Göteborgsposten – 31 juli 1874, sida 2

Det sönligt ved vor felles Möder hang, Hvis Vee og Vel saa stzerkt deri gjenklang, Og derfor höiere det altid slog, Hver Gang bam Lieogslen umodstaalig drog Til Danmarks dyrebare Kyst og dem, Han elsked i det kjere Barndomshjem. Nu sluttel sidste Gang hun ham i Farn, Hans Leengsel stillet blev, men ei vort Savn, Det blev et langt Farvel! — Han slumre södt, Begrsedt af dem, han sidste Gang har mödt, Begrzelt af dem, som meest af Alt bam bandt, Begredt af Alle, som hans Venskab vandt! G. S.