Aftonbladet – 17 juni 1862, sida 3

Den 12 på förmiddagen samlades deltagarne ånyo i universitetets gamla gård och drogo derifrån klockan half 12 längs universitetets framsida till den nya gården, Helsade med jubel af metropolitan-skolans: ungdom. Oaktadt det ogynsamma vädre var damtribunen fylld och damerna helsade nu gästerna välkomna med hurrarop (!) och I hviltande med näsdukarne. Derefter framträdde prof. Clausen och höll följande tal: Sytten Aar ere förlöbne, siden Universitetsaarden i Kjöbenhamn omsluttede en Skare som i en, der nu er samlet inden dens Mure, og den, der dengang paa Skilsmissens Dag paa samme Sted medgav de Bortdragende et Farvel, har idag det skjönne Hverv at bringe Velkomsthilsenen til Eder, svenske og norske Brödre! i vor Höiskoles Navn. Gjennem den gamle Universitetsleerers Mund kommer denne Hilsen fra Sjelens Dyb: an broderhjertelig og festlig. Min Velkomsthilsen skal vere knyttet til et synligt Mindetegn om Gjensynets Glede — i Kjöbenhavn som tidligere i. Christiania. Ogsaa dette Tegn skal overreekkes Eder ved mig. Det kommer, her ligesom hist, fra de Hzeender, af hvilke I helst modtage det. Danske Qvinders gode å fromme ÖOnsker for Eder og Eders Fremtidsvel ere indvirkede med de utallige Sting. Disse Onsker skal jeg ikke forsöge at tolke. Den skjulte, hemmelighedsfulde Skrift vil mangen Anden vere bedre i Stand til at tyde end jeg. Det er den oiensynlige og talende, den aandeige Betydning af Mindetegnet, hvortil mit Ord skal vise hen. Thi Banneret är ikke blot Festernes edle Smykke; det utfoldes ikke blot til at flagre for Vinden ved höitidelige Optog; det skrider ikke blot foran der, hvor Gangen stunder til Lyst og Gammen. Banneret reises, hvor let gjaelder Livets höiste Alvor; Banneret er Sammenholdets, Enhedens Symbol: Bannerets Vaien kalder Flokken til at samle sig for at verne Alle som Een om felles Goder. Og er ikke Asers Kamp med Loke, Jetter og Trolde en bestandig staaende Kamp? En Kamp, som fornyes fra Slegt til Slegt, som kraever bostna tig I Bannerförere, nye Stridsmaend? Thi — som Digteren har sunget for os, og vi ofte have unget med ham — Lögnen som en evig Trold — Gaaer af sin Grav i god Behold — Med Legioner i sin Sold — Detnzste Dögn ; — ja vel. som en evig Trold, i altid skiftende Skikkelser, under altid skiftende Forkledninger: snart som Platheden og Raaheden, der besudler det Rene, drager det Höie og Hellige ned i Stövet; snart som den aandog hjertelöse Letferdighed, der oplöser det Alvorlige i -Gögleri og Tant, og underhuler Menneskelivets Grund; snart som den svigefulde Klögtighed, der kun lefler med Skinnet af Sandhed for att besmykke det Falske, forvende det Rette, opelske Fördom og alskens Blendverk, der forrykker Syn og Sands, forderver Sjelen og föröder Kraften. Og ogsaa dette er en omsnigende Lögnskikkelse — een af de mange — der vil besvige Norden for den Betydning og Ret, som tilkommer det, legger an paa at bryde dets Kraft og spille det over i Avindsmends Vold ved at arbeide listig paa Fjernelse og Adsplittelse, medens Livetindenfra og udenfra opforirer til Sammenslutning og Forening, ved at stille det, der er szerligt, og det. der er felles for Nordens Folk, de adskillende Kjendingsmerker oz Grundenheden i Tankeset og Tungemaal. i et falsk, forvirrende Lys. Mod denne Fjende, mod al Forkuelse og Formörkelse, af Forvanskning og Forvirring al Sandhet og Ret er Videnskabens Dyrker kaldet til at löfte Skjold og Veerge, som Stridsmand i Aandens Rige, der er den frigjörende Sandheds Rige. Et Brodercorps — det er atter Digterens Ord — et Brodercorps til hver en Tid — Sig samler til den raske Strid — Mod Lögn! I denne Betydning giver ig unge Brödre! det aandelige Kamplivs Symboler hen i Eders Heender. 3 Du drager over Östersöen til Helligdommen ved Fyris-Aa: Mindernes Höisal, Fremtidens .Vuege ge Aandernes Thing, som ZEthöi lukke. Dig fö Held og Heder! Du drager over Kattegat til Klippelandet, som var Frihedena förste Hjemsted i Nord, til Broderlandet med de felles, de dyrebare Minder: til Christian den Fjerdes Stad, til Frederik den Sjettes Höiskole. Dig fölge Held og Heder! Du drager over Öresund til Eskils stille Stfä, til Lundagaardens Skygger. Tegners Digtersol sproder sin Glands over den, og Thomander verner der i Aandens Rige om Lysets og Frihedens Ret. Dig fölge Held og Heder! Du bliver i vor Midte, ved Nordens sydligste Höiskole. Er det nermest vor Sag at nytte de rige nandelige Livskilder i Syd, saa er det ogsaa vor Sag, som aandeligt Dannevirke atskjerme Nordens Aand og Nordens Modersmaal imod Lokesvigen og alt Lokevzesen fra Syd. Du före os igjennem Kamp til Seir! Saa blive da Banneret, Brödre! bevaret uplettet, med ZEre! fSaa ofte som Flaget oprulles ved eet af de fire Aandens Templer i Nord. kommer da Broderflagene ihu, den feelles Indvielse, det felles Kald, RR ET Lengselen efter, at det lenge og vidt Fraskilte maa mere og mere böie sig sammen! Og naar de fire Bannermerker engang, efter Aarenes Skilsmisse. atter staae tilsammen som i denne Stund. maatte de da staae som Vidner derom, at Mellemtiden er bleven vel benyttet, at Höiskolerne i Norden have holdt trofast sammen og erc bragte hverandre nermere — ikke blot i Arbeidet for Aandens store Verk, men ogsaa — saavist som ikke det Udstykkede og Adskilte, men let Forenede har Seirens Forjettelse — ogsaa i len felles Kamp for Sammenslutning af det trefoldige Norden! Og saa vere da de nordiske Bannere indviede ved et fuldttonende Önske i svensk, norsk, dansk Treklang for de fire Höiskoler i Norden, for deres blomstrende, frugtbare Liv! Talet helsades med starka hurrarop och röljande sång af C. Ploug atsjöngs: Aandesyn fra gamle Dage Valhals Guder, kom tilbage! Drot for stammen, Fylk os sammen! Spend Dit Belte, sterke Thor! Lyse Frey, Dit Sverd Du svinge! Höit lad, Heimdal, Hornet klinge! Naar I skue Surturs Lue Nzerme sig til Eders Nord. Kom tilbage med de höie .. Maal for Mandens Sind og Öie, Med de milde Lengslers Kilde, Med Bedrifters Seierschor! Kom tilbage med det starke Preg af Stammens Modermeerke, Med det rige Broderlige Hjerteslag i hele Nord! Felles Minder, som vi eie, Lyser paa vor Fremtids Veie! Ean vi hildes Ei og skilles, Men gaae frem i samme Spor. Feelles skal vor Streben vere!