Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning – 23 januari 1846, sida 3

Jeg veed ei selv; jeg blier saa glad, min Argrelse sorsvinder. Jeg hader Jenny Lind ej meer, jeg lenges efter hende : Den Qvinde, som gjör verlden gal, faar jeg dog Lyst at kjende. Nu pludseligt man raaber; ÖBrand!v — jeg ö imig frå Banken letter, Og vender mig, — en sy röite man imod mit ansigt retter, Og Straalen ifarer paa mig lös og flux mig gjenBOMAN RÖCP, Som var jeg dyppet i en Brönd. med alle mine Kleder. Nu spörger jeg hver fölsom Sjel, om det for — galt ej bliver ? Jeg har betalt for en Concert, og Vandkuur man mig giver! Jeg ud af Huset Urenzer mig, maa Spot og Gluften höre, Og maa saa vaad som druknet Muus med Diligencen kjöre. Nu har jeg Feber i mit Hjem, og Multters Tuni ge shralder: En Törvetreder, en Trompet, en Bonde hun mig kalder. Men Fanden flae mig, om jeg tacr til Ifovedstaden mere, Naar der er Sangerinder, som for Poll, skal dvinelere! ad BALTHASAR PUCK.