Aftonbladet – 29 juni 1843, sida 2

Stud. juris H. F. Poulsens tal, vid den af Stock-j holms borgare å Djurgården anställda fest den 7 Juni 41843. Svenske Venner! En vemodig Folelse griber os denne Time; thi snart skulle vi sige Eder Farvel, snart skulle vi drage bort fraa Eders gjestmilde Land, snart skal et sterkt beveget og potentseret Livs rige Fylde aflöses af Hyverdagslivets alvorlige Prosa. Skjonne og mindeverdige ere de Dage, vi hos Eder have oplevet, og i taknemlig Ihukommelse skulle vi bevare den hjertelige Velvillie, vi overalt have mgödt, og det ej allene hos vore Jevnaldrende, de Studerende, men först hos Calmars Indvaanere og nu till Slutning hos Eder, Stockholms hederlige Borgere! Vi ere kun en Skare navnlzse Ynglinge saavel uden stor Erfaring, som uden stor Bersmmelse, men derom spurgte J ikke, og den förste Folelse, der greb Eder ved Synet af os, var den — disse ere vore Slegtinge, vore Bradres SAnner, disse ere vore Egne. — Idet J have fulgt denne Fyölelse, have J tillige udtalt den: sterkeste Anerkjendelse af os og vore Idretter, hvis Maal er det: at bortrydde enhver unaturlig Skilleveg mellem Eder og os. Derfor tacke vi Eder af vort fulde Hjerte, og derfor skal ogsaa Skilsmissens Stund blive mindre bitter, thi vi erfare, at vi ikke have arbeidet forgjeves, da den idee, som har forenet den studerende Ungdom ved Nordens Universitvter, velsignes af Nationens Ypperste, og sanctioneres af Eder. J frygtede ikke for at komme de Unge impde og styrke dem ved Eders Bifald, thi J vidste, at vor Sag den er ogsaa Eders, og at det er Tid, da Alle, der mene det erligt, skulle slutte sig sammen som enige Brödre. Men — for at vi tilfulde skulle forstaae hinanden, viljeg aabend udtale, hvad vi vente af Eder, og hvad det er, vi ville. Den erefulde Modtagelse, J her have beredt os, har vel en skjön symbolisk Betydning, og de Ord, J have talt til os, skulle gaae ud blandt Folket, og vere en levende Stadfestelse paa Eders Sympathi for den Sag, vi ville fore fremad, uden at tabe Modet ved den Tanke, at maaskee först vore Efterkommere skulle hoste Seirens rige Frugter. Men — ere vi virkelig udgaaede fraa Folkets Midte, er vor Streben allene dette helliget, da er det ogsaa nödvendigt, at den anerkjendes af Folket, da bliver det ogsaa en Pligt for dem, der allerede med Overbevisningens hele Styrke anerkjende vor Sag som den gode Sag — og det gisre vel alle de, som her ere tilstede — at vedblive at vere dens Ordforer for deres Landsmönd og beredte paa at have noget mere til deres Disposition end selv den mest levende Anerkjendelse, med andre Ord: i Handling understotte vor Streben; og Understöttelse behöve vi, hvis vi skulle vedblive at gaae fremad, thi uden at ledes af de JEldres Erfaring, uden at styrkes ved deres alvorlige Bistand, kunne vi allene ikke före saa stor en Sag til Scier, som Scandinaviens Enhedr. Dette er det Lzsen, vi have valgt os; det har en god Klang og en egen vidunderlig Magt til at gribe Sjelene hos alle dem, der troe, at Scandinavien endnu ikke har fulbyrdet sin Bestxuwmelse i Verdenshistorien, men at det atter skal reise sig , og, belert ved ide svundne Tiders Erfaring, i enig Samvirken og med den sunde og rolige Kraft, som er Nordboen egen, före Folkfriheden fremad. Denne Tro har alt i mange Aar besjelet de Edleste og Bedste i Norden, hver Dag slaar den dybere Rödder hos Folkene, allerede viser den sin befrugtende Kraft paa den yngre Slegt, hvis Kald det er at gaae fremad den Vei, som de sEldre have betegnet, og udföre hvad disse have tenkt, og aldrig har vor Tro veret sterkere og vort Haab lysere, end i dette Vjeblik, da det finder Gjenklang her i Sveriges Hjerte. Slutter Eder nu til os! forsynder Eder ikke mod den gode Sag ved at forlade os! vedbliver at have Tillid til os! og, om vi end stundom skulle synes Eder at ile for sterkt fremad, saa misskjender dog ikke vor nidkjere og uegennyttige Iver! Og — i denne Anledning bar jag endnu et Ordat sige Eder, og alle mine Landsmend skulle give det deres Bekreftelse. Vor attraa efter en scandinavisk Union er ikke saa ubegrendset, att vi ville kjobe den for enhver Priis, ikke sterkere end vor Agtelse for os selv og Kjerl:ghed til vort Fsdeland; og, hvis J ikke tilfulde anerkjende det Folk, hvis trofaste Sönner det er vor Stolthed at vere, og som med velbegrundet Tillit har seet os drage bort — da skal det regnes for Intet, da skal det strax viere glemt, alt det, J have gjort imod 05 og Ingen skal mere end vi gyse tilbage for en Union, hvori vor Moder, vort elskede Danmark skulde spille Trelqvindens Rolle; thi vel ligger icke vor Fremtid i det lyseste Farveskjer, men dog haaber jeg til Gud og den danske Nation, at den aldrig skal blive saa mörk, at vi skulde tabe ren af Syne, og udmygt bedende henkaste os selv i vore Frenders Arme, at Danmark skulde betragtes som et Appendix, man nu en gang kunde tage med heller, end at bortgive det til Fremmede. Derfor — ingen Union, for Danmark staar frit og selvstendigt og agtet i UdlanTISKT VERDE IEEE SIE SA IISLTL VISST BERO 2 TTNTIESELBT TS I ALITIITTITNEA