Aftonbladet – 13 juni 1849, sida 2

uppgörande i Siesvig efter allmogens beskaffenhet. Han yttrar: Det staaer tilbage at undersgge, hvor Grendsen da skulde drages: et Spgrgsmaal, som Mange finde saa vanskeligt, at de blot paa Grund deraf ere tilböielige tilat opgive hele Delingen. Dette vilde dog vere aldeles uforsvarligt, hvis man igövrigt anseer denne Afgjerelse for rigtig; thi er den virkelig rigtig i Principet, da maa dens faktiske Udfgrelse naturligviis ogsaa vere mulig; og den kunde maaskee desuden, sammenlignet med enhver anden Afgjgörelse, i Virkeligheden vere den mindst vanskelige. — Tage vi först Sagen i sin Almindelighed, da kunne vi sige, at Grendsen maa drages der, hvor Almuen ophörer at vxre dansk. Til denne og navnlig til Landalmuen er det, man maa tage Hensyn, naar der er Spörgsmaalom Nationalitet eller FolkeEiendommelighed; thi hos de Dannede er der saa mange andre Elementer, saa meget Cosmopolitisk, at Folke-Eiendommeligheden ofte er aldeles tilbagetrengt, og i alt Fald kun udgjör eet blandt flere Momenter; men Almuen har intet Andet: dens hele Vesen gaaer op heri. De Dannede ere ved deres Dannelse hevede ud over deres umiddelbare Omgivelser, de leve i en mere almindelig Sphere, og ere ikke saaledes knyttede til Stedet, hvor de befinde sig; og dette gjelder ikke blot om dem, der have erhvervet en egentlig hgeiere Dannelse, men til en vis Grad om Alle, der szge deres Ophold ved Industri, Handel eller lignende Neringsvei, og navnlig om Kjobstadboerne, hvis egentlige Hovedinteresser ere aldeles cosmopolitiske. I alle Kjebsteder, og navnlig i de slesvigske, finde vi saaledes en stor Meengde Indvandrede; ja, Slesvigs nordligste Kjobstad, Christiansfeldt, bestaaer saa godt som udelukkende af Fremmede. Landalmuen derimod er knyttet til Stedet: den eier Jorden og Jorden eier paa en Maade den; — den dannede Classe har opfundet Sttningen: Ubi bene, ibi patria; havde Almuen opfundet et Ordsprog i den Retning, da vilde den have sagt: Ubi patria, ibi bene. Grendsen bör altsaa drages, hvor Landalmuen ophzrer at vere dansk. Derved ville imidlertid flere Kjobsteder med blandet Nationalitet komme til at ligge Nord for Grendsen., Hertil bör man, idet man gjenindsetter den danske Nationalitet i sin fulde Ret, tage et billigt temporairt Hensyn, og igvrigt gjöre hvad man kan, för at disse Byer kunne blive fuldstendig danske. Dette kan neppe vyxre serdeles vanskeligt. Hvor forskjellige Kjebs ederne endog i mange Henseender ere fra Landet, saa maa det omgivende Landdistrikt dog udgve en betydelig Indflydelse paa Staden. Denne er Landdistriktets Marked og Oplagssted, og dens Befolkning rekruteres for en stor Deel fra det omgivende Land. Naar de nuvgerende forvendte Forhold da ophgöre, naar Dannelsen og Embedsmendene ikke lenger forskrives fra Kiel; naar man gjör hvad man kan for i materiel Henseende at emancipere det danske Slesvig fra Tydskland, navnlig Flensborg fra Hamburg: saa vil den danske Udvikling sikkert faae Overmagten, navnlig da vor Nationalaand, hvis Krigen ender nogenlunde godt, utvivlsomt vil fremtrede med langt stzrre Kraft end hidtil. — Forgvrigt have selv under de hidtilverende Forhold kun meget faa af de Kjobsteder, der vilde falde Nord for Grendsen, viist et virkeligt tydsk Sind; thi at de tydske Advokater og enkelte fra den rent tydske Deel indvandrede Borgere have yöret vrede paa Danmark, beviser jo dog ikke Noget. Skulde alligevel en enkelt By endnu kunne siges at vere mere tydsk-, end dansksindet, da vil det jo dog vise sig nesten intetsigende, naar den udrives fra den hidtilyverende Sammenheng med Tydskland. Hvad politisk Betydning vil der i saa Fald kunne blive tilbsge f. Ex. for en By som Aabenraa, der er mindre end Horsens eller Fredericia? — Der er noget nasten Comisk i, at saadanne Smaasteder ere blevne cppustede til at spille en betydelig politisk Rolle; ligesom det ogsaa engang vil staae som noget Meerkeligt, hvilke daarlige Personligheder, der ved at vere Schlesvigbolsteinere have opnaaet at blive halveuropeiske Celebriteter. Imod den foreslaaede Deling har man indvendt, at det ved den vilde blive umuligt at faae nogen lige Grendselinie: enhver saadan Linie vil, siger man, komme lil at skraane og gaae i utallige Bugter. Nu vel, saa lad den skraane og gaae i utallige Bugter: det gjör jo nesten alle Grendser, hvorfor Iskulde denne da ikke ogsaa gjöre det? — Men, hedder det fremdeles, enkelte tydske Pletter, ja endog hele Landsbyer, ligge inde midt imellem danske, og omvendt. Denne Paastand, som oftere höres, er for det Förste vistnok kun paa faa Steder rigtig. Deels bliver den af Folk fra Grendseegnen i det Mindste ligesaa ofte modsagt som bekreftet; deels er deti og for sig lidet naturligt, at den tydske Ström saaledes skulde springe ct Distrikt over og derimod overskylle et fjernere liggende: det er ikke usandsynligt, a! man stundom har forvexlet den sporadiske IndvanIdring af tydske Herremend og deres Tilbehgr mec den sammenhengende Fremtrengen af den tydsk Nationalitetsstrom. De Sprogkaart, jeg har seet ityde heller ikke derpaa. Men selv om der gives en: kelte saadanne Enklaver, saa faaer man virkelig her som i det evrige Liv, troste sig med, at Intet er aldeles fuldkomment: de faa Danske, der ved Delingen maatte komme Syd for Linien, burde Staten hvis de gnskede det, saavidt muligt hjelpe til a flytte ind paa Dansk Territorium; og Tydskerne fil paa deres Side gjere det Samme; igvrigt maa de! jo da ogsaa erindres, at hvis Folket nogensteds kun: de siges ikke at have nogen bestemt Nationalitet, då maatte det vere paa et saadant egentligt Grendse. terrain, og der vilde det da ogsaa vere meest taa lleligt, om der skete nogen Afvigelse fra det Rig tige.n oas e—— I DEN EUROPEISKA FRIHETSSTRIDEN