Aftonbladet – 9 mars 1865, sida 3

den måde, som de Meza fandt for godt, er en utvivlsomt hederlös? forholdsregel. ?Dunkelt? bliver således kun fölgende — som dog heller ikke synes at kunne sönderlig foröge de Mezas heder — nemlig: hvorfor generalen et helt dögn hemmreligholdt sin og krigsrådets beslutning af 4 de Febr. for den konstitutionelie myndighed, tans nermeste foresatte: krigsministeriet; ti det nuveerende Augustforenings-medlem kunde dog ikke dengang veere politisk blind for Danevirkestillingens store politiske betydning, om end i modsat retning al hans egen ved skåltaler drevne politik — hvorfor generalen lod sine politiske meningstfeller, t. ex. puverende justitieminister Helzen (dengang amtmand i Åbenrå), udsprede at tilbagetoget var diplomatisk, då hans militeere meningsfreller dog söge at give uet udseende af militert (strategiskt?); — hvorfor afdelingerne under tilbagetoget så sent bleve beordrede til Als, at nogles train fulgte med til Nörrejylland (hr de Meza har dog ikke haft i sinde på egen hånd ?diplomatisk? at upfylde fjendens fordring om römning af hele hertigdömmet Slesvig, Als o. s. v. iberegnet?): — samt hvorfor general de Meza har modtaget så mange og glimrende beviser på allerhöjeste anerkendelse og yndest, medens f. ex. den hederlige, gamle artillerigeneral Lättichau, der i Krigsrådet stemte mod Danevirkes römning og derfor midlertidig fik overkommandoen efter de Meza, ikke har kunnet glede sig ved anden påskönnelse end alle Danskes höjagtelse. Om J. A. H. i disse dunkelheder skimter andre sandsynligheter end jeg, beror måske ikke mindre på vore öjnes forskellige bygning end på den forskellige afstand, hvori vi har iagttaget de herhenhörende foreteelser. Derom ingen tvist! Kun en eneste ?sannolikhet? kan jeg sluttelig erklere for fejlagtig. Jeg er virkelig, i hvor usandsynligt? det end forekommer J. A. H., endnu officer i tjenst?; det vil sige: jeg var det i alle fald den gang J. A. H. kundgjorde sit ?vidrige? indtryk. Men skulde dette uleldigvis have forplar ted sig til general Hansen, så turde J. A. H. kunne glede sig ved dog at have feldet en mand, forstår sig: med sin pen. L. Kofod.