Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 20 september 1866, sida 3

Oscar Hultman, Lie utenant ved Bohuslehns Regimente, Ridder af den franske ZEreslegion, Indehaver af Medaillerne for tapperhet i fält og for det Mexicanske Felttog c. TC., död den 30 August 1866. Yy Ret som et Tordenslag fra skyfri Himmel Det Budskab traf, om Oscar Hultmans Död! Han, som har trodset den i Slagets Vrimmel, Nu skulde finde den i Lykkens Skjöd! i ville ei med Herren gane irette. ans Villie tog, hvad den os kjerlig gav; )og taareqvalte Ord vort Sind kan lette g plante Blomster paa den friske Gray. Naar Almagts Bud, som Ingen kan randsage, Bortkalder Manden fra de VIsktes Farn, Vil Nag og Bitterhed vort Sind betage Mens Hjertet knuges haardt af Sorg og Sarn. Naar Klagetoner i den Hveelving lyde. Hvor Fremtids Håab og Glede senkes ned, Skal intet Lysglimt frem af Mulmet bryde Der bringer Tanken Lindring, Hjertet Fred? Vi flette vil en Krands af blaae Kjerminder, Af Roser fra hans Ungdoms fagre Vaar, Og Arens Huldgudinde den omvinder Med Laurens Blade fra hans Manddoms Aar. Han var en Elskling i sit Fedrehjem, Forhaabningsfulde Blikke paa ham skued, Thi mens han skred i Klogt og Kundskab frem For kraftig Daad hans varme Hjerte lued-, Han leste daglig om den Krigerferd; Der Svenskens stolte Navn med Glands omstraaler, Og drömte om hiint skarpe Sagasverd, Der lenge ei i Skeden ruste taaler. Alt svulmede som Dreng hans unge Bryst, Da over Danmark rulled Kampens Torden; Med Lengsels Hu han stirred paa den Kyst, Hvorhen de Brödre stevnede fra Norden. Tre Aar svandt hen, da blev det atter stille, Men Flammen ulmed i vor Oscars Barm; Begeistrings Gnist man saae i (Eiet spille Og Senekraften spendtes i hans Arm; Han blev Soldat og skjöndt i Fredens Ly Det skjönne Svealand velsignet trives, Han meente dog det gamle Heltery Ved nye Bragder stundom maa oplives. Til Afrika, hvor Frankrigs Brave frerdes I stadig Kamp mod Grknens vilde Sön, Han ilte hen, at pröves og at hterdes For senere att höste Seirens Lön.