Helsingborgs-Posten – 10 juli 1866, sida 2

Sotfebvjöfolen aj Bojsen, Hvorpå skal de norciste Niger grunde fit ven? of F. Boyer, och wirare anmälningar och bref. Af Köpenhamns blefwet meddela wi följanre utdrag: fölge det hvilende Grundlovsudkast ev der fun indvömmet dan almindelige Valgret eu begrendfet Jndflydelse. Halvddelen af Balgmenderne — de mictelbare Valg ere libeholdte — skat velges af Folfethingsdalgerne. Den anden Halvdel tilvejebringes på forskellig Måde i Köbenhavn og på Lanret. J Köbenhavn velges ven af alle de Velgere, fom have mindst 2,000 Rod. i ärlig Inde test; i Söbitederne af dem, der have mindst 1,000 Rod. i årlig Indtegt eller svare 75 Rbd. i dirette Stat til Stat eller Kommune; på Landet ere jelvstrevne Balgmend ligejå mange btauot de böjeft beslattere Boelgere, fom der i hver Kreds sendes valgte Valgmend d. v. s. fom der er Svgnefore stancerstaber (d. v. s. Pastorater) i Kredsen, idet hvert Segneforstanderskabsdistrikt velger 1 Valgmand. Desnden udnevner Kongen 12 af ve 66 Vandsthingsmend på Livstid; men han må fun ubnevne Mend, der have veret eller ere valgte Medrlemmer af en reprefentativ Forsamling. — Der er al Nimelighed for, at Köbftederne, hvis dette Forslag sejrer, ville få liden eller ingen Inds flydelse på Valgene; thi de udgöre ingen feregen Valgkreds, men skulle indordnes i de provindsielle Valgkresse, hvor altid Landet vil have en meget stor Taloveroegt. På Landet ville de höjest bestattede d. v. s. de större Landejendomsbesiddere, når be holde sammen, kunne fette de fleste Valg igennem; thi der vil altid vere Udsigt for dem til at vinde Nogle af ve Balgmend, fom Almuen ffal sende, og de have da Majoritet. Hertill kommer, at de 12 tongevalgte Medlemmer ventelig fortrings vis ville blive udsögte blandt Aristokratiet. Land almuen har således itke stort bedre Udsigt til at blive reproejenteret end Köbfjtederne. Men alleruheldigst vil Mirdelstandspartiet blive stillet; thi det vil fun kunne regne på at bejette de 7 Pladfer, ver ere forbeholdte Hovedstaden. Man skulde da vente, at dette Parti havde sluttet sig sammen med Almuepartiet mod Regeringens Udkast. Dette ev dog ikke sket. Almuepartiet har splittet fig. J. A. Hansen er af en tor Del tidligere ZTillengere bleven betragtet fom en Forreter. De Cvrige have fluttet sig sammen og rejst en voldsom Balgagitation rundtomfring i Landet mod Udkastet. Der findes blandt disse, fom jeg tidligere har oplyjt, meget skandinavisksindere cg meget antistandinavisksindede Mend. Hine stemme Nej, forti ve i det nye vandsthing fe en uovervindelig Hindring for en skandinavisk Politik, da Gorsejerstanden mest er antiskandinarist; disse se, at der ved Valgene til det nye Landsthing vil blive ringe Spillerum for deres demagogiske Virtsomhed; begge Parter frygte, at man, när Lighedsprincipet er sat tilside ved Lanssthingets Sommenfetning, ifal forsöge på også at invftrenfe det med Henjyn til Folfethingets. Sine ivrigste Forsvarere finder vet hvilente Urkast ikke hos Reactionen — den har ilke fået nor, og dens Agitation er i alt Fald mage teslös; ej engang hos Regeringen, i vet Mindste er der fra dennes Side itke gjort synderlig Andet, end at Ös. Majeitet Kongen — ved en nylig af holdt Fest til Minde om Selvejendoms Jndförelse på Krongodset i Köbenhavns Amt 1766 — har uttalt fig indtvengende for Udkastet. Heller ej Uptaftets anden Farer J. A. Hansen gör Noget for vet; äbenbart engstelig ved den fterke Misbilligelse, hans Ferd har vakt, og forladt af sine fleste gamle Adjutanter, holder denne Partiförer sig stille, ja tillater endog, at det af ham selv utse givae Blod Morgenpoften bruges til re beftigfte Angreb på Udkastet. Der er fun eet Parti, ver for Alvor tager fig af det, og det er de National Liderale. Tre Betragtninger synes ifer at ligge til Grund for denne Parttets merkelige Holdning. Den ene er, at det har vilt fig ffareligt både for vor nas tionale og politiske Urvitling, at der ikte har veret kjort Noget for at drage det lidet nationalt og derhos absolntistisk sinnede Landaristokrati ind i det politiske Liv. Man venter altså, at denne Sam ö fund frå den olhbre Jernalver, of C. Engelhardt, 114—