Aftonbladet – 3 januari 1874, sida 3

4 al mäatte antäges, at ogsåa jeg vilde vare fore blöven uvatrtastet, hvis jeg kur havde undladt st strebe under megen Besver, Ulygge og Bekostning efter at muliggjöre Inddragelsen af Maltagagen. Trods denne min Ufortrödenbed og den Fölge deraf at bemeldte Gage virkelig besparedes for hendved 3 Aar, blev det i Rigsdagen den 21ide Februar 1872 sagt, at Maltakonsulatet syntes kun at vere til for min Skyld; uden at non lignende Frase kastedes frem mod Dbrr fulin og Rotget de St Hermine, som dog hele Tiden, siden deres Embeder eller Gager erkleredes overflödige og medens hiin Besparelse fandt I Sted, havde nydt dem i al Rolighed. Jeg. behöver vel ikke at tilföie, at i imgenlunde dadler disse Mend, som vare 1 Udövelsen af sin Ret og derhos sandsynligviis vare ligesan villige som jeg til at lade sig forflytte, uden dog ende nu..et have föondet passende Leilighed til at manifestere saadant Önske eller ialfald til atfaa samme opfyldt. Men hvad jeg siger er, at den nevnte Fråse blev anvendt jast mod den paa hvem den passede allermindst. Medens de benyttede sin Ret i dens Udstrekning, lod jeg mig nöie med den meget mindre og beskednere at opstille det oftomhandlede Forbehold, og denne Omstendighed burde jo vel sagtens snarere regnes med tilgode i Bedömelsen af mit Forhold end til je. Forresten skjönner jeg jo nok, at det kunde have taget sig godt ud, om jeg — og mine Kolleger — havde, saa snart som det blev os bekjendt at man önskede Gagernes Indsparing. afgivet den Erklering at man kunde tage dem; vi vilde bjelpe os foruden. Jeg kunde have önsket at vere i Besiddelse af Formue og saa gjöre dette; isaafald vilde der i Pressen vere ströet Lov Priis ned over mig. Men uheldigviis var Stillingen ikke saadan; og jeg maatte derför negte mig denne Behagelighed. De fleste Embedsmend, og isser de iblandt dem, som ere Familieforsörgere, tör ikke, naar der reises Spörgsmaal om at renoncere paa deres Indtegter, lade se heprive af en genereus Stemning og endnu mindre afBegjerlighed efter smukke Ord-og Komplimenter; de maa overskue sine Forholde i deres Heelhed. med Pligterne baade til dem ene og den: anden Side. Saaledes vilde ogsaa de, som dadle dem, selv forholde sig hvis de vare i samme Tilfrelde. Ssavidtmig bekjendt, har Regjeringen hidtil forholdti Overeensstemmelse med det ovenfor nevnte Rigsdagen i 1869 givne Löfte, uvagtet det ikke synes mig den har indhöstet synderlig Tak derfor. Ligeledes er den Höfighat kun mager, som vises de Konsuler, der beredvilligen forlade sine behagelige Stillinger i Syden for at modtage An: seettelse under andre Himmelströg; Hr Rouget kan fortzelle derom. Det forekommer mig idethele, at man altformeget glemmer det gamle, formeentlig i Sverige ikke mindre end i England gjengseOrd, at man ikke paa en gang kan spise sin-Kage og dog beholde den i Lommen. Man kan ikke nyde den patriotiske Behagelighed at indspare Gager og til samme Tid lade disse bestan ved at-undlade :de Forholdsregler som bevinge deres Inddragelse. Man -kan ikke flytte Indehaverneat bestaaende Embeder og dog faa werladt de ledige Konsulembeder andetsteds til ihe: ere Venner og Bekjendte. Her er et Enten — Eller, —. Det er torresten ikke umuligt,. at der findes nogle, somnok synes, man kunde give mig. et mn Konsnulembede end det jeg nu bar, men at et Hamburgske er altfor godt d. e. indbringende til at passe for mig. Naar et Embede ned til deels uvisse Indtegter bliver ledigt, kommer-ikke sjelden Indbildningskraften hos mange Personer i livlig Bevegelse og svinger sig i Iristig Flugt mod det Höie. TI Medåelelser fra Norden forsikres mig. st man taler om indtil 10,000 Rålr svensk Rigsmynt eom sikker pasaregnelig aarlig Indtegt af den nu ledige Post; og man kan jo have Ret i at frygte for at jeg kke fortjener at opnaa.en saa vakker Aflönning, Teg er dog saa heldig at kunne fjerne disse godnodige ngstelser; thi ifölge en fuldt paalideig Opgave er der foruden de fast regulerede 10.000 lt kun at paaregne yderligere 83000 Rdlr (eller 750 norske Specier); og disse ville vistnok lide en klekkelig Reduktion ifölge de Forbehold som toges da Embedet bekjendigsor !es ledigt. Da Konsnulen vil havå af disse Indsomster at udrede en formodentlig kostbar Konorcie Få Lön for Betjent eller At Kd samt ivrige Kontorbold og da, Konsulstillingen pax st saadani Sted, som besöges af mange Skibe samt talrige Beisende, Emigranter og andre — aver der ogsaa findes en betydelig bosat svensk g norsk Köloni — medförer forskjellige sserige Udgifter, som deeis ere aldeles nundgaaelige og deels iäldfald ikke kunne afvises uden personlig Uhygge og maaske ikke engang uden Anstöd mod hvad der ansees passende. saa synes Posten slet ikke i ekonomisk Henseende at ville erdeles egne sig til at blive en Skive for Misandelse. Jeg söger den, fordi jeg antager at surde gjöre det, samt fordi jeg naturligen nierer Önske om en mere omfatitende Virksomhed and min nerserende. og endelig for mine Börns S3kyld. Hvis der ikke var disse to sidste Henyr, vilde jeg godt kunne slutte mig til det i tet erede Afionblad udtalte Önske om at Emhedet maa blive betroet til en anden end mig. feg bar igjennem et pu temmelig langvarigt Ophold paa Malta til en vis Grad festet Rod her, har vannet mig til Forholdene og Menneskene og endog nogenlunde til Klimaet, har ogaa vundet Venner paa Stedet. Min Leengsel fter Elbens Strande er under disse Omstendigheder ikke stor; og det vil ikke sette mig gfaa Haar i Hovedet — eller rettere foröge Antal!et af dem jeg har hvis jeg ikke kommer derhen. Sluttelig tillader jeg mig at forklare, at jeg ikke har lst den Artikel i Aftonbladet, hvorfra de i Begyndelsen af nxrverende Opsats ciserede Ord ere ne; disse bleve mig nemlig sun tilsendte i et Brev fra en Ven. Hvis derfor end bemeldte Artikel muligens ogsaa indeholdt andre Bemserkninger der kunde opfordre il Imödegaaelse af mig, har jeg saaledes dog kke Adgang til at prestere nogen saadan. Jeg har desverre ikke Raad til at holde det store Aftonblad paa Grund af den betydelige Postporto; og jeg vil saaledes neppe heller vere istand til at give Svar paa Tiltale. om nye Angreb Er mig skulde finde Sted sammesteds. Valetta den 24:de November 1873. JErbödigst Hunch Reder. Strödda nundaovrättalcaw