Til Sverige. Löft du dit gamle Gule-Blaa; thi det maa beres foran. Nu vil ej Tysken ret forstaa; men ser han det, forstaar han, Forstaar. at större Fare fandts end Blick paa Bismarcks Buxer, at der maa dobbelt Leverance af Heste, Folk og Oxer, — at ti Aars Vrövl til dagligt Meen, som Ingen kan faa Ret i, nu bleven er till Krig med En, som har holdt ud i tretti, — at Nordens stride Folk er blet fuldt enige paa Jorden, som deres Minder lengst var Eet paa Himlen over Norden, — at Gustav Adolf atter er höjmegtig glad paaferde; men dennegang mod Tysklands Her med Kristian den Fjerde, — att gammel tid med Haakon Jarl til Palnatoke iler; — mens hos den sterke, blege Karl staar Tordenskjold og smiler, — at vi, som har så godt forstaat at banke op hinanden, vi skal just icke bli til Spot, naar vi skal slaas tilsammen. — Men du maa foran gaa ivej, du spille maa paa Bassen; der fölger sådan Takt med dig, og du er kjendt paa Pladsen. Den gamle svenske Melodi, berömt i hele Verden, ej blot for Hjertets Magt deri fra Jennys Zresferden, — men for det Alvors Dyb, der sang paa Lätzens Mark för Slaget. og for den Fantasi, der svang tilvejrs i Narva-Braget, — den, som du sang for hele Nord om Kraft og Dyd derhjemme: — nu skal den i et dobbelt Kor blive til Hovedstemme! Nu skal den bere op et Digt om Herrens Kald i Folket, af Blodets Billeder saa rigt, af Flammeskrift fortolket, — og det skal kaldes: Nordens Digt; — af alle dine förste, som straale vil evindeligt, det nevnes skal dit störste. Björnstjerne Björnson. (A.-B.)