SS — NF 2 Gjennem Slövheds trege Nat Alt en Morgendemring salder. Da vil Dagen först opgaae, 4 1F Klar og sund, bag klimmelranden. Naar de trende HBjerter slaae A Eens og troe imod hinanden. Trosast klver imod sin Drot! Tro mod Ölomsterdalen stille, Tro mod Fjeldets stolte Slot, Tro mod Havets Bolger vilde; Trolast lslver mod Aandens Pagt, Hver sion egen Kraft erkjende! Templets Grundvold bar vi lagt, — Evigbedens Gud fuldende! hvarefter professor Clausen belsade gästerna med följande tal: aKDet förste Ord fra dette Sted er lagt paa mine Leber; og deite förste Ord — hvilket skulde det vel vere? Det ligger alle mine Landsmand på Tungen. Vel staae vi ber i Kongens Gaard; men — vi vide det Alle — det er efter vor Konges Sind, naar vort förste Ord bliver det Hilsens Ord, hvormed vi modtage de kjereste Gjaester: et nordisk Hil og Seel, et Velkommen, saa lydeligt som hjerteligt, til Alle og Enbver iser, som har sulgt vor Indbydelse, og navulig til dem fra Brodrerigerne hinsides Öree sund og Caltegat. Det är en Hilsen, som i disse Dage er allerede ostere bleven udtalt af dem, — i Spidsen af dem, af vor Konge, — der have kunnet bringe den paa Videnskabens Vege ne. Men her er det ikke Videnskabens Herner, eller dens Dyrkere, var llilsen gjelder, — Den lyder, gjeonem min Mund, fra et Samfund af Borgere, som vel vide at skatte de videnskaber, der Iere Mennesket at kjende den Verden, i hvilken han er sat, der aabne Indblik i de Underes Dyb, i det Smaa som i det Store, der omgiver ham, der Ixre at boie og lede Naturens meåegtigste Kreher i Livets mangsoldige Tjenesle, — som vel vide at skatte baade den rige Clands, der fra denne kreds spreder sjg over det skandinaviske Nayn, og den rige Velsignelse for Legem og Sjel, der sra denne Kundskabs 08 Dygtigheds Fylde bliver os Alle til Del, — men som ere langt fra at turde her tiltage sig nogen Vurdering og Dom. Det er en anden Stemning, der udtaler sig i Hilsenen, som den her bringes. Det er Glede over den Drilt og Trang, der atter samler Nordens Mend i broderlig Forening, Glede over, at det er naaet som Virkelighed, at de trende Folk mödes som een Nation, at de trende Landes videnskabsmaend samles til at udvexle Tanker og meddele Kkundskaber i det ene felles Grundsprog, Glede i den Forvisning, at ingen saadan Samling kan finde Sted, uden at det bliver alilid mere hlart og levende, hvor smukt og hyor godt det er, at De, der ere naturligen kaldede — kaldede ikke blot ved falles Tungemaal, men ogsaa ved samme Grundretning i Tevkning, Opfatning og aandelig Interesse — finde sig sammen og slutte sig ret ner tilsammen, Det er en gammel Tanke — og hyilken ret naturlig Tanke er ikke gammel? —, def her arbeider sig frem. Men hvad der sorhen hayde Möie med at holde sig i Live, og sristede en kummerlig, mere lönlig end levende Tilygrelse, udvikler sig vu, baaret og sremhjulpet af Tidens Strömning, til frisk og frodig Virkelighed. Tidens Magt er stor, og — lovet vgre Gud !— ikke blot til att adskille og oplöse, men ogsaa til at sammenknytse og forene. Et skandinavisk Selskab i Danmarks slovedstad har, to 4ar tilbage, hilst den yngre Slwegtaf Sverigs og Norges edleste Sonner, — og, i en Tid, som beerer saa rige Sedekorn i sit Skjöd, hvor tankefuldt bviler ikke Blikket paa Slegten, der skal seg mange af disse Spirer modnes, maaskee skal vere kaldet til Höstens Arbeide! — For eet Aar siden sluttede vi os med begeistret Jubel til Hyldingen der hragtes Nordens ophoiede Kon