I Berl. Tidende sinnas inforde foljande versar: Johan Ludvig Heiberg. 1791 — 1031 — 1860. Intet Under, at han alt kengst sin Streng lod forstumme, Vel han vidste, dens Lyd aldrig i Danmark uddöer; Intet Under, at han sit Blik til Stjernerne heved, Musens Vinge til dem all havde havet hans Navn; Intet Under, at han i Hjemmet helst vilde ferdes, Stjernen, som lyste i det, kjerere var ham end Alt Intet Under, at nu i hrker, Sky den sig lyller Til dens vidtstraalende Glans havde han bidraget Sit; Intet Under, isald bag Skyen snart hun fremtreder, Kjerere Minde om ham önskor sig Nutiden ei.