7C J01KC VirhRSOUnCA: DMu umder IHRE U11 zamle Borg mere, men for den har Du jo eineller noget Brug! Velkommen Tychos Åand! i den nye faste Borg, som Tiden ei kan bringe lil at hensmuldre, som Menneskehender ei formaae at nedrivel! velkommen i den Borg, som byggedes dig af Folkeaanden! B. Kantat af Prof. Heiberg, I. Romance. 4. pDu Vandringsmand ved Söen, O stands din raske Gang! Vend hisset dig mod Öen, Og hor min Mindesang! Vend derhen dine Tanker, Din Lengsel og din Sorg! Paa hine gule Banker Stod för en Ridderborg. 5 Saalunde Harpen löd for lenge siden, Men ingen Vandrer standsede sin Gang, Ög Bolgen rullede forbi, lig Tiden, Mens den om Ridderborgen dunkelt sang: 2. Å lengst sorsvundne Dage Var deu i Glands og Magt, Nu er der knap tilbage Ruiner af dens Pragt. Men i de gamle Tider, Da var den höi og stor, Og sages til alle Sider, Og kneisede fra Jord. II. Men Öresundets tidt gjentagne Qvad, Som Skjalden lod igjen ved llarpen klinge Blev hort idag. Hen over Zzirs Bad En Her af Snekker spender hvide Vinge, Paa Farten Sagas Luftning svever Om Flag og Vimpler, Havfrusang sig haver I Toner fra den dybe Sö, En broget Sverm fra tvende kyster haster, Alt plantet staaer en Skov af Master Og vugges om den liden Ö. III. Chor. vel mödt, vel wödt ved Strengenes Leg! Velkommen Hver, som besögte Den höie Klint, som af Havet steg For at bere Dannemarks Rygte! Den berer det höit over Bolgetop, Hvor S-ummet syder og bruser, Til Uranias rolige slvalving op, Hvor hun throner, Öronning lor Muser. IV. Fiirslemmig Sang. Solbvgerysdag nu tender Sommerluen, Nu den gyldne Sol Fra sit Höidepunkt paa Himmelbuen Krandser Nordens Pol. Paa sin Hoide dog en Flygtig Gjest, Som kun föie Stund en Stilstand taaler, lilsom med sin lengste Dag bestraaler Den vor Mindesest. Synker den i Qveld bag Herthas Lunde Paa sin Nattevei, Dog i Östen fra de vaade Bunde Maanen stiger ei. Blege Stjerner vil kun glimte mat, Oste saae de bid og blegned ikke Men Erindring bar kun matte Blikke, Lig en Sommernat. Solen i den korte Nat vil drage Lavt kun under Jord, Farve Horizonten med sit svage Purpurskjer frå Nord. Det er Mindets Krands, som Himlen öm Veemodsfuldt om vore Kyster sletter, Lyset, som i Nordens Sommernzter Flagrer lig en Dröm. V. Men de Syner, vi see ved Erindringens Gland, Havde Sandhed engang: Her svevede fordum Uranias Krauds, NN GCC De !t4..c Jr —— LL -—d.. VFV—— — — —— H— — — 1 ä1 . 9 —L—P—!-—! oc?—e—— PlöUtt. s—