Aftonbladet – 29 januari 1848, sida 2

VIIECUD f A UMD, UG YH Ucu UHUGG ac Sunec Of samdregtige til at bere og til at bandle. Men disse Krefter have hidtil kun lidet veret benyttede. Hvor et Folk staaer udelukket fra virksom Andel i de Anliggenders Styrelse, paa hvilke dets Vel og Ve, dets Navn og Ere, dets Liv og Dgd beroer, der mangler den store Skole for den folkelige Charakters og defolkelige Krefters Udvikling; hvor Styrelsen er anlagt, som om Dygtigheden og Indsigten var alene sammentrengt i Regeringsmendenes afsluttede Raad, der vil slöv Ligegyldighed og beregnende Egennytte mere og mere trede i Stiedet for et rent, hgoibjertet, opoffrende Fedrelandssind, og endelig hvor Presseti, den borgerlige Oplysnings og -Uddannelses Hovedmiddel, er trykket ved mangehaande Baand, og de forskjellige Folkeorganer ere holdte fjernt fra hverandre, der er Hindring lagt 1 Veien for en gnskelig Udvikling, Forening og Samvirken af de folkelige Krefter. Det danske Folk har ventet, at det skulde blive beskikket til at trede til i Virken for sin nationale og politiske Tilverelse. Det ventede hidtil forgjeves, og medens Forholdene altid sterkere og mere paatrengende opfordrede Landets Mend til at henvende Sind og Tanke til de Forviklinger, fra hvilke Uveiret truer, bleve de raadgivende Stender, Folkets eneste Organ, henviste af Regeringen til snevre Grendser, inden hvilke de havde at sysle med den enkelte Landsdels Anliggender, men skulde agtes ubefpoiede til at befatte sig med Fxdrelandets nationale og politiske Livsspörgsmaal. Om den endelige Opfyldelse a denne Forventning vilde det danske Folk icke have kunnet mistvivle, dersom Forsynet bavde forundt den forevigede Konge et lengere Liv; nu seer det Opfyldelsen imgde ved det indtraadte Vendepuncet. Maatte det behage Deres Majestet at bestige Thronen med den Tilsikkring-til Deres Folk, at det er Deres Majestets Villie, -t Folket skal yjenindseltes i en forfatningsmaessig, bes!uttende og lovgivende Deltagelse i de offenlige Anliggenders Styrelse, da vilde Deres Moajestets förste Regeringshandling bidrage til at give en Beroligelse og Oplivelse, hvortil Trangen, i Tidens Alvor og Bekymring, er större og sterkere end nogensinde. Vi ere os bevidste det hele Ansvar af den Time, da vi udtale dette for Deres Majestet. Der er Ingen iblandt os, som jo paa det Alvorligste har raadfört sig med sin Erfaring fjern og ner, med Jin samvitigheds Stilling til Konge og Medborgere, til Nutid og Eftertid, og med fast og dyb Overbevisning gjentager enhver af os: ikkun som frit og selyvirkende vil det danske Folk og den danske Konpge med og ved sit Folk vinde Mod og Krefter til ar haandheve sin Selvstendighed og sin Ere. Paa denne Overbevisning stötte vi en allerunderdanigst Begjering, hbvorved er forudsat, ikke: mindre i Danmarks end i Holstens Interesse, Nödvendigheden af, at alt Hensyn tages til Bolstens seregne Forhold til det tydske Forbund. Vor allerunderdanigste Begjering er den: at en Forsamling af Mend, i Besiddelse af Kongens og Folkets Tillid, maa blive sammenkaldt fra Statens forskjellige Dele, og at et Udkast til en fri constitutionel Forfatning maa blive forelagt samme til Droftelse, for derefter at underkastes en endelig Behandling af vedkommende Proviadsialstender i Forening. Kjobenhavn d. 24de Januar 1848. Balthazar Christensen, Overretsprocurator. H. N. Ciausen, Dr. og Prof. theol. J. C. Prewsen, Papirfabrikant. W. Duntzfelt, Grosserer. Hother Hage, Cand. jur. M. Hammerich, Mag. art. 0g Skolebestyrer. A. N. Hansen, Grosserer. H. P. Hansen, Bankdirecteur. I. N. Hvidt, Etatsr. og Bankdirecteur. J. C. Jacobsen, Brygger. J. C. Lund, Agent. P. F. Lunde, Jernstgber. N. Meinert, Grosserer. J. F. Schouw, Etatsraad og Professor. 4. C. Ost, Urtekremmer. Den andra, från Köpenhamns Borgarrepresentanter,, bar följan?e lydelse: Allernaadigste Konge! Det er i et ikke mindre alvorligt end sgrgeligt Sieblik, at Representanterne for den kjöbenhavnske Borgerstand mnerme sig Deres Majestet. Deres Majestets Sorg ved Tabet af en elsket Fader deles tilfulde af samtlige Statens Borgere, thi vi have Alle tabt en hyist begavet Fyrste, til hvis Liv vi havde knyttet saa mange skjönne Forhaabninger, hvis Opfyldelse vi, i taknemmelig Erkjendelse af hvad der havde fundet sin Fuldendelse, med en dagligen stigende Lengsel endnu saae imgde. Men med disse Sorgens Fylelser forener sig Bekymringen for den kommende Tid, thi det er hgist vsnskelige Opgaver, hvis Lgsning er bleven Deres Majestet oyverdragen, og Enhver, der har fulgt vort Fedrelands Begivenheder, vil föle sig overbevist om, at det ikke er nogen let Krone, der fra Deres Majestets Fedre er gaaet i Arv til Dem. Men under saadane Omstendigheder er det dobbelt vigtigt, at Folket slutter sig txet om den kongelige Throne, og vi fole os derfor serligen opfordrede til, i den kjöbenhavnske Borgerstands Navn hygitideligen at forsikkre Deres Majestet, at den Troskab mod Konge og Land, hvorpaa denne Stand saa ofte i Trängselens Tid gav umiskjendelige Pröver, endnu er lige virksom og sterk, og at Hovedstadens Borgere stedse ville vere rede til med Liv og Biod at virke for Udförelsen af enhver det almene YVel befordrende og betryggende Foranstaltning fra Deres Majestets Side. Til at knytte det Baand, der forener Fyrste og Folk, ret fast og til at gjöre det uoplgseligt gives der imidlertid intet virksommere og kraftigere Middel, end en fri Fo:fatning, og det er herpaa, at dette vort Allerunderdanigste Andragende skal gaae ud.. Allerede ved det forrige Thronskifte har Hovedstadens Borgerstand igjennem dens Representan ter andraget derpaa, men Deres Majestets höie Forgöenger troede, at Tiden til denne Begjerings Opfyldelse endnu ikke var kommen, og at til-dens Iverksettelse udfordredes forberedende Foranstaltninger. En Fylge heraf har veret, at de forviklede Forhold, hvis Udjevning ved en heldig Samvirken af Statens forskjellige Dele lettere vilde have ladet sig udföre, nu ere blevne vanskeligere att oråne. Og skulde ikke den Tid nu vere kommen, da en saadan kongelig Gave med Tryghed kan skönkes det danske Folk? Dette Folk staer ikke tilbage for nogen af de det omgrendsende Nationer enten i almindelig Uddannelse eller i Besindighed; det viger ikke for nogen i Hengivenhed til dets Fyrste og i Kjerlighed til dets Arne, og dets Iver for de offenlige Anliggender har i den sidste Tid paa en markelig Maade givet sig tilkjende. Ved selv att del