Festen i ROeskilde. som det skandinaviska sällskapet i Köpenhamn den 14:de dennes föranstaltat för de svenske och norrske deltagarne i nalursorskaremötet, hade sörsamlat inemot 600 deliagare, af hvilka 160 (bland dessa 16 damer) voro gäster. Resten bestod dels af sällskapets medlemmar, dels af danska deltagare i natursorskaremötet. Under det härligaste sommarväder satte sig, kl. 12 5 e. m, det långa, med fanor och kransar festligt smyckade vagntåget i rörelse från Köpenhamns bangård, och 34 timma derefter helsades det vid Roeskilde af den dervarande dsorsköningsforeniagens vajande slaggor samt af de dels i bem. stad boende, dels något tidigare dit ankomne deltagarne, bvilka alla mötte sina gäster på bangården, der följande, af Fredrik Barfod sorsattade verser bland dem utdelades: Velkommen hid, J Forskere fra Norden, till Issefjorden ! frå Trondhjems Kampekuppel!, Upsals Höie, hvor Dagen mer ei lukke vil sit Öie, til Byen, hvor blandt Boge kilden riader, hvor Fortids stolte Minder med Nutids dunkle Syner sig sorbinder. Det er en hellig Jordbund, J betrede: llavfruer qvede J höre vil i Sommeraftnens Sillle om tanke kemper og om Möer milde; fra Signes Jowfrubur end lysner Baalet, og aldrig Bjarkemaslet forstummed, siden Rolf sank bleg for Staalet. Fra den Tid, Roar ber i Morgenstunden indvied Grunden, blev Roars Kilde Ariadnetraaden i Krönniken; den sammenknytter Daaden; og skal, en Phonixsugl, vort Folk lorynges, dets Vuggesang skal synges, bvor Ordet srit paa Folkeleben gynges. Velkomne da, J Forskere fra Norden, til Issefjorden, hvor dunkle Fremtidsbaab sig sert sorbinder i lyldigt Nu med stolte Fortidsminder! Lad det fra Roskild runge over Jorden: her er sorynget vorden Fostbroderpagten for et nyfödt Norden! Kort derpå ordnades sällskapet, af dertill utsedde marskalkar, till en procession, som med sångföreningens vackra fana i spetsen och under alvexlande, af bem. förenivg utförda, dels fosterländska och dels nordiska sånger lägade in i staden till kyrkogärden, der den omsider genom den öppna kungsporten svängde in i den ljusa, stora och svala domkyrkan, bvars vördnadsbjudande intryck blandades med den upplifvande åsynen af den mängd damer och wmanliga åskådare från staden och kringliggande nejder, hvilka uppfyllde dess bänkar och läktare. I Efter att den utmärkte organisten Herr Hansen bade utfört en af honom sjelf komponerad introduktion, afsjöng sånglöreningen, som hade ordnat sig på omgången öfver Kungsporten, soljande af P. R. C. Ploug) författade såog: vedlkomne, Prester fra Naturens Kirke, Til den, som Menneskenes Haand bar bygt! velkomne I, som travlt i Verden virke, Iil Fredens Bolig, Hvilestedet trygt! Her sprudle ei de Livets friske Kilder, Hvoraf J öste Kunskabs höie Magt; Den Troens Kraft, som höined disse Piller, Er med sin edle Kunst i Graven lagt. OZ dog bar Döden denne Hal ei merket — Ieer stiger Andagts Höisang, suld og ren, Og konstens Liv sig rörer end i Verket. Og Stemmer tale her fra hver en Sten; Thi Danmarks Saga vanker om herinde Fra Grav till Grav ined Griflen i sin Haand ODd år frisker op hvert halvt udslettet Minde Og maner de hensarne Tiders Åand. I Og Saga tegner ikke blot det Svundne. 0