Aftonbladet – 18 december 1863, sida 2

En Brodor i Nöd! (lin Röst fra Norge.) Nu samler sig om Tyras Borg, Kanhbeende, edste Gang, — Et Folk i Nöd, et Folk i Sorg, Med Flaget halvt paa Stang. Forladt, forladt paa Farens Dag, Forladt i Stwidens Stund! Var saadan ment det Neevetag, Der loved godt: for Nordens Sag I Axelstad og Lund? Det Ord, der flöd, som om det kom — Fra Hjertet lige hid, Det var da kun en Fraeeflom, — Og nu er Törkens Tid! Det Tree, som Blomstringslöfter gav I F.stens Solskinsveld, Det staar, af Stormen kvistet at, Som Kors paa Nordens Ungdoms Grav, Den förste Alvorskveld. Det var da Lögn i Gildeskrad, Kun giftigt Judaskys, Hvad Norges Sönner jubled ud Ved Sundets Strande nys! Hvad taltes mellem Drot og Drot Ved sidste Kongeferd? O, legtes om igjen da blot Kong Gustavs Te paa Stokholms Slot Med Karl den Tolvtes Sverd! Et Folk i Sorg, paa Dödsens Tog, Af hver en Ven forladt, — Saa ender Danmarks Sagubog; — Hvo bar dens Finis sat? Hvo taalte tamt, den slutted slig: Og tydsk blev Tyras Vold, Mens Danebrogs forrevne Flig Slo; om den sidste Danskes Lig Sit Rosenlagens Fold. Men Du, min frelste norske Broer, Som staar paa fredlyst Grund I Kraft af Löftets fagre Ord, Forglemt i Stridens Stund, — Stryg Du paa Flugt fra Feedrestavv, Jeg over Havets Hveelv; Gaa Glemselsgang fra Havn til Havn, Og list Dig til et fremmed Nayn, Og gjem Dig for Dig selv! Hvert Stormsuk, som i Norge gaar Langs Li fra Daomarks Hav, Dig spörgende med Reedsel slar: Min Broer, hvor blev Du af? Jeg stred en Livsensstrid tor Nord, Mit Hjemland blev en Grav, Jeg spejded over Belt og Fjord Forgjeves dine Snckkers Spor; Min Broer, hvor blev Du af? Det var en Dröm. Vaegn e:terk og kjek Fra Folkesövn til Daad! En Broer i Nöd! Hver Mand paa Deek! Her gjelder roppe Raad! End kan det staa i Saga slig: Dansk, dansk er Tyras Vold! — End Danebrogs forrevne Flig Kan over Nordens Fremtid rig Slaa ud sin röde Fold! Henr. Ibsen.