ningar af utkomna skrifter och slutligen under namn af Måänadsöfmerfigt bref från Göteborg, Stodholm, Kristiania och Köpenhamn. Ur det sistnämda brefwet återgifwa wi följande om de motsatta frajter, som för närwarande kämpa med hwarandra i Danmarks offentliga lif, och hwilket i synnerhet bör wara lärorikt för J. A. Hansens beundrare här på platsen, d. w. s. Oresundsposten: Hertill hörer först oc fremst, at ven i efteråret under navn af 10-de Oktoberforeningen dannede forening af ftore og smä bönrer nu omsider har vist sitt skjold, og at dettes eneste merke er et anathema med skandinavismen. Det var betegnende nok for den alliance, der blev slutet ved gildet i hotel Fönix den 10:de Oktober f. a. mellemt en del godsejere og förere for det bondevenlige parti, — vette ftyfte Danmarkshiftorie, fom deltagarne selv kalte det, — at man intet program havre. Det skulde först fas bes. Nu foreliager det omsider i en skrivelse fra bestyrelisen, for hwilken baron Zythphen-Adeler er formand og bondevenneföreren J. A. Hansen neftformand. Det viser fig her, att ve herrer bondevenner have ladet fig tage fulvjiendig ved nejen af deres foruemme allierede, vildledte af deres blinde nag til det national-liberale parti och dets förere. Alle de spörgsmäl, hvori det netop måtte ocre bons devennerne magtpåliggende at erholde bestemte indrömmelser, ere stillede hen som äbne spörgsmål. Med hensyn til forfatningssagen, i hwilken ret måtte vere bondovennernes hovedopgave at holde på grundloven af 5:te Juni 1849 uforandret, stilles vet medlemmerne frit at holde på denne eller avbejde for det hwilende grundlovsudkast, fom forandrer det ene things jammenjetning til stade for menig: mand. J feftefagen, hvor bönderne hidtil have frevet en lov, der tvinger godsejerne til att felae efter taxation og for nedsat pris deres böndergårde till fefterne (d. v. s. forpagtere på livstid), fil: ler bestyrelsen i Udsigt, at man wil söge at enes. Oa det samme ev Tilfaldet med jammenkegningss sagen, hvor bönderne önske te bestående hindringer for sammanköb af böndergärde opretholdte, men godsejerne wille have dem fjernede. Til gengeld for disse vervifulde udsigter have bondevenneförerne, deriblaudt 3. A. Hansen, ver tirligere har opträdt fom ivrig skandinav, veret med til at underskrive ben erflering, at man vil anse bejtrebelfer efter nu at indordne Danmark under Sverig, vet vere fig for at göre dansk forfjoarsvejen eller danff told vejen eller andre den kanske stats indre forhold afbengige ef Srerig, eller efter at aflöse vort blomstrende kongehus med det foenffenorffe dynasti, fom höist farlige for Danmarks beståen, fom lerende til en deling af Daunmark. — Vi beiragte dem desuden som ligefremme brud på den undersåtlige troskab. Fremdeles siges der, at man vel vil spare, vet bedste man fan, men ikke forringe de summer, fom eve nödvendige til förelsen af et selvstondigt kongeligt hof eller til opretholdelsen af ct felujtendigt förjvarsvefen, ver passer til landets störrelse og beliggenhet. Dette er netop alt, hwad ven hjemmetyrske reaction bryder fia om: den nationale ftycbens befempelfe, hoffets glands og et pusfenre fors fwarsvefen, d. v. s. en her, der aldrig fan friite til at göre motstand mod syd, men vel brnges til at kue foltet, om dette skulle blive fia fin nordiske nationalitet altfor bevidst og ville have fine politifte forhold omdannede herefter. Der arbejdes nu ivrig af I. A. Hansen for Dt: tebor-foreningen8 Udbredelse hos menigmand. Men det er vel et spörgsmäl, om han vil komme langt. En eldre organisation af bondestanden, fom han selv står i spidsen for, 5:te Innui-foreningen, bar i flere af fine kredse ertleret fig emod den nye fors ening, netop fordi dem foruater den norriske enhedstanke. Det er også et jpörgsmål, om hjemmetydskerne have giort klogt i at bringe spörgsmålet om Danmarks tilflutning til det övrige norden på bane, få at sige fom hovedsag. De have snarere gjort Skandinavismeu en tleneste dermed. De frem skynde derved i höj grad det öjeblik, da ingen fan holde sig neutral, da enhver mi tage parti enten for eller imod, od dette er det förste skridt til, at den sag, der har sandhed og fornuft for sig, bliver den sejrende. HHHH33n33gknn3nn3