ved aandelige Krester; ; og er Nationaliteten, som den visselig er, et gandeligt Vesen, da er den stillet under de aandelige Krelters stille men sikkre virken, og vil, under disses Varetezt, udfolde sig til en sterk og styrkende, en sund og velgjörende Magt. — Det skandinaviske Selskab har fundet den Tanke smuk: at bringe Naturvidenskabens Dyrkere sin Hilsen paa det Sted, hvortil Veien selv forkynder deres Videnskabs Pris, som dens herligste Triumph, — at bringe Nordens Mend sin Hilsen paa det Sted, hvis Nayn har Klang i Nordens gamle HiSlorie, o3 hvorfra ogsaa Rörelser ere udgangne af et nyt borgerligt Liv, som et naadigt Forsyn ville lede til Velsignelse for Nordens FremiidHg öaaledes altsaa: ved Enden af den förste J ane i det skandinaviske Norden, ved Hroars kilde, Stedet rigt paa Minder og paa Forhaabminger, vere — ikke olene fra det skandinaviske Selskab, men fra alle tilstedeygerende banske — en Velkomsthilsen, festlig og klangfuld, bragt til vore terecde og kjaere Gjester, navnlig til de broderlige Gjester fra Sverig og Norgel Derefter alsjöng sängföreningen den sång, med hvilken DD. MM. konungarne af banmark samt af Sverige och Norrige i fjol blifvit helsade på Bernstorff; bankdirektören Hansen beträdde derpå tribunen och föreslog med några vackra och hjertliga ord en skål för Nordens Konung a ro, såsom de, hvilka icke blott äro män med bög bildaing och sjelsve i vetenskaperna invigde, utan äfven män, som erkände och ville erkänna, att de upplysta nationer, öfver hvilka de regerade, behösfde srihelen och just genom den skulle beläslas i deras trohet och tillgifvenhet emot dem sjellve. Forsamlingen beseglade så väl denna som den föregående skålen med ett niosaldigt ellurrahlo Nu alsjöngs följande af N. F. S. Grundtvig sorlattade sång: bet lille Folk, som kalder sig de banske, Er ei berömt ved Elben eller Rbin For dybt at kige eller dybt at granske I nogen Verdens Ting, undiagen Vin; Vaelkommen skal os dog hver Gransker vicre, Som under Dansk sit Liv og Vin sin Ere, Som, hvad han teller, maaler eller veier, Dog busker ÅKandens Seier ; Han gaae med Lynets, gaae med Sneglens Fart, Saa er den Gransker dog af Nordisk Art. be spinkle Skud, som danne Vinens Ranker Og trives kun i Soleus Oiesyn, Vel synes sremmede sor dybe Tanker Og telte Rynker mellen Oienbryn; Men sremmed dog for Lifvet og for Kraften Var aldrig, bvor den sprudled, Druesaften, Og at til Granskning Evne kun er givet Med Kraften og med Livet, Det finder Danske Folk, er soleklart For hver en Gransker-Sjel al Nordisk Art. I Det Folkeferd, som Norden kalder Skjalde, Med Danmark sluttet har en gammel Pagt, Vi tage Tankerne, som de kan salde. Maae tage Vvinen, som den vorder bragt, Med begge Dele, som er intet Under, Det falder da lidt tyudt imellemstunder ; Men altid muntert dog i Bögens Egne Paa gamle Danmarks Vegne Velkommen byder Fuglemaalet klart i Allt bvad der er af egte Nordisk Art. velkommen da hver Gransker fra vort Norden, Hvor dybt som Havet er det stille Sind, Udvider sig med Himlen og med Jorden, Paa Sletten ber, som hist paa Fjeldets Tind! J ogsaa vel udgransker esterhaanden Hvor ner i Slegt med Livet och med Aanden Er Daners Mark og Skjaldes Röst og Vinen, Selv naar den groer ved Rhinen! Derpaa vi tömme vil nu wed en Fart Et Velkomstbeger nyt af nordisk Art! vyarelter uden gamle vördnadsvärde skaldens hviför aftonvinden sladdrande lockar blefvo synlige öfver talarestolens rand, och ban i samma skämtsamma stil som sången proponerade en skål för eu godt förstånd mellan naturen och historien. Efter att den gamle skalden, som ätervände till köpenhamn, blilvit till alsked belsad med ett hjeriligt ahurraho, afsjong man hans af Ho Punn kamnanarada 9., lssOä6CwmE-k