Aftonbladet – 30 december 1865, sida 3

-, nämnda är förflyttades såsom kyrkoherd still Hörsholm på Sjeliand. Han gjorde hi ett par märkvärdiga bekantskaper, nemlige med grefve Claes Fredrik Horn och de berömde Malthe Conrad Bruun. Om de förre yttrar sig förf. sålunda: i En af mine nermeste Naböer, Eieren af Gaa den Fuglehoug, var-maaskee det allerinteressar teste Menneske, jeg i mit Liv har kjendt. Dt Ivar Grev Claes Frederik Horn, en af Hovedmeer I dene ved Gustav den Tredies Drab, forviist fr I Sverig, som nu boede her under Navn af Clac Ison. Denne lyse, vidtomfattende Aand, diss Judmerkede Indsigter fast i alt, hvad nevne I kan, dette brendende Hjerte, der dog ikke 1ö afsted med den sunde Forst. nd, dette utorligne lige Omgangstalent — nei aldrig har jeg seet aldrig faaer jeg see disse Egenskaber saalede forenede. At den Mand ikke spillede Kort, be griber jeg; ikke nok at han selv ei behövede dette Tidsfordriv, men den, som behövede det i han Selskab, maatte skamme sig i sit Hjerte. Oj denne Mand var (det tör jeg stolteligen sige) mir Ven! Han boede mig saa ner, at jeg kund besöge ham saa tidt jeg vilde, og da han e Aars Tid efter solgte Fuglehou og flyttede ti Ludvigsberg, var han mig endnu saa ner, a Veien til ham var en behagelig Spadseretour men for lang, til at jeg kunde gaae hjem mörke Aftener. Jeg blev der alltsaa om Nat ten, og den hele Aften, Morgen og Formidd var jeg ene med ham, undtagen naar vi spiste og drak The. Vi leste og talte, raisonnerede og svaermede: o det var Dage! Hans Kone havde. som fast alle svenske Damer, megen Fiinhed og Politur, havde veret overmaade smuk og havde megen Forstand, men var neppe fri for Adels. stolthed og. Herskesyge, og syntes, hvad mar aldrig kunde meerke paa ham, atsavne det glimrende Hofliv. hun var udrevet fra. Hun havde to Söstre i Huset, Fröknerne Ulrika og Jeanette Leimarhjelm. Den förste (i daglig Tale Fröken lilla) var smuk, overmaade tekkeligog indsmigrende i sit Vesen; dog syntes dette undertiden at gaae for vidt og udarte til Koketteri. Hun har glemt og aflagt sin Adel og er gift med en Kobberstikker Flint i Kjöbenhavn. Fröken Jeanette, den yngste, var en Taareperse, og reiste snart til Sverig. Ihvorvel de ale. iser Fröken lilla, viste sig overvettes forbindtlige imod mig, var jeg dog helst ene med Manden, og kunde ikke undlade hemmeligen at instemme et ÖOnske, en naragtig Cancelliraad Cortsen engang gjorde, at alle Claesons Fruentimmer vare i Himmeriges Rige og han var Professor ved Kjöbenhavns Universitet. I ?Stamboken?, der Fredrik Claesson, såsom den biltoge svensken kallade sig, ekrif vit en vers; återkommer Pavels till denne märklige man, och berättar bland annat följande anekdot: I vintern 1800 kom han engang til Kjöbenhavn. Ulykkeligviis kom hans svenske Majestet ved samme Tid i streng Incognito reisende og tog ind til Tracteur Möller,. hvor Claesson ogerede. Han mödte ham paa en Trappe og ik vide, hvo han var, hvorpaa han gjorde de ftertrykkeiigste Forestillinger hos Kronprindsen nod en af hans Faders Morderes OpholdiDannark og saa ner de svenske -Graendser. Man vetydede altsaa Claesson, at han maatte forföie ig ud af Landet. Ved Afskeden skrev han i nin. Stambog. — Han reiste, men ikke langer nd til Plöen, hvor han endnu lever, efter det idste jeg hörte fra ham, fattig og nedstemt. Grefve Horn förvärfvade sedan infödingsätt i Danmark, der han afled år 1823. Om sin första bekantskap med M. OC. sruun anför Pavels: Den 1ste Növember (1796) gjorde jeg et Bejendtskab.; hvormed jeg ret lyckönskede mig, ren dets Födsel blev dets Död. Det var et andt. Ephemeron, der ikke levede 24 Timer Jenne Dags Eftermiddag kom Rahbek, Claeson g den famöse Skribent Malthe Conrad Brun til nig, bleve hos mig om Altenen, Brun ogsaa Natten over til naesteFormiddag. Han var da, or at undgaae den Forfölgelse, Aristokraternes atechismus? havde paadraget ham, flygtet til Iveen, hvorfra han havde listet sig over til Sjelind og uventet sögte Asyl i mit Logis. Det var vig umuligt i denne blide, beskedne Yngling at jenkjende den Forfatter, der i sine Skrifter avde viist en Fripostighed, som grensede til åadhked. Hans personlige Omgang var ligesaa kickket til at vinde, som hans politiske Persiage til at bortskremme ethvert fölende Hjerte. lan blev mig i de faa Timer overmaade kjaer. g da min politiske Troesbekjendelse i de Dage ar omtrent den samme som chans, var det ikke lot til Opmuntiing og Advarsel. men ogsaa di jeg troede, det var hans egne Tanker og ölelser; at jeg, da Sehmidt i hans Stambog avde anfört Henriks comiske Indvendinger mod ans Herres Sandsigeri (Holbergs lykkelige Skib rud), tilföiede-Philemons Svar: Henrik, det er verken -Betaling.: medens jeg lever, eller Roes efter min Död, som styrker mig i mit Forset. men det, at jeg i min Alderdom kan tröste mig ved at have gjort noget godt, og at min sidste Time kan vere mig ligesaa söd. og behagelig. som den vil vare skrekkelig for dem, der. har yrugt deres Pen til at besmykke Laster og Udyer.? Åt samtalet i dette demokratiske Selskab ist ikke: alltid var saadan, at:vi kunde. veret ente med, at en Geschwindtskriver havde op. gnet den og befordret-dentil. Trykken, lader g begribe: iser gav det Anledning -til mange ) harde Yttringer, at det just var den. Dag, del. ustav den Fjerde i Sverig, hvem Claeson og. ? andre Sammensvorne -havde tilienkt en anden kjeebne, som fuldmyndig besteg sin drebte Fa ers Throne, men skjöndt vel. de andre, i Dal: ns Politik mere indviede, gik dybere i Texten. id jeg, var dog denne Attens Historie mig rade tra Aand og Hjertes Side uendelig intessant. Spot hörtes ikke i vort Samfund; varm nthnsiasme for den Sag, som: af Mennesker. i ;m vilde kaldes oplyste, da fast eenstemmigen j, isaaes for den gode, var den Fölelse. alle Hjerr nerede, alle Leeber tilbade. Ved Maaltidets nde blev Stambogen taget frem: i hvilken fanets en nydelig Tegning, hvor Krone, Scepter 7 andre Despotismens-og Vantroens Symboler ue dyngede sammen pa:-et Baal, for at betegne n forestaaende Guldalder, da alt dette skulle skaff s. og Fnheden og Fornuften enevzldigen erske: Rahbek lagde Bogen. med dette Blad slaaet,. midt. paa: Bordet. Med den Höitideshed, han. saa ganske havde i sin. Magt, greb in sit Glas, stödte det mod vore ogsagde, medl, mnene: heftede paa Bladet, kun det ene Ord: caal! — Vi drak tause.Samlingen var hevet. ahbek: fulgte hjem med Claeson, og Brun bley s mig. Det var vel Midnat, da de andre ford os, men endnu Jaae. Brun og jeg lenge og lte sammen, inden vi faldt i Sövn. Jeg spurgte, or det var muligt, at saa bly og stille en Yngig som han, brugte saa hyppigen Ironiens Vaaa og udsatte sig derved for en Miskjendelse et Had, han, uden at svige den gode Sag, erne kunde undgaae. Han svarede mig, at r, hvergang han expectorerede sig over de ng, overkom ham saadan uimodstaaelig Lyst Spög och Persiflage, at han ikke kunde bare ; Imidlartid fölta han NEdvendiobleden at —