Aftonbladet – 17 juni 1862, sida 3

) oräkneliga mängd, som uppfyllde alla vägar till bron. En half tinma derefter anlände de tvenne andra ångfartygen Lindesntes och Chapman prydda med flaggor från topp ull däck, och åter ljödo väldiga hurra. Då gästerna voro landsatta satte sig dei väldiga tåget med fanor och musik i rörelse genom de menniskouppfyllda gatorna på vä gen till universitetet. Det var liksom ett iiomftåg. Dekorationerna, fanorna, transparenterna och gassolarne bidrogo sitt der till; men intet gjorde dock så stor effek;: som den anblick husens fönster erbjödo. Hvarje fönster, så långt tåget räckte, va appfyldt af åskådare; hvita näsdukar hvif ade öfverallt, från vindskuporna till källar. våningen, hurrarop ljödo från alla läppar: det var den vackraste välkomstbelsning son vå detta sätt bjöds nordens ungdom. Öfver 3:t Anne plats, Bredgade, Östergade. Amagertorg, Wimmelskaftet, Nygade, Gl. Porg och Norregade gick processionen til Frue plats utanför universitetet, från hvar: innar de nordiska flaggorna svajade. Hä stannade processionen. Sedan nedanståend: sång af G. Rode; efter en vacker melodi a deise, afsjungits af studentsångförreninge rån universitetets vestibul, höll juriskandiaten V. Rode från universitetets trappa föl. ande välkomsttal: tVelkommen, i kjzere Gjester! See vor by ha smykket sig festlig for Eders Ankomst. I ha vört og I har seet dens Glade, Iihar hört Meng dens Hurraraab og I har seet mangen Mand bluttt sit Hoved i stille Gledelover Eders Ankomst, os ner see I Byens Representanter samlede for a bringe Eder dens Hilsen. Men Hovedstadens Mure og Volde afslutte ikke alle dem, der merc Glede see Eders Komme; rundt om fra alle Sider har der lydt Önsker om at kunne vare med at hilse Eder og tage Eder gjzestfrit imod, og v glede os over og ere stolte ved at I skulle se: lansk Gjeestfrihed hos Konge og Folk. Thilerc dem velkomne, ikke adene fordi I ere Unge oj bringe Sangen med Eder; men fordi Ungdomme: har Varme, Kjaekhed og Mod, fordi Modet oc Kjekheden söge deres Maal, og fordi det Maal som I ved Eders Möde vedkjende Eder, er stort. og er deres Hjerte kjert. Men allermest dog velkommen her imellem os Studenter; paa derer Vegne er det, jeg skal hilse Eder og saa inderligt og varmt et Velkommen, som nogen Va kan sige sin Ven, skal jeg sige Eder det; thi vi have lengtes efter Eder. Vi have lenges efter at Dbringe vor Tak for de inholdsrige og uforglemmelige Dage, vi eller Vore havc nydt hos Eder; vi have lengtets efter Eder i dt alvorlige og tunge Kampens Dage, hvormed vor Fedreland pröves; tbi I bringe Haab og Mod. og I bringe Begeistring, og et Pust af den friskt Luftning, der kommer med Eder, skal naae over vort hele Land. Vi havelengtets efter at möde: med Eder, for at at tale om det, der ligger hver Fedrelandets sande Ven paa Hjerte, om hvor: ledes vi kunne bidrage Jört til vore Fedrelandes Held, hvorledes vi kunne bidrage Vort til Nordens Lykke. Ja, vi ville tale med hverandre om Nordens Enhed og Nordens Lykke; vi ville ikke frygte den Tale, der kalder vor Sammen komst Pocsiens Verk; thi vi ville önske, at Po esien altid maa fölge vor Gjerning. Vi ville ikke frygte den Tale, at vi ikke magte vort Maal: det kan vel vere saa, men vi ville streebe med hinanden, at vi engang maae magte det. Vi ville tale med hinanden om Nordens Lykke og Nordens Enhed; varmt skal Hjerterne slaae, frit skal Ordene lyde, Intet ville vi dölge af det, der ligger os paa Sinde; thi Tausheden maa ikke legge sig imellem os. Her staae vi mellem Troens og Videnskabens Templer; lad det da vere et Varsel om, at Sandhedens klare Lys og Begeistringens Varme maa veere over vort Möde og altid fölge os, lad det vere et Varsel herom saa vil det varsle Nordens Lykke. Og hermed, Held og Lykke over dette nordiske Studentermöde! — Og nu, I Danske, et Hurra til Velkomst for vore Gjester! Derefter AES universitetets Rector magnificus. teol. professor Scharling och bragte gästerna en välkomsthelsning från de aka demiska lärarne: Han bevidnede disses Deltagelse i den Glade. hvormed de ventede kjere Gjesters Ankomst var bleven imödeseet ikke blot af den danske studerende Ungdom, men af alle Danske al enhver Alder, Stand og Kjön. Han kaldte den Tid tilbage i Erindringen, da for nitten Aa siden den Idee förste Gang kom til Udförelse. ved personlige Möder af de nordiske Landes studerende Ungdom at vekke og styrke Bevidstheden om, at de nordiske Folk, som havde samme Oprindelse, samme Sprog, samme Religion, samme Lighed i Tankeset og Hjertelag. dog vel ogsaa maatte vere bestemte til ved forenede Kvefter at uddanne den andalde Eiendommelighed, hvorved disse Folkeslag skulde give deres Bidrag til Menneskehedens Udvikling — den Indsats, hvorpaa Folkenes historiske Apg I beroer. — Fra Kjöbenhavn var dengang en Skare Ynglinger dragen ud og styrede ad psala til, haabende, men ikke vis paa. hvorvidt der ogsaa hinsides Öresund og hin-. sides. Kattegat deltes de samme Fölelser. Men ogsaa her bevarede det Ord sig: Haabet beskemmer ikke! De fandt en Modtagelse, som overgik deres Forventning: de fandt äsbne Arme. varme Hjerter sloge dem imöde, deres egne Tanker og Fölelser gjentoges af Frenderne, gjenlöd i Tale og Sang. Siden have disse Studentermöder oftere gjentaget sig, og hvergang have de knyttet nye Led til den Venskabsog Kjerligheds-Kjede, hvoraf de nordiske Folk atter föle sig omslyngede, efterat den saa ofte og saa lenge har veret brudt. Imidlertid oplevede vi og saa alvorlige og farefulde Tider, hvor Brödrestammefnes Deltagelse viste sig paa rörende Maade baade i Ord og Daad. Derfor — sluttede Taleren — hilses det femte nordiske Studentermöde med forhöiet Glede. Gid detda maa opfylde alle de glade Forhaabninger, som knytte sig dertil; gid det maa vekke alle de edle og begeistrede Fölelser, styrke den gjensidige Agtelse og Kjzerlighed, hvorpaa saavel de enkelte Menneskers som , Nationers Lykke og Velferd beroer. Med dette Önske gjentager jeg Hilsenen til de svenske og norske Studenter. som vi idag have den Glede at modtage i Danmarks Hovedog Universitetsstad! Slutligen bragte öfvärpresidenten (öfver ståthållaren) Lättichou en helsning i stade Köpenhamns namn: Kommunalstyrelser bjuder er välkomna, förvissad derom, att I skolen befinna er väl här, ty I skolen känns er hemma. TI skolen stärka det förbund. som omfattar nordens tre folk, och som e gång skall knyta dem nära tilsammans. Jag ber er derföre alla instämma i ettlefve för nordens anda, som förenar oss alla. Starka hurrarop ledsagade alla talen, så väl från studenterna, som från den samlad: