Article Image
fumdsklasse, når den får Smag på Deltagelse i dem konstitutionelle Virksomhed, skal blive efter: håtnden national: og frihedssindet. For at nå vette vill man finde fig i felv at tade Jntflydelse. Doerncejt frygter man bestandig, at den gamle Larndsthingsvalglov skal i stigende Grad fylde vette Kammer med Mend, fom ene ffylve deres Cydigs hedd mod Almuepartiets Förere deres Pladser og fomt, blottede for felvftendig Mening og livet mods tasgelige for höjere Synsmårer, ville vise sig fom Hiintringer for den nationale Udvitling, narnlig i standinavisk Netning. Entelig — og dette må bettragtes fom et Hovedmotiv — anser man vet for en overvejende Ulytke, om hele det nu gjorte For: farningsarbejde skulde blive spilct, fordi dette fun kunde före til Et af To: enten at den gamle Tanke om Rigsråtets Ophevelje ved kongelig Kundgörelse finder Udförere, hvorved formentlig felve Friheden vilte komme i Fare, eller at man må begynde fors fra med Udsigt til en nendelig Forfatningskamp, der vilde lamme al anden Lovgivningsvirtsomhed, ifer de vigtige Reformer i NSorfvarswejenet, og tilsidst kunte göre Follet trot vg ligegyldigt ved selve vet konstitutionelle System. Hvar Utfald af ven foreståente Strid man helft slar önske fra det skandinaviske Shuspunkt, fore lommer os meget tvivlsomt. Sejrer Forfatningsutkastet, vil ren unaturlige Fordindelse meltem Mend fom Skantinaven Carlsen og Aatiffoudvinas ven Tscherning på ven ene Side og mellem de Na tional-Liberale og ten antiskandinaviske Retning på den anden Lire rimeligvis strax oplöses, og den allerede ftertt forbererdte Atskillelse i et ffanvinas vist og antiskandinavisk Parti vil blive ven politiffe Hevedgruppering i Landet. M. a. O. der vil blive Örenlyd for den nordiske Enhedssags Talsmenr, eg man fan vente Fremgang for den i i det offentz lige Mening — forudsat at den samtidig gör Fremskridt i Sverige og Norge. Ganske vist vil Landsthinget blive en Hindring; men, tommer der et Titspunkt, da hele Foltet vil Foreningen og da de euvopeiffe Forhold tillare rens Gennemförelse, da vil veune Forsamling vanffelig kunne standse ten; måske ville også til den Tid eu Del Piodstandere blandt den Samfundsklasse, som fortrinsvig vil kunne fylde Landsthinget, were gåere over i den ffandinavifte Lejr. — Sejre Rejerne, vil Situationen visselig vere betenfelig, men dog, tro vi, kunne nyttes til på en anden Måde at fremme ten uordiske Enhedssag. Navnlig vil det va stä i te National-Liberales Magt, ved at böje fig for Folfeflertallets Röst, og ved at slutte fig til dem, ter ville have Grundloven af 5:te Juni uforandret sat i Kraft, at samle om fig alt hvad ver er natio:altsindet i Almuepartierne, og vinde for den noriske Enhedssag Follets store Flertal, hvorved ter antiskandinaviske Reaktion vil komme til at stå alries magteslös, måste med de få antiskandinaviske Bndevenner ved Siren, men uven nogensomheljt anen Stötte i Foltet. Om tet kan ventes, at Prtiets Förere ville göre en sådan Svingning, evsel imidlertid tvivlsomt. heen under alle Omftenvigbeder gör Tanken om en itanvinavift Forbindelse fig gelvenre med fris gerde Magt. Den vil rimeligvis blive bragt på Bane ved en Menade Holtethingsvalg. Det er alt sket ved flere Prövevalg, og ved et aj disse har Finantsministeren Fonnesbech afgivet den merkelige Ertlkering, at HS. Majeitet Kongen ikte, som ret syntes antydet of vedtommende Interpelz lant, var fjendtlig stemt mod Skandinavismen, men agtete denne Tanke, en Urtalelse, fom har sat Hovorganerne i stor Forlegenhed og drevet dem til enstemmig at erflere fig for gode Skandinaver, blot Stantinavismen itte bliver politisk. Den anförte Yttring af Finantsministeren har vatt såmeget mere Opmerksomhed, fom der i denne Måned har gået Rygter om ea fransk Påtrykning hos vet herverenre Kabinet i Skandinavisk Net ning, om at Greve Svonneck skulde vere hjemfommen frå Paris fom ivrig Skandinar, og at Kejser Nupoleon, da han tog Afsked med Kronprinds Fre driik, skulde have lagt ham på Hjerte, at Danmarks enceste Frelse var at föge i Nortens Enhed Dette vere nu, fom det vil; Andet end Rygter har man ittce at holde fig til. Det kom mer i alt Fald også

10 juli 1866, sida 3

Thumbnail