Aftonbladet – 30 juli 1869, sida 3

UHUCI BalUtICS BYNUSAMML YaUuTLl paget BM I slåttern å de naturliga ängarne; och synes höfångIsten blifva god. Fra Finland. Pennetegninger af Erik Bögh. T. (Helsingfors, Russerkirken, den helligo Grav, Sveaborg m. m) Fra Åbo til Helsingfors er der ikke engang så langt som fra de foregående Skizzer til de her foreliggende — når man går med Demp. Lidt over en Dagsrejse gjennem Skjaer. gärden, og man har nået fra Fortidens Hovedstad til Nutidens! På Helsingfors ser man straks, at det er en rigtig Hovedstad, man har for sig, men man ser med det samme, at man er kommen ind under et fremmed Herredömme. De höje dristige Tårne og Spir, der karakteriserer vore nordiske Steder, har her overalt måttet give Plads for de orientalske Rotubder og Kupler. . På en Klippe tilhöjre for Landingspladsen ligger en pragtfuld ny Russerkirke opmuret af röde Sten i en ejendommelig Afart af byzantinsk Stil — ikke ulig den, hvori Universitetsbibliotheket i Kjöbenbavn er bygget. Dens Midtparti dannes som sedvanligt af en Rotunde eller rettere en tisidig Prisme, meniste detfor at ende i den almindelige Kupel afsluttes denne med en forsiret Kegle, der meget steerk minder om de Smörpyramider, hvormed kunstfrerdige Kogekoner pynter Bordene ved de sjellandske Böndergilder. Til hver af de fire Himelströg vender der en Fagade med Spidsgavle og på enhver af disse er der anbragt tre Småtårne med lysegrönne Tophatte på. Såvel de tolv Smatårne som Midtkeglen og det lavere liggende Klokketårn er pyntede med store, store blankforgylite lögformige Knapper, på hvis Spidser der igjen hever sig Kugler og Kors. Det eriser disse fjorten gyldne Turbaner, der i Forening med de lysegrönne Tärntage, de röde Mure og de mange Buer giver denne Pragtbygning et så besynderligt Udseende, at man slet ikke kan få den til at falde sammen med et alvorligt nordisk Landskab, men kun betragte den som et Mindesmeerke, oprejst for at betegne en fremmed Erobrers Herredömme. Også den smukke, store lutherske Kirke, der indtager den överste Plads i Staden og behersker hele Landskabet, er på sin Russisk bygget i Rotundeform med fire lave Minareter påHjörnerne og ligesamange Spidsgavle på Siderne. Rotunden og Hjörnetårne har blå Kupler, de sidste med Guldstjerner! på, og på hvert Gavltag står der tre kolosale Apostelfigurer. Det er H:s Maj. Czaren, der selv har besörget Tegningen til denne Pragtbygning og rundhåndet bidraget til dens Udstyrelse — og har det veret hans Henigt derved at give Finlands Hovedstad et Preg, der er aldeles forskjelligt fra de andre nordiske, Steders, så er den opnået. I Forening med en eldre Trekirke, ligeledes med Kuppel,, Garni irken på Sveaborg og den nye Russerkirke besörger Metropolitankirken allerede langtfra den samme Melding, som den gyldne Örn på Torvet senere gjentager: Her begynder den östromerske Kejserpaves Veelde. Jeg var inde i Russernes Tempel og betragtede deres Gudebilleder som Finnerne kalder Helgenmalerierne. De så overmåde byzantinske ud. Der var i det Hele taget her som hos alle Folkeslag, der står på et lavere Kuitortrin, anvendt langt mere Pragt end Smag på Templets Udstyreise. Eno umädelig bred Altertavle, bestående af lutter Forgyldning og Helgevmaleri, gik tversover Rummets hele Brede og afsprerrede den Del, der svarer til vort Kor. I Midten af denne Skilleveg var der avbragt to Dörre,: som åbnes ved Påskefesten for at de Rettroende kan kaste et Blik ind i det Allerheligste og se Kristi Opstandelse foregå il! bengalsk Belysning. Hvergang denne Begivenhed gjentager sig, saluterer Sveaborgs Kanoner med 101 Skud. Kristi Opstandelse hilses med samme militere Honneur som Czarens Ankomst. Det er den russiske For-. tolkning af Bibelsproget: Giv Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er! — Hundrede Skud Krudt hver og et i Tiloift! — At den troende Moskovit kneelende tilbeder sin Kejser ligesom sin Gud er bekjendt nok; om han imidlertid viser sin Lojalitet på en ligeså kraftig Måde som sin Andagt, nemlig ved at bearbejde Gulvet med sin Hjerneskal, kan jeg ikke sige, da jeg aldrig bar oververet nogen Kejserdyrkelse. Deremod overbeviste jeg mig om, at når der er Tale om Begravelse, har Vorherre en iöjefaldende Forret for selve Kejseren. Pa hver Flöj af den omtalte Skillevaeg stod en med Guld, Perler, Juveler, Kniplinger og Flöjel overlesset Kiste, så stor som eu sedvanlig Sarkofag. Ovenpå enhver af dem lå et Emaljekrusifix med en Figur omtrent af et nyfödt Barns Störrelse. Jeg antog dem for Relikvieskrin og spurgte Sakristanen, hvad den ene Kiste indeholdt. Det er Kristi Grav! svarede han andegtig. Og den anden? Det er også Kristi Grayv! Men foregår ikke Opståndelsen derinde bag Alteret? Jo der er også Kristi Grav. Det förekom mig nesten som om hele den spraglede Bygning ikke var Andet, og jeg kom uvilkårlig til at huske på Ivangeliets Betegnelsa af hine Fromme, der byggede Grave for de Hellige,, som deres Forfedre havde slået ihjel, og selv stenede deres egen Tids Profeter for at deres Efterkommere lige