rer, skjönt de vare af forbausende Virkning, naar hun anvendte dem; som Exempel herpaa nevne vi en Trille i den ovennevnte Cavatine, der nesten klang som en fabelagtig Prestation af et Menneskebryst — man fristedes til at söge dens Oprindelse fra et eller andet ubekjendt Instrument, om noget Instrument med en saa yndig Tone ellers kunde opfindes. At Bravoraab, Fremkaldelser og Da Capo stadigt rystede Concertsalen, er overssödigt at tilföie. Nogle Kunstanmeldere i Udlandet have som det Eneste, der endnu lod sig önske til Fuldendelsen af Henriette Nissens Sangerstorhed, nevnt: en större Varme i Foredraget; men uagtet vi ikke fornegte at en saadan var tenkelig, driste vi os ikke til at istemme dette Önske, thi ved dets Opfyldelse vilde det let blive vanskeligt at sette Grendser for Publicums Enthusiasme, der allerede nu er vanskelig nok at styre. (Christianiaposten.) 11t.. —(—