Aftonbladet – 29 juli 1856, sida 3

på någon utväg till öfvervinnande af de svårigheter som stå i vägen för en slutlig öfverenskommelse. Skandinaviska bokhandlarmötet. Detta möte, hvartill inbjudningen såsom förut är omnämdt utgått från bokhandlarföreningen i Köpenhamn, öppnades tisdagen den 22 i Casinos mindre sal. Sedan första sam. mankomsten blifvit inledd med en helsning af bokhandlarföreningens ordförande, kanslirådet Höst, valdes enligt hans förslag till ordförande vid mötet bokhandlaren Bing, till sekreterare kanslirådet Helm-Petersen (Hempelska bokhandeln i Odensee) och bokhandlaren Flodin från Stockholm. Den första sak som behandlades, rörde den litterära egendomsrätten, och efter någon diskussion antogs ett af komiten gjordt förslag till en adress till konungen af Danmark om att få denna gren af lagstiftningen ordnad på ett så väl för författare som för förläggare betryggande sätt. Vi meddela ur denna adress, som visserligen blott rörer Danmark, men dock kan vega åtskilligt tillämplig äfven för Sverge, den del, som skildrar de många ingrepp i den litterära eganderätten, för hvilka författare och förläggare för närvarande äro utsatte, och innehåller en antydning om den riktning, i hvilken reformerna böra gå: Forordningen af 7de Jan 1741 forbyder at oplzagge, eftertrykke eller eftertrykt indföre eller falholde nogen Bog, der med lovlig Adkomst tilhörer Andre, men undlader aldeles att bestemme Begrebet eller indskrenker Forbudet ialfald til at eftertrykke hele Bogen. Det er öiensynligt, att dette Forhold til Betryggelse for Forfattere og Forleggere trenger til en mere udtömmende Ordning. Det hörer til Sjeldenhederne, at et saa frekt Indgreb gjöres i anden Mands Eiendom, at det hele ham tilhörende Verk imod hans Villie udgives af Andre; derimod er det saare hyppigt, at enkelte Dele af et Verk uden For leggerens eller Forfatterens Samtykke udgives og benyttes, og Domstolene kunne under de nu bestaaende Forhold, og da al positiv Lovhjemmel mangler, ikke tilstrekkelig verne om den literaire Eiendom. Efter de almindelige Regler om Eiendom bärde en Forlegger kunne forbyde enhver Benyttelse af det ham tilhörende Verk, men vi indsee tilfulde, at dette ikke consekvent kan gjennemföres uden atfremkalde den störste Forvirring og paa mange Maader at anrette ubodelig Skade. Paa den anden Side bör dog heller ikke en Forlegger, der har anvendt stor Bekostning paa et Verk, kunne beröves Frugterne af sin Virksomhed ved Andre, der uden Tilladelse og uden Vederlag tilvende sig enkelte Dele af hans Eiendom. Naar Forleggeren lider under disse Forhold, falder Tabet tilbage paa Forfatterne, der ikke kunne honoreres paa den rette Maade, saa lenge Forleggeren ikke bedre beskyttes. Det er saaledes af Domstolerne erkjendt for tilladeligt att udtage Texten til Sangene af en Komedi og at udgive dem serlig eller i en Sangsamling, vagtet Afszetningen af selve Komedien forringes. Det er tilladt at udtage af et digterisk Verk enkelte Dele og at benytte dem enten i Samlinger, Tidsskrifter eller paa anden Maade. Sange, der findes i et saadant Digt og give dette sin Betydning, udgives strax, efterat Verket er udkommen, og dette er efter Domstolenes Erklering aldeles tilladeligt. Böger, navnlig Skoleog Leereböger, Lexika og andre lignende Veerker plagieres paa den uforsvarligste Maade, saaledes at enhver forstandig Jury vilde erkjende, at det nsevnte Plagiat ikkun er et industrielt Foretagende, og at Bogen er den samme, uden at dog Domstolene kunne sige, at et egentligt Eftertryk har fundet Sted, hvorfor denne Industri er juridisk tilladelig. Saa lenge Bogen ikke i sin Heelhed er eftertrykt, er Beskyttelsen for Forleggeren saare ringe, og Enhver kan frit benytte hans Eiendom uden derfor at erlegge noget Vederlag. Endnu mindre Beskyttelse nyder en Forlegger for de af ham besörgede Oversettelser af udenlandske Verker eller for de af ham udgivne Landkort, Tegninger, eller en Musikhandler for de af ham forlagte Compositioner, og vi maae i slige Tilfrelde ene stole paa den moralske Garanti, deri ligger i den offenlige Stemmes Magt, idet et saadant Indgreb veekker Forargelse, men hvor ofte satte ikke Vedkommende sig ud herover og tage mere Hensyn til materiel Fordeel end Medborgernes Agtelse, og bör ikke Loven ogsaa i slige Tilfelde tjene. Borgerne til Beskyttelse for deres lovlige Eiendom? De samme Ulemper ere Forfatterne underkastede, for hvem det i höi Grad er skadeligt, at enhver Lovregel mangler til Ordningen af den literaire Eiendomsret. Hvilke Rettigheder har nemlig Forfatteren til sine Aandsfostre? Vi see de fleste af Theatre rundt om i Landet uhindrede at opföre Skuespil, uden blot at tenke paa at betale Forfatteren nogetsomhelst Vederlag. Det vides ikke, om en Forfatters Verker gaa i Arv som anden Eiendom, og hvor lenge de blive i Familiens Eie, idet endog Forordningen af 7de Januari 1741 synes at antyde, at Arvingerne bör have specielt Privilegium for at kunne reklamere deres Slegtinges literaire Eiendom, uagtet Loven ellers har omhyggelige Bestemmelser om al anden Formues Overgang fra död Mand til Arvingerne. Selve Forholdet mellem Forfattere og Forleggere og disses Rettigheder over det tilforhandlede Verk er ikke ordnet paa nogen Maade og alene overladt till Domstolens Skjön, medens dette Forhold vanskelig kan fgjöres efter de sxdvanlige Procesregler. — Endnu bemeerke vi, att en saadan Lov burde indeholde Bestemmelser, hvorefter Erstatning for Indgreb i den literaire Eiendomsret kunde ordnes, thi det er öiensynligt, at i modsat Fald de vedkommende Eiere af Mangel paa Bevisligheder for den lidte Skade som oftest vilde gaae Glip af al Erstatning. -Endelig ;roe vi, at den i Slutningen af Frdn. af 7de Januar 741, der endnu er gjzaldende, indeholdte Regel om, st Böger kunde oplegges af Andre, naarrette Eiere i inden ), eller , Aar eller I Aar, efterat Bogen er udsolgt, paany udgive Bogen, er en saare uheldig Bestemmelse, der vilde anrette stor Skade, naar den kke turde ansees for antikveret.o Derefter företogs frågan om nedsättande af transportkostnaderna för boksändningar, och det uppdrogs åt tre komitger (en svensk, en norsk och en dansk), att i förening verka för detta ändamål. På aftonen gjorde omkring 90 deltagare i pokhandlarmötet en Skovtour, under hvilken mn. tland .scvkh Boo. ER 1 SV