AA BR Nr enne Agtelse, denne Fölelse ned samme Grund tillegges deres Modstandere, Som ogsaa Zjerne havde bevaret Nationens Enhed under sin konglige Kanabe. En afvore Digtere har forklaret ös det, iaar han siger: -Skule er en Ongsariit, maaske et Kongshoved — men Hå kon er den hele Konge!. Men åen Mangel paa Respekt for den natio zale Enhed, der i Börgörkrigenes Dage viste sig havde undergtavet Norges bedste Kricfter, selve Nationalfölelsen og Nationalbevidstheden bleve Dägrebne deraf, og langsomt sygnende gled Norge ned i Kalmarunionens Arme. Jeg kjender vel den Betydning, Kalmarnnionen og den derefter fölgende Forening med Danmark havde for Norge, og jeg skal vise, at jeg ej underskatter den, men i Forhold til den Oldtidens klare Dag med de lysende Navn, de store Bedrifter, som havde straalet over Norges Fjelde, maa jeg vere berettiget til at sige — at det var en Nat, om ogsaa en urolig, vaagen, lys Sommernat, somr efter den sorte Död sank ned over Norge, en Nat, i hvilken Folkets Sjml var i stadigt Arbejds, men dets Daadskraft udad sov. Men det, som giver denne vor Uselvstrendigheds Tid dens store historiske Betydning er netop, at Bevidstheden om den nationale Enhed langsomt men sikkert igjen oparbejdede sig i den og blev sig saa sikkert bevidat. at hvert norskt jerte slog voldsömt og sterkt. naar saadanne Bkikkelser viste sig som Nils Juel i Kjögebngt, Uort Ådelaer i Striden med Ibrahim, Ivar Hvit feldt springende i Luften paa Dannebroge., Peder Tordenskjold, förende de forenede Rigers Flaade frem den lige Vej til Roes og Magt.:; at de norske Digteres Sang i forrigze Aarhundrede lyder med klare Toner fra Fjeldet og Fossen 0g skiller sig vidt fra Slettens milde Sangere i Danmark, at Raabet paa et norskt Universitet maatte höres og at tre Aar efter dets Oprettelse, det norske Folk selvstendigt og faldmyndigt skrev sine egne Love på Ejdsvold og satte som deres förste Paragraf, at Kongeriget Norge er et udeleligt Rige. Udarbejdende sig af en anden Nations Overmagt gjorde denne Euhedfölelse sig selv saa sterkt, at den lyse Morgefi paa Ejdsvold uden Fare for den nyvakte Selvstendighed kunde formele sig med Novembördagen, og af denne Forning er lys Dag atter oprunden for Fedrendet. Nu er Arbejdet i den frie Nationalitets Tjeneste atter begyndt — ikke storartet og blendende, men sikkert og sundt. Nu ryddes atter demarken, atter giver Havet og Skoven os sin Rigdom, Fjeldet sin Malm, allerede forener en ny Trolovelsesring, smiddet af Jern, vor Hovedstad med det Folks, som saa broderligt og zedelt fakte os Haanden, allerede gaar paa de vide jeldplateauer, om hvilke det for faa Aar siden sagdes. at Rypen og Multerne skulde bo der uforstyrrede endnu i Aartusinder, allerede gaar der, siger jeg. Nivellören og stikker ud den Jernbanelinje, som end fastere skal forene Norges vidtadskilte Dele. Videnskab og Kunst arbejde sammen med Handel og Söfart til et og samme Maal: Norges Vel — og midt i denne Arbejdets Tid, midt i denne nye Morgenstund. som er oprunden over os. staar Tusindaarets Merkesten. Ja, isandhed det er et mierkeligt Dögn. dette Norges förste Tusindaar, fra Sagaens Morgen, gjennem Storhedstidens Dag og det synkende orges Nat til den nu nyfödte Morgen. Det er et merkeligt Dögn, 4 alvorligere end ellers mindes vi her först og sidst i dobbel Betydning om am; for hvem Tusinde Aar ere som en ag, par den er forgangen, disse Tusindaar af Folets Liv er et Dögn, gjennem hvilket Han naaderigt och mildt har fört os frem. erfor fejre vi Tusindaarsfesten som vor nationale Enheds Fest. Men lad os ej glemme, li åt Festen kun riekker os sit Beger. for at mane s til Årbejde! Vi skulle ud imorgen igjen, for at begynde det andet Aartusinde i Arbejde!l Vi skulle ud og bygge paa vort Fsedrelands. store Hus — o maatte vi bygge dette Hus till! et Tempel for flam, hvis Åand kan bevarej j ; og tpretholde Folkene! til en Guds Kirkehal. hvori hans Ere altid maa lyde böjest over alt det Dunkle, det Mörke, det Adsplittende som Dagen giver! vi ere faa, men vi ere nok, naar hver Mand gjör sin Pligt og staar paa sin Post fra den Store, der gjör den store Gjerning, til den Lille, den gjör den lille Gjerning. En glad 9g frejdig Arbejdsdag! tilraabe vi da hinavden 1 Guds Navn! og slutte en fast Kjade af Brödre, som hine Mzends den mindeverdige Morgen aa Ejdsvold — en Kjede, som gaar over hele Norge, og som blot har et Udraab, hvori vi Alle nu skulle istemme: Gud bevare Fedrelandet! Detta tal besvarades med lifliga hurrarop och fanfarer. En splendid sonuper intogs derefter i våningen en trappa upp, medan sexa för norska skarpskyttarne uppdnkades i trädgårdspaviljongen. Efter slutad måltid begaf sig sällskapet åter ned i trädgården, der bålar voro framsatta. En af festkomitens ledamöter, kammarherre Schlytter, uppträdde derefter i tribunen och föreslog en skål för konungen, hvarefter folksången uppspelades och afsjöngs. Kapten Due utbragte skålen för det öfriga konungahuset, särskildt för prins Oscar, som nu vid Haugesund bivistade den stora nationalhögtiden. Kammarherre Monrad föreslog i väl valda ordalag skålen för Sverige, hvilken besvarades af h. ex. justitiestatsministern frih. Adlercreutz med en skål för Norge, hvilken dracks med stort jubel och till hvilken af skarpskyttarnes sångkör uppstämdes: Ja, vi elsker dette Landet! Grosshandlaren Åstrup föreslog derefter en lr skål för bärvarande norska statsrådsafdel-!e ning och egnade dervid äfven en gärd afls tacksamhet åt den följd af storsinnade, be lc tydande och allvarliga norska statsmän, som 1 alltifrån föreningens stiftelse haft kallet att!s verka i Sverige och der representera sitt fosterland. Härpå svarade h, ex. statsmif nistern Kjerxlf med en skål för Storthinget, f hvarefter han särskildt föreslog en skål för! de svenska gästerna. Grosshandlaren Astrup föreslog derefter i ett kärnfullt, varmt och vältaligt föredrag en skål för föreningen mellan de tvenne rikena, hvartill prof. Dietrichson sedermera fogade en skål för Danmark såsom den nordiska nationalitetens ädla och trofasta för post mot söder. Statsrådet Meldahl framförde norrmännens tacksägelse till de svenska prestmän, somn på förmiddagen hade medverkat till dagens jå högtidlighållande. Statsrådet Wennerberg )Å framförde de svenska gästernas tacksägelse, a dervid uttryckande den öfvertygelsen attll föreningen efterhand skall bli allt innerli-r gare och att den stora gemensamma natiopaliteten snart skall segra öfver de små en-da sidighets-fylken, som ännu finnas qvari denla skandinaviska norden. Löjtnant Rieck fö-ln reslog skålen för qvinnan och prof. Dietrich-( son för Stockholms stad, hvilken besvarades d af häradshöfding R. Carlen, som dervid i egen-F skap af stockholmare och stadsfallmäktig i gaf en särskild liten eloge åt det norskalr skarpskyttegardet. Slutligen föreslog stats-d ministern Kjerulf en skäl för festbestyrel-s sen, som utgjordes af kammarherre Schlyt-1 ter, kapten Due och grosshandlaren Astrup. t