Aftonbladet – 3 januari 1874, sida 3

6 RR TSAR RN a merkning, som formentlig stemmer med enkelte tidligere Ytringer i den svenske Presse og tillige inden den svenske Rigsdag, har antageligen sin Rod i en: seregen-Anskuelse, ifölge hvilken 5 ljeg skulde vere bleven merkelig begunstiget i Aaret 1869 ved Overdragelsen til mig af Generalkonsulembedet i Alexandria eller i Aaret 1872 ved Tilladelsen at vende tilbage til Konsulatet paa Malta — eller maaske ved begge Leiiigheder. Denne Anskuelse er ikke rigtig; ogje; beder Dem tillade mig, til Godtgjörelse heraf, -Jigjennem deres zerede Blad at tilbagekalde i Er-lindringen nogle fordetmeste af Pressen selv tidil ligere fremstillede og anerkjendte Kjendsgjerninger. Å . I Löbet af forrige Decennium udviklede sig i Sverige og Norge den Formening, at forskjelllige Konsulefnbeder, fornemmeligen i Middel; havshavne, kunde ophöre at vere gagerede; og -Ji Slutningen at 1867 resolverede Kong Carl, at Jalteftersom Konsulembederne i Tanger. Alger, I Tunis og Athen bleve ledige, skulde InddragIningsspörgsmaalet for hvert af dem serligt tages under Overveielse. Dernest afgavs paa Rigadagen i Begyndelsen af 1869 af davserende Udenrigsminister .Grev Wachtmeister den: Forkla ring, at ban vilde fremskynde Inddragningen af: de hernevnte Embedsgager : eller ialfald ) de fleste af dem) ved-at formaa Indehaverne til at modtage andre jevngodneKonsulatposter i stedet naar saadanne bleve ledige. Saavidt jeg Ida forstod, fandtdenne Erklering almindeligt , Bifald.. Man erkjendte, at der ikke fandtes andre med Retferdighed og Billighed stemmende Maader til at bevirke de forönskade Vacancer end naturlig Afgang ved Dödsfald eller Afsked J efter Ansögning eller sendelig Forflyttelse med Vedkommendes Samtykke.: forudsat at de ikke i piorde sig skyldige i mislig Embedsförelse; ikke eller var deri noget som helst Nyt eller Ukjendt. I Sverige er det vist nok, ligesom i Norge og i d noget saa ner alle andre europeiske Stater, en Grundsetning, om hvis Gyldighed ingen har tvivlet, og som hyppigen präkticeres, at :om end Statsstyrelsen finder rigtigt at inddrage et Embede eller en Embedsgage, opsettes dog dermed indtil. Indehaverens Afgang paa saadan Maade som nys anfört. og hvad specieltangaar de sven ske og norske Konsulposter, har Konsulinstrux en, som maa ansees vedtagen af Rigsdag og Storthivg, og som indenfor Rammen af Stats konsu. utionerpe indeholder de organiske Bestemmelser om disse Embeder, erkjendt denne almindelige Humanitets-och Retferdighedsregel ved sin 3 21, ifölge p.is Svenske Text (der er der klareste og bedste) Konax!er alene kunne afskedi ges. naar Hans Majestet snäcer dem at hafva förverkat Dess nådiga förtroende. eller med andre Örå naar Kongen eller Reglersagen finder, a de Have opfört sig paa saadan Maade av de for tjene Afsettelse. Om man anser em Konsul bede, saa uvigtigt at det bör opheves elle: dets Gage inddrages. er jo denne dets uheldige Stilling i Regelen slet ikke begrundet i noger Sky i paa hans Side. ens det her Anförte var vedkommende Middelhavskonstilers gode Ret, kunde det dog ventes af dem som gode Borgere samt Mend med Selvagtelse og Virkelyst. at de selv önske de sig overflyttede til saadanne Poster, hyvori det Offentliga vilde modtage fra dem mere fuldstendig Valuta for sine Penge, og at de altsag rvilde söge ved Imödekommen at lette Op: naaelsen af det Maal. deres Overordnede havde stillet sig. Jeg forloldt i Overeensstem melse hermed, og har viist det i den til forskjeillige Tider metllem höiere Vedkommende og mir stedfundiie Brevvexling. Da Generalkonsulembedet i Alexandria just var ledigt, gav jeg mig strax iferd medat undersöge Forholdene der, fornem melig med Hensyn til hvörvidt jeg turde vove ig derhben med mine af Naturen ikke sterke Öine. Hvad jeg erfarede var af den Beskaffephed, at jen ikke vovede at melde mig som Ånpsöger til mbedet;, men. jeg bestemte mig til: hvis than saa vilde, at gjöre et Forsög med sam: mes Overtagelse. Jeg tfremsatte fölgeligen e saadant Forslag, gaaende ut pas at jeg konstitueredes i Embedet for et Par Aars Tid med Forbehold af Adgang. til siden, hvis jeg efter de havte personlige Erfaringer begjerede Saadapt. at gaa tilbage til min Stilling paa Malta. Dei forekom mig ogsaa fra det Offentliges Synspunk: at vere Rimelighed i at begge Embeder bleve henstaaende nogen Tid uden endelig Besettelse da der forestod to store Begivenheder, der kunde ventes at ville revolutionere Skibsfartsforholdene i Middelhävet og at ville dybt indvirke -baade paa de egyptiske Havnes og paa Vaiettas Fremtid, nemlig Suezkanalens Aabning og Udviklin en af Jernbanesystemet i Sydruslard. Mit Til ud krydsede paa Veien til Stockholm en offi cieus Skrivelse derfra, Kvori jeg opfordredes til at söge det ledige Embede. enve Korrespondens foregik i Februar og Marts 1869; i Midter af April blev jeg konstitueret. Jeg yttede ti! Alexandria Hösten samme Aar med Familie: men allerede i Begyndelsen af Sommeren 187( blev jeg anfaldt af den egyptiske Öiensyge i ev meget ondartet Form, og havde ligeledes der Sorg at see ålle dem, som vare med mig, lide af Ophthalmiens ulidelige Smerter. Efter at vare kommet mig noget igjen, fick j Tilbage fald; og jeg havde allerbedste Grund til åt an taxe. at et lengere Ophold i-ZEgypten, ialfald udentor. Vintermaanederne, vilde for mig medföre Synets zmv... Efter disse Erfaringer ansas jeg mig selvfölgelig 1u.dt berettiget. ja forpligte! L omtrent ved Udlöbet ar det Ber KR or angivne Tidsrum, og da Greve WA Funee desuden. udtrykkelig meddelte mig at ova ent lige Regulering af Forholdet ikke lenger huru udsettes, at benytte det af mig orbehold. Naar jeg her nevnte, at dette logsaa var en Pligt, meente jeg en saadan ikke aleneligeoverfor min Familie, men ogsaa ligeoverfor det Of fentlige.. Thi hvis jeg var forbleven i JEgypten og Biindhed foranledigedes derved, vilde man vel ikke negtet mig Pension; og denne kunde kommet til at hvile lenge paa Konsulfondet, da min Helbred förövrigt var ret god. Der behöves vel ikke stor Forudseenhed for at kupne paastaa at om dette var skeet, vilde Regjeringen Vere bleven skarpt dadlet i Pressen og kanske ogsa: i Rigsdagen for at den ikke, vidende om For holdet og advaret som den var, havde taget mir bort itide, til Undgaaelse af saadan Pensione ring. Frygten for at miste Evnen til atarbeide samt for at falde paa det Offentlige som Pensionist stod idethele levende for mig baade ji 1869 og i 1872, og det saa meget mere som er saadan Ulykkejustfaa Aar iforveien var hende en svensk-norsk Embedsmand i et andet fjernt sydligt Land, nemlig den som udnevntes til Generalkonsul i Rio Janeiro Aar 1861. Hvad der efter det Anförte foregik i 1869 var. at jeg efter Evne sögte at imödekomme, hvatc der forkyndtes at paakaldes af det Offentliges Interesse; jeg pekade da paa det Nermeste just i den Retning, somRegjeringen selv an: viste; og i 1872 benyttede jeg simpelthen et Forbehold, hvortil jeg i sin Tid havde fundet mig af Forholdene trengende opfordret. Det er for mig ufatteligt, at der i nogen af disse Begivenheder skulde ligge en Begunstigelse, endsige en otilbörlig saadan. Jeg har forelagt mig selv det Spörgsmaal, om det maaske vilde have vakt mindre Bitterhed, hvis jeg i 1869 var forbleven ganske passiv, saaledes som formodentlig var Tilfeldet med andre Middelhavs-Konsuler. Jeg har ikke hört, att den svensk-norske (og kejser lig tydske) Konsul i Generalkonsul i Alger meldte sig til Embedet i Alexandria enten paa den ene eller anden Maade: og jeg bar ikke heller erfaret, at der nogen-) sinde i den Anledning er kastet Stenk paa dem. Under Forudsetning at der legges samme Man. lestok paa mig som paa dem, synes det saaledee ) Generalkonsulembedet i Athen var maaske ikke indbefattet i Grevens Erklering; Inde nd af dette var nemlig henved 80 Aar gammel, Tunis eller. vor daverendeb havde desuden ogsaa diplomatisk :