En Norsk Arbetarförenings Sång den 17 Maj 1850. Melodie. Min Sön! om du vil i Verden frem, saa buk. Den Dag, som hilses af Norges Sön med Buk, Fremkalder ofte en stille Bön med Suk! Alfader skjenked os Frihedstanke, Ministre sette os dog en Skranke! Tal höit din Mening i vor Forening; ei buk! Naar Loven verner om Folkets Vel, da buk! Men kraenker Loven dig, arme Sjal! saa suk! Thi hvis du skulde forstaae at mene, Saa er dens Bogstav for dig alene — Derfor ei bukke, Men heller sukke en Stund. HBaa Norges lovpriste Frihedsdag. med Buk Iil Ham, som kjerligt os Alting gav! Med Suk ypi trosast folder de törre Hiender, — SOS SEEN ANA NEN