Aftonbladet – 30 juli 1869, sida 3

kere Skygge af nordisk Alvor ude på de helsingforsske Lyststeder, men det er ikke underligt. Siden Russerne kjöbte Sveaborg og etablerede sig der, har der udbredt sig en generende Atmosfere over de omliggende Skjar og Öer — iser når Vinden berer på. Jeg var ikke ude; på selve Feestningen; Det var jo Finnerne, ikke Russerne, jeg vilde besöge. Derimod gjorde jeg engang en lille Udflugt til en af de Skandser, som de Sidstnevnte havde anlagt under Krimkrigen for at spierre den Bagvej, gjennem hvilken Vestmagternes Flåde uden synderligt Besveer kunde have löbet ind og faldet F:estningen i Ryggen. Midt i Skandsen stod endnu den Sten, hvorpå S:t Nicolajs Gudebillede havde veret oprejst, til Forsvarernes Beskyttelse og Beroligelse. Vi okkuperede den til Basis for vor Opdeekning af Flasker og Glas, men profanerede den aldeles ikke, thi der var ikke Spor af Overtro i vore Libationer, og de Skåltaler, der blev holdte, varså loyale, at både S:t Nicolaj, S:t Alexander og S:t Peter kunde have hört dem uden Forargelse. Den eneste, der muligvis kunde have givet Änledning til Misforståelse, var en Toast for Egnens Forskjönnelse og Udsigternes Forbedring, men då det var mig selv, der kom til at udbringe den, kan jeg til Forebyggelse af alle fejlagtige Forklaringer meddele, at den kun gik ud. på nogle Småforandringer ved Sveaborg. Uagtet Festningen er så lav og ser så flad og flov ud, at den på ingen Måde gjör sig gjeldende som et tilsyneladende dominerende Punkt, er det nemlig den der i flere Henseender har ödelagt Landskabet. Allerede i den svensko Tid gav dette militere Etablissement Anledning tilat Skoverne på alle de rundtom liggende Höjder blev nedhuggede og afbrendte, så Klipperne nu står nögne og melankolske tilbage, og med al Agfor ärds beundringsverdige forAnleg danner Festoingsverkerne rst kjedelige umaleriske Linier, som jo för jo heller burde brydes på en eller anden passende Måde. Under den omtalte orientalske Krig var der forövrigt kommet Skik på dem. Dereom Sir Charles Napier havde villet, skullet eller tordet gjore en Landgang, vilde han selv efter de Belejredes Forsikkring ikke have mödt nogen Modstand. De höjere Officerer havde allerede forladt Festningen, Kanonerne var i Ustand, Munition fattedes, og de modlöse Soldater havde gjemt sig i Kassematerne. Endnu en Times Bombardement og et lille Stormangreb, så havde Sveaborg, Helsingfors m. m. tilhört de Allierede. — Fyrverkeriet skal have veret glimrende — Skade kun at Slutningstableauet manglede! Men for at komme tilbage til Nutiden: Helsingfors er ena af de hyggeligste Byer, jeg har set; den er både smukt beliggende og smukt bygget. Den forreste Del af Staden nzermest Havnen indeholder de störste og eleganteste Bygnioger, deriblandt to store Hoteller, bag dem ligger de mindre MHuse. Skjöndt Gaderne også her er uforholdsmeessigt brede, gjör de ikke noget öde eller trettende Indtryk; dels er Jordbunden temmelig afvexlende med Höjder og Senkninger, dels er der fört Esplanader gjennem de bredeste Gader. Blandt andre smukke Bygninger har Helsingfors et af de eleganteste Theatre i Europa. Når jeg begynder at sammenligne det med Thaliatemplet i Nordens Athen, vil In: gen, der har set Pakbuset på Kongens Nytorv, kunne forundre sig over at Pennen for en Stund falder mig ud af Hånden! BRSASORSNITEARS SA telse fc