Nu or Sommer i Nora! Nu er Sommer i Nord, nu er Elven saa blank södt det dufter fra Granernes Skjöd, og hver Klippe er nu med Guirlander behengt, 08 hver Dal er med Blomster beströd. I den grönnende Lund synger Fuglen paa Kvist — hvilken Fryd! Luften zitrer af Sang! Og paa Grönsveret hist, mellem Blommer og Löv, dandser Kilden med barneglad Klang. a Hexggen blomstrer, og fra sin hvidskinnende Gren den sit Rige med Blade besner, medens Birken med Krone af Skjersommergrönt som en Jomfru fra Fjeldpynten ler. Der er luftigt og lydt i den granvoxte Skov, — der er Skygge og IIygaec og Fred! Over Fjeldbarmen sender den syngende Fos sine dejlige Sölvströmme ned. Der er Liv, der er Sang i Guds frie Natur, — hver en Kilde til Fryd er oplukt Se, hist gynger for Vinden det guldgule Ax og den rödmende Klöver saa smukt! Hör fra Fjernet de lokkende Toner! O, ja, — hvor den drömmende Lur har sit Hjem derfra Vemod og Eryd, i et inderligt Baand, som en hemmelig Tanke gaar frem. Nu er Sommer i Nord; men husk paa, den er kort: Snart dens venlige Alfer henflyr, og den dagblaae Himmel staar atter i Graat og belesses med stormfulde Skyr! Nu er Sommer i Nord! Lad Orangerne gro kun blandt svulmende Druer i Syd! Rig er Sommeren her — ej jeg bytter den bort! — rig paa Blommer ej blot, men paa Fryd! (,Aftenbladet.) Rungolf.