Aftonbladet – 14 juli 1868, sida 2

Videnskaber, der maaske mindst kommer ind wa Nationalitetens Omraade. Thi Historien foraar ikke at spalte Naturen, saaledes som den har ndret Menneskene fra binanden. Og dog have aturvidenskabernes Dyrkere i saa Henscende sdre Ret end Andre til at optrede som Repraentanter for den nordiske Enheds Tanke. Detre olk vare og ere saa lige i Herkomst, i Seder, i prog og i Tro, at der maatte sxeregne Omstenicheder til at hindre deres Sammensmeltning. indringen har öjensynlig lagt i den naturlige Becaffenhed hos de Lände, hvor de toge sin Hjemvn. Det svenske Folks Tyngdepunkt var Meregnene, Österog Vestergötlands Sletter, det anske udbredte sig over Skaane, Öerne og Jylnd; det norske bosatte sig tettest i Thröndelaen og langs Vestkysten. Disse Folk vare skilte I ved uvejsomme Ödemarker, som alene meget ingsomt kunde opdyrkes og gjöres tilgjengelige. )e kunde ikke söge anden Forbindelse med hinnden end over Have, der den ene Halvdel af Aaet herjedes af den vilde Vinterstorm den anden lalvdel af den endnu vildere Viking. Mellem Stamner, der saaledes vare hindrede ved den ubevungne Natur, kunde der intet borgerligt Samund komme istand. I et Statslegeme, som skulde trekke sig frå Nordkap til Daumark, fra Stat til Uandshavet, kunde der ikke blive tilstrekkeligt gelles Rlodomlöb. I vor Tidsalder var dette blefet ganske anderiedes. Man kommer nu lettere g sikrere fra den ene Ende af Skandinavien til len anden, end i Oldtiden fra det ene Landskab il det nermeste tilgrendsende. Efverretninger sz med dem Tanker os Stemninger forplante sig jennem Telegrafens Nervenet i samme Öjeblik udover alle tre Riger. De Hindringer, Naturen agde i Vejen for vor Sammenslutning. de ere overundne, og Fortjenesten deraf tilkommer, mine Terrer, de Videnskaber, De reprscsentere. (Bravo, 3ravo). Det er Naturvidenskaberne og den paa lem stöttede Teknik, som have skubt Vejene og fernbanerne og Dampskibene og Telegraferne. De Skranker, som fremdeles rejse sig mellem os, de igge i Menneskenes Sind, og dem staar det til os v at nedbryde, naar og saalangt vi finde det nligt for vor Lykke. Hvorlanst man deri skal aa, er et .Spörgsmaal, som i sin Almiudelighed kke hörer hjemme i denne Kreds. Men i en Retning os det i den, der som ved denne Lejlighed remstiller sig for o3, ere vi enige. Vi erkjende Alle, at en nermere videnskabelig Tilslutning blot an veere til Gavn. Ethvert af de tre Folk erfor idet til at kanne udvikle nogen fuldstendig naional Kultur. Ethvert af dem maa laane formeset fra andre. (Ja, Ja, Bravo.) Enhver enkelt af vore Videnskabsdyrkere savner formeget af den Understöttelse, som liggerien ner Paavinkning af jalrige Medarbejdere, Mend, som vide og interessere sig for, hvad han gjör, give ham en Haandsrekning ved at overtage de Spörgsmaal, paa hvilke han alene kan strejfe ind, og fremfor alt, som kunne og ville berigtige hans Fejltagelser. Trangen til saadan Understöttelse gjör sig selvfölgelig sterkest fölt hos os Nordurend. Dette vilde maaske ikke viere Tilsseldet, hvis vi Nordmsend turde tilegne os al den Ro3, som ved dette Bord er bieven os tildel. Men det tör vi ikke. Tiden har veret os for kr Det er for kort, siden Videnskaberne have fundet sit eget Midtpunkt i vort and, og vore aandelige Kröefter have siden den id paa altfor mange forskjellige Maader veeret gne i Beslag. Den videnskabelige Bistand, til hvilken vi trenge, kunne vi ikke söge hos andre end vore svenske og danske Frender. Vi bede, at I ville skjenke os den i stigende Maal, Hvad vi for Tiden kunne byde Eder til Gjengjald, er, hvad det umiddelbare Udbytte angaar, ikke meget Men Naturens og Menneskelivets Gaader öve den samme Tiltrekningskratt paa os som paa Eder, vor Drift til at se Sandheden med egne Öjne er ikke mindre, og hvad man kan sige om det norske Folk, det skar man erkjende: dets Ideal ligger ikke lavt. Vi Nordmend vove derfor at haabe, at vort Bidrag til Skandinaviens felles aandelige Ejendom i Fremtiden skal flyde rigeligere; og det i samme Grad, som I yde os Eders Understöttelse. Og en Ting vil jeg lezge Eder vel paa Sinde, det er, at Eders aandelige Idret hos os vil finde en dybere og livligere Interesse, end I kunne vente idensteds udenfor Eders egne Fedrelande. Hvert undheds Frö, I udkaste, det spiwer villigt her, hver Frugt, I höste, den bliver ogsaa vor, og hver Triumf, en dansk eller svensk Mand sejrer i Kampen om Videnskabens Palmer, den kaster ogsaa sin Glans over Norges Dal og Fjeld, fylder os med Stolthed. lokker os til Lovprisning og sporer 08 til Efterligning. Thi jo dybere vi gribeivor egen Barm, desto mere finde vi af Hengivenhed og Kjerlighed for vore tvende Broderfoik. Eller har jeg, mine Landsmend og Landsmöendinder, naar Jeg udtaler dette, sagt et Ord tormeget? (Nej, Nej). Er det ikke saa, at denne Fölelse, som vi i det daglige Liv, i Overensstemmelse med vor Natur, lade komme lidet tilsyne, ja nresten endog dölge for 08 selv, den gjemme vi dog paa som en Skat, vi ikke for nogen Pris ville miste? (Jo, jo, Bravo). Lenge leve vore tvende Broderlande, Sverige og Danmark. Prot, Stenstrup talade derefter för det norska storthinget, prof. IWorsaae för univeritetet, professor Holmgren från Upsala för damerna i ett humoristiskt, med oupphörliga nvaturvetenskapliga allusioner uppfyldt före. drag, hvarefter statsradet Malmsten siutligen tramförde gästernas tacksamhet till värden och värdinnan.; dei förste var prof. Boeck, hvars förtjenster af detta och föregående naturforskaremöten talaren framhöll; som den senare ville han betrakta den norska komiten. Vid middagen utdelades flera sånger, hvaribland följande: Mel.: Det er et i and, dets Sted er böjt mod Norden.e Der gaar en Tanke gennem Alnaturen Saa dyb og stor som Skabermagytens Bliv, Den spirer op med Korn at Agerfuren, Den skjuler i det dunkle Hav sit Liv, I Fjeldets Aarer, i Metaller btanke, Den prseger ud sin gaadefulde Skrift — At samle og forfölge denue Tanke Det er vor Streebens herlige Bedrift. Men, skal Enhver for sig sin Gjerning öve, Da bliver Forskerblikket ofte mat; Med Venner samlet kan han bedre pröve Veerdien af den möjsomt vandne Skat. Thi mödes vi fra Tid til Tid saa gjerne Med Frender fra vort Nords tredelte Bred: Vor Id da klarnes under Polens Stjerne, Vort Haab, som den, af Nedgang ikke ved. Et saadant Forskerthing er nu med Heder I Norge holdt, ved Vikens skjönne Bund, Vor Tak til Afsked bringe vi da Eder, I Mend fra Östersö og Öresund! Vor Virken var til hele Nordens ZEre, Vi fölte os som Sönner af et Land — O, maatte saa vort Mödes Samklang vere Et Varsel om, bval Fremtid bringe kan! A. Nunch, Helsning till Norge. Mel.: Bor jeg paa det höje Fjelds, etc. Ifrån Sverges gamla strand, Från dess löfrika dalar och blomstrande lunder, Vi till älskadt brödraland Föra helsning i sommarens stunder.