HDÖD fToTes uetog umdtrer I Borgens dybe Grund: Den tror, at den erindrer En gammei Åstenstund. For nogle Öieblikke. Den gjerne frem sig skjöd, Men ak! det kan den ikke, Den synker i sin Död. VII. Ja, det röres, det tindrer I Borgens dybe Grund, Og idag den erindrer Sin glimrende Sitund. Men i Glemsel, i Dod Ikke nu den skal svinde; Opstanden for vort Minde, Den löster sin gyldne Tinde Fra Ruinernes Skjod. VIII. Chor. Tiden ultalige Saikkelser bringer, knuser dem alle, naar Kraften er svag ; Noget dog sodes, som ikke den tvinger, llil dig, vor stolte Tre undredaars-Dag! Borgen i Gruus er begravet, Dens Herre bviler i Muld, End om dem begge toner dog Havet, Taler paa Himlen Skriften af Guld. Storheden, hidtibaf Sagnet kun tolket, Vinder Nerverelsens Liv i vort Lag, Leve den skal i Bevidsthed hos Folket. Bil dig, vor stolte Tehundredaars-Dag! C. Tal af Höiesteretsadvokat Orla Lehmann, Ja Hil vere denne sestlige Trehundredaarsdag, som har samlet os Alle her om et af de betydningssuldeste Navne, vort Norden eter — samlet os paa denne lille Ö, der var hans Berommelses Vugge, og enduu slaaer her som hans Eltermiles Bautasten. Havde lveenboerne altid vidst, at dette Navn er deres bedste Roes, da vilde disse Ruiner ikke vere sunkne saa dybt, at deres Spor nasten ere udslettede al Jorden. Jeg vilde beklage delte, selv om det var en gammel Roverborg, som havde stanet paa dette Sted; thi vist er det dog, — dersom Vedbend og Bromber her klyngede sig op mellem gamle Mure — det vilde vuere en yndig Plet, deilig at skue ud fra over det seilbedöehklede Hav, hen til Sjellands og Skaanes venlige kyster, langt hen till kjobenhavns og Kronborgs sjerne Taarne og Kullens klippebryst. Selv om det havde veret en gammel Roverrede, da vilde jeg dog sige, at Jorden har Plads nok til korn og Kartofler, og at Menneskelivet vilde bentorres i trösteslos Tomhed, dersom ikke ogsaa det Skjönne havde sin Ret og sit Sted i Verden. Men nu var det ikke en Roverborg — De vide det Alle — det var et visdommens Tempel, som ber hevede sine glorverdige Tinder — et helligt Verksted lor Aandens stille Bedriller, som berfra spredede sit Ry saa vide om Verden, al möegtige Fyrster og store Lerde droge hid for at skue den navnkundige Vismand, som saa dybt havde skuet ind i Naturens Hemmelizheder, med saa megtisg Begeistring omfavede Himlens Belestning. Derfor bor Ilveenboerne vide, at det er et helligt Sted, hvorpaa de ber staae, som de höit bor bolde i Hevd og i Ere; derfor maa dette vere dem en kjer Dag, da deres gamle Herre efter tre Aarhundreder er vendt tilbage til sit gamle Lehn, ikke for af Bonderne at kreve Skat og Skyld, men for at boe og bygge iblandt dem i Ihukommelsens stille Fred. Men hvor nöie Tycho Brahes Navn end er knyttet til denne Ö, over hvis Banker Åsglandsen frå hans Dage endnu kaster ett lysende Shjer, saa tilhorer han deg ikke Hveen alene. Han tilhorer Danmark, hvis Son og Borger han var; han tilhorer Sverige, som nu raader over de Egne, hvor ban sodtes og sornemmeligen virkede; ban lilhorer det hele Norden, hvis Zre og S orhed han er. Dersor ere vi komne hid fra begge Öresundets Kyster, for ber at feire bans Minde, og lor at belaeste hinanden i den Erkjendelse, at 0 1 1 A1