Aftonbladet – 14 april 1874, sida 3

a a I BTM MB VE MASIMEN MMO RESER i sidste Onsdags Blad Anledning til följende Bemerkninger: . Det er vanskeligt at fatte Grunden til denne Bestemmelse af Rigsbankens Fuldmegtige. Thi den Grund, som angives i et i vort Söndagsblad indtaget privat Telegram, nemlig at Publikum vegrer sig for at modtage de norske Guldmynter al pari, er klarligen aldeles intetsigende. Enhver skjönner nemlig, at hvis blot Rigsbanken selv modtager de norske Mynter lige med Landets egne, saa ville selvfölgelig ogsaa de private Banker og Publikaum i Almindelighed gjöre det samme. Som bekjendt ere vore Guldmynter i et og alt ligesaa gode og af samme Beskaffenhed som de svenske og danske, og vi have saaledes vanskeligt for at indse, hvorfor de skulle vrages i Sverige. Rigsbankens Beslutning er saameget mere besynderlig, som det ikke kan vzxere Banken ubekjendt, at Norges Bank tager baade de svenske og de danske Guldmynter efter pari Kurs, og at vore Nabolandes Mynter for Tiden ere gjorte til lovligt Betalingsmiddel ved Indlösningen af Norges Banks Sedler. Det forekommer os, at Rigsbankens Vragning af vore Mynter röber en beklagelig Mangel paa Hensynstagen til Mellemrigsandelens Interesser. Disse Bemerkninger hvile efter min Anskuelse paa feilagtige Forudsetninger, og jeg tror det önskeligt i al Korthed at fremholde en Opfatning, der er ganske forskjellig fra den, der indeholdes i ovenstaaende Citat. Det vil vere i Alles Erindring, at samtidig med at det norske Storthing i afvigte Mai Maaned forkastede den mellem Norge, Sverige og Danmark under 18de December 1872 afsluttede Myntkonvention, vedtog det vor nugjzeldende Lov om Pengevzesenet at 4de Juli 1873. Den nevnte Lov er, fraregnet den Bestemmslse, at den mindste Öremynt skal vere 10 Öre, og Adgangen til at benytte den gamle Regningsenhed, et tro Echo af den forkastede Koaventions Bastemmeilser, selvfölgelig med Undtagelse at Konventionons 3 9. Denne lyder som fölger : De efter ovenstanende Regler pregede Mynter skulle med de i Artikel 10 bestemte Ind-: skrenkninger vere lovligt Betalingsmiddel efter . leres paalydende Verdi i alle tre Riger uden Hensyn til, i hvilket af dem de ere pregede, naar de kun ikke have lidt voldsom eller ulovlig Beskadigelse. Det er denne Paragraf, der giver Konventionen international Betydning; de övrige Paragrafer give kun detaljerede Bestem-: melser vedkommende det tekniske ved Myntforanåringen. Det var for denne Para grafs Skyld, at Konventionen blev negtet Fremgang af Storthinget, der samtidig, ser. lig for den norske Mynts Vedkommende, vedtog de Regler, der med Hensyn till: Störrelse, Finhed etc. indeholdtes i Konventionen. Efterat Norge er kommet saavidt, at derl. er preget et Antal af 100,000 Tyvekroner, pg det er paatenkt at prege et lignende Antal, opstaar Spörgsmaalet om, hvorledes disse villt modtages af de svenske og dan: ske Statsbanker. Den svenske Bank beregner Dekort; den danske beregner derimod for Öieblikket ingen. Ved Konventionens Forkastelse fra norsk Side udgik den norske Mynt af det gjensidige Forhold. Den svenske Rigsbank og den danske Nationalbank erholdt ikke gjen-: nem Lov den attraaede Ret til at betale sine Sedler med norsk Mynt, og fölgelig kommer denne i samme Forhold, som enhver anden Guldmynt, der efter de svenske og danske Love skulle tages med en vis Dekort — for Danmarks Vedkommende !4 pCt Fradrag paa Guldverdien. Hvad Morgenbladet forlanger er, at vor Mynt skal modtages, som om Konventionen var vedtaget; men idet det gjör denne Paastand, ser man formentlig bort fra den ovenfor berörte Omstendighed, at den Lovbestämmelse, der var bleven en Fölge at Myntkonventionen, at de norske Mynter som tvungent Betalingsmiddel kunde at Bankerne bruges til dermed at indfri sine Sedler, ikke kom istand for den norske Mynts Vedkommende. Saaledes som Forholdet nu er, savner Sveriges Rigsbank, saavelsom den danske Nationalbank, Adgang til at indfri sine Sedler med vor Mynt, og den kan derfor for deres Vedkommende ikke vare fuldgod med deres eget Lands. Er nu Morgenbladet ligeoverfor disse Forhold berettiget til de ovenfor gjengivne Udtalelser? Jeg mener Nei. — Det er vanskeligt at fatte Grunden til denne Bestemmelse, siger Morgenbladet. Men hvilket Öiemed attraaedes da opnaaet ved Konventionen? Var det ikke just det gjennem Lov at opnaa, at Mynten blev ensartet, og derrest, at hvilkensomhelst af de tre Landes Guldmynt for hvert enkelt Land blev lige effektiv ligeoverfor Seddelstokken? Kan man komme lengere end at önske, at alle we Mynter, trods Konventionens Forkastelse, kunde cirkulere sideordnet og fuldgode til alle Öiemed, og behöver man bedre Grund end ovenanförte, for at Seddelbanker, der som bekjendt holde Myntforraad alene i det Öiemed at beskytte sine Sedler, ikke modtage Mynt, som ikke kan bruges i dette Öiemed, ligestillet med sin egen? Det kan ikke vere den svenske Baok ukjendt, siger Morgenblaget, ut Norges Bank tager baade de svenske og danske Galdmynter efter pari Kurs. Ja vizselig forholder dette sig saa, men er der Nogen, der kjender diste Forhold, li og ikke ved, at Norges Bank gjör det il Henhold til et sserskilt Lovbud, der har aabnet denne Adganpg forat satte Banken istand til at optage Guldvexling mod Ban-I kens Sedler? Tror endvidere Nogen, at dette Lovbud — Sverige og Danmark harl intet tilsvarende — er fremkaldt af Velvillie for Konventionens Tanke om Myntfellesskab? Ved ikke meget mer Enhver, at vor Pengelov fik dette Tilleg, fordi det var nödvendigt for vore egne Interesser, fordi Norge tiltrengte denne Mynt til atl iverksette en Myntforandring, der ikke lod sig gjennemföra med det indskrenkede Antal Mynter, vi selv kunde skaffe? Af samme Grund er ogsaa i samme Lov den engelske og den tydske Mynt medtagne som tvungent Betalingsmiddel for Norges Banks Vedkommende. Dette Lovbud er, skjönt heldigvis kun for Endel, den praktiske Gjennemförelse at en Tanke, der blev fremsat af cn Taler ved det national-ökonomiske Möde i Kjöbenhavn, der antydede, 4 at man kunde indföre fremmed Guldmynt, give den Kurs og ligefrem benytte den —, om der end ikke vilde udeblive Fordringer paa, at de enkelte Stater selv skulde mynte, for at vise deres Suversenitet og tilfredsstille den nationale Forfengelighed-, tillviedes der. . Jeg tror, at denne Betragtning er feil agtig. En Stat bör i det lxngste holde paa det Princip, atsörge for Landets Myntbehkov. Man ofrer noget af Statens Vaer-l dighed veå at grundlegge Myntcirkulationen paa Laan og Wdnytning af fremmede Landes Mynt, naar ikke Gjensidighed er bestemt, En Mynt kan ikke cirkulere uden at slides. Det billigste er derfor vistnok at slide andre Lando Mynt, og derpaa naar den har naaet den yderste Slidvingsgrendse, bytte den mod fuldvegtig Mynt; men en Statsstyrelse kan ikke vedkjende sig saadanne Principer, thi de stöde Enhvers gode Fölolse, Det er ikke Forfenge Hehedon. men Honören. der skal tilfreds.