Göteborgsposten – 4 november 1864, sida 1

0?2 5t der savnes nu i genfödt enhed to solk af samme blod og marv, med samme sindsog seders renhed og samme stolte minders arv. Der blanded drotten sind med solket og delte tro dets håb og trang, ja har dets beste lengsler tolket i kongedåd og skaldesang. Der livets pulse kraftig banke, ti hele folket, mand ved mand, sig flokker om den felles tanke: et frit og nordisk fedreland. Der hvelver gleden sine buer idag på lyse minders grund, og höje syners demring luer lig festens blus i granelund; — Som stormens sang i klippens rifter höjt tone kvad og harpeslag, mens höjt fra mast og mönning vifter det svenske og det norske flag. — Så styrke Gud da med sin nåde fremdeles Nordens bioderpagt, at enheds ånd i den må råde 08 troskab stå for riget vagt, at folket må sig selv tilhöre 08 rögte selv sin odelsgärd 08 selv den hedersrune före, som luende i skjoldet står! —