brott måtte kunna fertsara. i i LIilte alur. Norsk Folkeblad (redigeradt af Björnsljerne Björnson) at den 18 December: sistl. år innehåller följande artikel, hvilken vi gerna ätergifva: Skal och kärna. Skildringar af Mattis. Man börer saa ofte Beklagelser over, at den svensko Litteratur er lidet lzest og kjendt her i Landet, og disse Beklagelser ere vistnok for en stor Del berettigede. Men iseer er det Samtidens svenske Litte-! ratur, vi Nordmend fölger saa lidet med, j. Det er först naar et Verk har saact Heevd paa sig i Sverige, at det kommer hid til Norge. Imidlertid er dette ikke, saa meget vort lasende Publikums Skyld som vore esthetiske Kritikeres og Recensenters. Thi disses Pligt var det at fölge nöiagtig med i alt, hvad der foregaar i den littersere Verden ligesaavel i Sverige som i Danmark, og naar de saa fandt noget, der ikke var af udelukkende svensk eller dansk Betydning, men et Moment i, hele Nordens Aandsretning, da at anmelde og anbesale det for sit Publikum, og det; er sorat opfylde en saadan vore Kritikere paahvilende Pligt, vi have paataget os at. anmelde ,,skal och kärna af Mattis. Skal och kärna er en merkverdig Fremtoning i Litteraturen. Den er skrevet af, en Kvinde, men af en Kvinde, der har en Mands vane til at tenke logisk og klart, der har en Mands dybe og sterke opsatning; saare nödvendige Betingelse sorat kunne digte noget virkelig sandt og skjönt i den Scere, Fort. ifölge sin seer-, egne Begavelse maa bevzege sig. Det er den skarpe psychologiske Fremstilling at: alle de harmoniske og disharmoniske Overgange i Menneskets Sjel, som Forf. er, kaldet til at udföre som Digter. Det at tegne Karakteren psykologisk rigtig, at. stille den i skarpt og klart Lys, det er: for hende alt. Og fordi hun som oftest forstaar at gjöre dette paa en hel mesterlig Maade, netop derfor kan det saa let tilgives hende, om det Sceneri, hun benytter, ikke altid er det heldigste, om den Virkelighed, hun skildrer, stundom synes at gaa over til Umulighed, og isterdeleshed om Skildringens (ikke Karaktertegningens) harmoniske Udvikling er brudt. Derimod er det en anden Tilböielighed hos Forf., som ikke saa let kan tilgives, og som synes at maatte trekke hendes Poesi ned i Prosaens Verden. Det er nemlig en: Tilböielighed til at anstille Be Cuagtninger og Neflexioner over hvad der skildres. 05 disse Reflexioner, hvoraf der vrimler, og som i Forf. Öine synes at udgjöre et meget vesentlig Moment i Karåktertegning, getter En mangen Gang i Forundring g. De ere saa skarpe, saa dristige, men er det, da ogsaa Poesi, og er de berettigede i i den Digtart, Forf. har valgt? Med al deres; Dybde, al deres sunde Logik skulde de vistnok ikke have kunnet gjöre Eyldest for sig i et poetisk Produkt, hvis Forf. ikke! havde havt en se rregen Gave til at ssette dem i Form. De kommer nemlig ikke frem som Begreber, som logiske Leorestetninger, men som Billeder, som Lignelser. Et andet Spörgsmaal bliver imidlertid, om de har Berettigelse i den Digtart, Forf. har valgt, nemlig Novellen. Det skulde synes som om de maatte förstyrre Opsatningens Harmuni, og det gjör de ogsaa för en Del, men ogsaa kun for en Del. ihi den seeregne Art af den novellistiske Digtart, som Forf. har valgt, er den hvor Karaktertegningen er det vasentlige, hvor Personlighedens Femstilling er Maalet, imod hvilket der strebes. Men her er ogsaa Reflexioner og Betragtninger mer paa sit rette Sted end i Situationsnovellen, hvor det rent episke har Overvegten. — Den Digtart, hvori Forf. skriver, staar paa Overgangen sra det episke til det dramatiske; kun et lidet Skridt videre, og man befinder sig midt i et Drama. Og der er meget i Forf. Digtning, der synes at antyde, at hun burde tage dette lille Skridt fuldt ud. Dialogen er ogsaa den ydre Kunstform, hvori hun synes at kunde skafie sine Tanker det bedste og klaresta Udtryk, Först her har Formen ganusk utrenst Stoflet. Sverige be samhet utan I I oro bu :n dramatisk Digter af nogen DB tydn ing. Men derfor er kai och kina ct meetkverdig Fenomen i den svenske Litteratur, fordi den synes at spaa et svensk Drama og en svensk dramatisk Digter. Og hermed tillader vi os at anhefale Bogen til vore Landsmeend. Sveriges Jernvä ägar. 3 j h —