger mod Nes, Fienden var felles og dens Navn var Barbari. Nu sluttede Helten sig till Helten — for samme Maal! Nu rejse sig de store Skikkelser i ordnet Tog, i sluttet Rakke, — Sagaen er bleven Historie. Hvor Harald slap — der begyndte Håkon den gode — hvor Håkon slap i Pileregnen paa Stord, der begyndte Olaf Tryggvason, hvor Olaf Tryggvason slap da han sprang i Svoldssundets blodfarvede Bölge, der begyndte Olaf den hellige o hvor Olaf slap. da Solen blegned over Stiklestad, der tog hele Folket ved! Hvorfor just disse Navne? Jo, thi Enhedens förste og störste Kulturverk — og det fordobler denne Dags Betydning — var ÖChristendommens Indförelse og med den kom Garantien for Enheden, thi Christendommen lerte Folkene, at den nationale Enhed beror netop ikke paa at drage en Mur mellem sig og Menneskene derude, men paa at det store Almenmenneskelige, Kjerligheden til detSande og Gode, gjennemtrenger Nationen i Overensstemmelse med de Naturvilkaar. som omgive Folket. Nu ryddedes Jord og erobredes fra Ödemarken — nu beskyttedes Neringsvejene. Sprog blev odlet og Saga og Sang nedskrevne. — Storverk övees og Norge nermede sig sin Storhedstid. Kuluren gik fremad; men som det ofte gaar: naar arantien er der, saa slappes Synet paa Sagen og ej lenge efter Ubristendommens Indförelse se-vi Fölelsen for den nationale Enheds Betydning slappes. Individerne blive saa meegtige under denne store nationale Kraftudfoldelse, at ej ret mange Generationer behöve at forgaa, förend de Kongebaarne og de Kongslystne gjöre Alt for at underordne Enhedstanken under sine megtige men egoistiske Planer. Det er Borgerkrigenes Tid, det er Baglers og Varbelgers, Kuflungers og Ribbungers Dage. Men Betydningen af den nationale Enhed viser sig ingensinde sterkere end netop i denne Tid, da alle de Navne, hvilke Kongesagnen har betegnet os som store i Tiden, netop vare de som bare, vernede om og gjenoprettede Rigets Emhed. Hvad var vel Sverres Kongstanke? Hvad var det Håkon Håkonsön vilde? Hvad spredte Glansen af deres Kroner og deres Bedrifter ud over sikker paa: dette dette yar hvad skiljas från henne i osämja. Huru kan ni sofva, äta och företaga er någonting? Huroao kan ni bedja, kapten Treherne? Han hade sina ögon oaflåtligt fästade vå