Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 4 maj 1849, sida 2

Intergritet at komme imellem med Hjelp mod denne Erobring og hvad Understottelse Sverige i Farens Stund skulde kunne vente fra Danmark i Fald vi nu trekke os tilbage., Aftonbladet erklerer sig derhos enig i, at de fremmede Magters Mellemkomst er sornöden, dog ikke for at hjelpe Danmark, men for at skille Parterne ad og forbyde dem at komme mere i Strid med hinanden. Det kan man kalde en Alliance, som er fortreffelig for den svagere Part. Det er det Samme som at sige til Danmark: ver af den Godhed at give efter for Tydskland, som dog alligevel er den Sterkeste. Anden Mening kunne vi ikke faae ud deraf; thi medens det tör vere en meget let Sag for de nordiske Magter at forbyde Danmark at forsvare sig d. e., ved at trede tilbage fra sine tractatmessige Forpligtelser, at give Danmark til Priis for den Megtigere, vil det nok have sine store Vanskeligheder at imponere Tydskland ved hine diplomatiske Kunster. Hidindtil have Meglingsforsögene viist sig at strande paa Vanskeligheder, som ere saa store, at de ikke pleie at kunne löses, uden ved Sverdet og navnlig paa den Anstödssteen, at den Svagere her indehaver en saadan Stilling, at Eftergivenhed i noget Vesentligt er umulig, fordi dette nödvendigviis vilde före til IIertugdömmet Slesvigs fuldkomne Adskillelse i det Mindste i Tidens Löb. En paatvungen Megling: d. e. en Megling, som gaaer ud fra en bestemt forud antagen Basis, er det Samme som Krig mod den Part, som forkaster en saadan Afgjörelse. Aftonbladet yvtrer: Vi ville ikke asgjöre hvem af Parterne der have störst Ret, (hvorfor ikke?) men der gives ingen anden Maade at ordne Sagerne paa, end at dele Slesvig, overeensstemmende med Palmerstons Forslag, ved en Grandse, som paa det nermeste kunde skille de tydske og danske Indvaanere fra hinanden og lxgge da een Deel til Holsteen den anden til Jylland, et Forslag, som efter hvad man veed, blev antaget af Preussen, men forkastet baade af Danmark og det schleswigholsteinske Parti. Denne Meglingsbasis er det Aftonbladet vil paatvinge Danmark. Men naar nu Preussen ikke vil? Jo, svarer Aftonbladet, Preussen har givet sit Samtykke. Men Slesvigholstenerne ville jo ikke indgaae herpaa. Det betyder Intet, svarer Aftonbladet videre fort, Danmark tvinger disse Oprörere. Men naar nu Tydskland atter sender sine Heerskarer, naar Parlamentet i Frankfurt, hvis det existerer saalenge, eller en anden provisorisk Magt i dette Tydskland, som har saamegen Smag for at lade sig regjere af inflamerede Hjerner, decreterer, at Oprörerne skulle understöttes og Preussen desavoueres, hvad saa. Da skal man vel tvinge Tydskland med Kaarden i Haanden? Det kommer da an paa om den aftonbladiske Alliance viser sig heldbringende for Danmark; vi nere nogen Tvivl derom.more mr SEINE TESTER SONET TRONS AINA